Tomattærte med krydderurtesalat

Af Susanne

Her får du opskriften på en lækker, sommerlig tærte. Skøn både som selvstændig middags- eller frokostret og som en del af en flot sommerbuffet. Brug de bedste solmodne tomater og peberfrugter og årstidens friske krydderurter, så smager tærten allerbedst.

Det skal du bruge til 4 pers.

Tærtedej
● 175 g hvedemel
● 75 g fuldkornshvedemel
● 0,75 dl olivenolie, fx La Classique ekstra jomfru olivenolie fra Oliviers & Co
● 0,75-1 dl vand
● 1 tsk salt

Til fyld
● 6 modne tomater, skyllede, tørrede og skåret i chunky skiver
● 2 røde peberfrugter, rensede og skåret i chunky strimler
● 1 spsk sennep
● 50 g friskrevet parmesan
● 2 kviste rosmarin

Til krydderurtesalat
4 slags krydderurter, skyllet,, tørret og grofthakket, fx:
● 1/2 bundt kørvel
● 1 bundt estragon
● 1 bundt forårsløg
● 1 bundt dild

Til dressing
● 2 spsk god olivenolie, fx Domaine de Malaric ekstra jomfru olivenolie
fra Oliviers & Co
● 1 spsk geraniumeddike (fås hos Oliviers & Co)
● Kryddersalt, fx kryddersalt til pasta og salater fra Oliviers & Co
● Friskkværnet peber

Sådan gør du
Bland mel og salt i en skål. Hæld olivenolien i, og bland den godt ind i melet.

Tilsæt vandet lidt efter lidt og ælt forsigtigt sammen i en skål, til du har en lind dej. Undgå at ælte dejen for hårdt. På den måde får du en mere luftig og sprød tærtebund.

Dæk dejen til og sæt den på køl i mindst 30 min.

Forvarm ovnen til 190° C.

Læg tomat-skiver og peberfrugt-strimler i et ovnfad med bagepapir, dryp med olivenolie og drys med flagesalt. Bag i ca. 15 min, og sæt til side.

Skru ovnen ned til 180° varmluft. Tryk dejen ud i en smurt tærteform. Prik tærtebunden med en gaffel hist og her og forbag den i ovnen 8-10 min til den er lys gylden. Tag derefter den forbagte tærtebund ud af ovnen.

Fordel sennep på tærtebunden, drys med parmesan, anret de bagte tomater og peberfrugter ovenpå. Drys med rosmarin og bag i 30 min eller indtil tærten er gyldenbrun. Hold godt øje, alle ovne er forskellige.

Til dressingen røres olivenolie, geraniumeddike, kryddersalt og friskkværnet peber godt sammen i en lille skål.

Bland de grofthakkede krydderurter i en skål og vend dressingen i.

Server tærten varm eller kold sammen med krydderurtesalaten.

Bon appetit

Find inspiration og flere opskrifter fra Oliviers & Co med udgangspunkt i sæsonens råvarer, god olivenolie og Middelhavets delikatesser på oliviersogco.dk

Related Articles