Varmepumpen er billig og miljøvenlig og bliver nu et modeikon

Af Susanne

Varmepumpen er vejen til miljøvenlige varmeløsninger for knap en halv million gas- og oliefyr i Danmark. Verdenspremieren fra japanske Toshiba gør varmepumpen elegant, og det skaber håb for klimaet.

Varmepumpen er stadig fremmed for mange danskere, som er vant til, at opvarmning kommer fra radiatorer. Det er en skam, for ifølge Energi-styrelsen er varmepumpen både blandt de billigste og mest CO2-venlige alternativer til opvarmning for den knap halve million olie- og naturgasfyr, som styrelsen stadig anslår, er aktive i Danmark.

“Efter ti års kampagne fra Energistyrelsens side er varmepumpen stormet frem, og heldigvis, for det er den bedste løsning uden for fjernevarme-netværket. Der er dog stadig nogle barrierer, som skal overvindes. Dels er etableringsprisen for høj, og dels skal installatører være bedre til at promovere løsningen”, fortæller Sarah Allingham, der er konsulent ved Energistyrelsens forbrugeroplysning, Sparenergi.dk.

Men ikke alle hjem er velegnet til den komplette udskiftning fra et konventionelt fyr til en luft-til-vand varmepumpe, som kan kobles på de eksisterende radiatorer. Derfor vil varmepumpe importøren Gidex, i anledning af lanceringen af den nye luft-til-luft varmepumpe Unique, et helt nyt livsstilsprodukt fra Toshiba, sætte fokus på, at denne type varmepumpe også er både effektiv – og nu også et apparat, som dagligstuen ikke behøver at skamme sig over.

“Køber du en god varmepumpe, så er der næsten ingen ende på fordelene, men vi må også erkende, at Danmark er et radiator i gulvhøjde-land, og så snart der skal hænges noget op på væggen, så bliver danskerne meget kræsne”, siger Stine Helgogaard Knudsen fra Gidex.

Salgsboost via designløsninger
Hos Gidex, der er en af Danmarks ældste varmepumpeimportører, ser man optimistisk på den nye designvarmepumpe, som netop skal tiltale de hjem, hvor stil og økonomi går hånd i hånd.

“En af de store udfordringer er, at mange har svært ved at forlige sig med designet. At skulle installere de her plastikkasser oppe under loftet skurrer i øjnene, og derfor er vi også ekstremt fornøjede over endelig at kunne tilbyde en af de mest effektive og støjsvage varmepumper, som samtidig fremstår som et eksklusivt livsstilsprodukt”, siger Kasper Andersen fra Gidex.

Gidex anslår, at Toshibas nye varmepumpe med navnet Unique kommer til at udgøre 50 procent af virksomhedens omsætning. Varmepumpen adskiller sig ved foruden at have alle Toshibas fordele i teknologi, energieffektivitet og støjsvaghed, at den som den første varmepumpe nu også kan ændre udseende med unikke tekstilcovers. Enheden leveres med to farver covers, men alle specialdesign kan trykkes på stoffet, som brugeren selv let kan skifte imellem.

Intelligent varmestyring til det smarte hjem
Unique-varmepumpen, der er Toshibas seneste bud på en varmepumpe designet med klasse og æstetik in mente, er tilgængelig fra februar 2021, og kan også integreres med smart hjem, hvilket tiltaler mange.

“Toshibas varmepumper er uden tvivl de bedste i energieffektivitet og levetid. Derudover er det smart, at du kan indstille temperaturen efter tid på dagen, om du er hjemme eller på arbejde, og at du i det hele taget har et samlet overblik over varmeforbrug og indstillinger direkte i app’en”, siger Kasper Andersen fra Gidex.

GIDEX AUT. EL & KLIMASERVICE ApS blev grundlagt i 1976 og har afdelinger på både Sjælland og i Jylland. Virksomheden er familieejet og er dedikeret til rådgivning og forhandling af TOSHIBA-udstyr. Læs mere og book gratis rådgivning på www.gidex.dk

Related Articles