Elevator i bagtrappen giver eftertragtede tilgængelighedsboliger

Af Susanne

Ejendomme med elevator er eftertragtede blandt lejere og ejere, da det giver øget tilgængelighed, højere ejendomsværdi og en mere moderne ejendom med alle de fordele, det indebærer.

Dt er blevet særdeles populært at få elevator i de københavnske etageejendomme. Fordelene er nemlig mange og store, men mange tror fejlagtigt, at det ikke er muligt at etablere en elevator i deres gamle ejendom. Som udgangspunkt kan der faktisk tilføjes en elevator til næsten alle etageejendomme. Der er naturligvis undtagelser, men de er få. Typisk opererer man med tre forskellige elevatortyper til eksisterende ejendomme, som alle har hver deres fordele, nemlig elevator i hovedtrappen, elevator i udvendigt tårn og bagtrappeelevator. 

Fælles for alle elevatortyper er, at de vil være til gavn for alle i ejendommen. Umiddelbart kan man måske mene, at det kun er beboerne på de øverste etager, der vil drage fordel af at få etableret elevator, men en elevator giver også mange fordele for beboere i de lavtliggende lejligheder. I mange ejendomme findes der f.eks. loftrum, og disse vil blive nemmere at komme til med en elevator. Flere og flere ejendomme får desuden opført lækre tagterrasser, og her vil en elevator også gøre det nemmere for alle beboere at nyde terrassen på taget.

Tilgængelighed er et vigtigt salgsparameter 

En elevator er meget mere end blot en måde at komme nemmere op og ned fra sin lejlighed. En elevator kan være den forskel, der gør, at man kan blive boende i sit hjem, selvom benene ikke længere kan klare de mange ture op og ned ad trapperne. En elevator kan også betyde, at de mindste børn får frisk luft hyppigere end ellers, fordi trapperne kan virke uoverskuelige, når de skal overvindes med pusletaske og barnevogn. 

Elevatoren vil med andre ord gøre lejligheder og ejendomme langt mere attraktive end ejendomme uden. Faktisk viser undersøgelser, at etablering af elevatorer i de mange tusinde danske opgange uden, kan spare samfundet for milliarder. Samtidig er ’elevator’ et af de mest populære søgeord, når danskere søger ny bolig på boliga.dk. At den også kan medføre en værdiforøgelse af lejligheder på mellem 500.000 kr. og 1 mio. kr. trækker heller ikke ned i regnskabet.  

Moderne elevator fremfor trist bagtrappe 

Bagtrappelevator, køkkentrappeelevator, elevator i køkkentrappen… Kært barn har mange navne, og definitionen på denne elevatortype er, at den erstatter den allerede eksisterende bagtrappe, og dermed vil den fungere som en alternativ indgang og udgang til hovedtrappen.

I ejendomme hvor bagtrappen udskiftes med en elevator, vil hovedtrappen altid brandsikres, ligesom lejlighedernes hoveddøre erstattes med branddøre, så hovedtrappen kan fungere som flugtvej.

At erstatte den ofte gamle, slidte og utidssvarende bagtrappe med en moderne elevator, er i sig selv en god idé, fordi det vil give bedre tilgængelighed. Men det vil oftest også medføre en renovering af trappetårnet, samt at eventuelle vinduer i trapperummet vil blive blændet. Vinduerne i bagtrapperummet er ofte gamle, slidte og utætte, og blændingen af vinduerne vil medføre en bedre udnyttelse af varmen i elevatorskakten og dermed også i lejlighederne. Alle, der har boet i en lejlighed med direkte udgang til bagtrappen, vil desuden kunne genkalde sig larmen fra trapperne, når naboerne okser op og ned ad disse. Denne gene vil ligeledes forsvinde, når trappen udskiftes med en lydsvag elevator i bagtrappen.

Læs mere på Altan.dk
På www.altan.dk/elevator kan du læse meget mere om de forskellige muligheder. Den reelle værdistigning vil jeg vurdere kan være en værdiforøgelse på alt fra en halv til en hel million kr. for en ejerlejlighed,” fortæller Martin Berg. En elevator er altså meget mere end blot en måde til at komme op og ned på. En elevator kan betyde, at man kan blive boende i sit hjem, når benene får svært ved at klare de mange trapper, men det kan også give en markant fordel på boligmarkedet og forøget værdi ved et salg. Ligesom det er med altaner, er en elevator også med til at forbedre livskvalitet
og øge boligens værdi, pointerer Martin Berg fra Home Østerbro.  


Altan.dk · Gl. Kongevej 17-19 · 1610 Kbh V  · Næstvedvej 60 · 4180 Sorø · tlf. 70 70 20 18 www.altan.dk

Related Articles