Specialist i køkkener til lejligheder

Af Susanne

Kvik Køkken Østerbro på Jagtvej 201 er specialister i køkkener til Østerbro- og københavnerlejligheder, hvor dimensionerne kan være små og skæve, og som kræver noget helt specielt af både køkkenet og monteringen. Udover at de er eksperer i at sætte køkkener op i lejlighederne, tilbyder de også, at en bordplade i for eksempel keramik kan leveres med en standardkran som del af en tryghedspakke med opmåling og montering.

I mange ældre lejligheder er der ofte et behov for at få lavet et særligt stykke arbejde, når det gælder køkkenet. Det kan være, at køkkenet ikke er stort, og at der er nogle skæve og anderledes vinkler. Her kræver det, at man har erfaring med de helt specielle udfordringer, rummet kan give, når man skal have monteret et nyt køkken. Det kræver nogle køkkener, der passer til målene.ª

Den erfaring, viden og egnede køkkener, har Kvik Køkken Østerbro på Jagtvej masser af. De arbejder dagligt med at montere elementer i de små køkkener, man ofte møder på Østerbro og andre steder i København. ”Vi er specialister i at arbejde med store som små køkkener i typisk ældre lejligheder. Faktisk er vores egen butik på Jagtvej nærmest en Østerbro-lejlighed. Vi holder til i stuen i en klassisk gammel andelsejendom og de forskellige køkkener, man kan opleve i vores butik, er de køkkener, der bruges i lejlighederne i lokalområdet. Det er ikke de kæmpestore køkkener med en køkken-ø på fem meter, man kan se i de store køkkenbutikker ude i industrikvartererne. Vi fører i stedet den slags køkkener, som vores kunder efterspørger her på Østerbro. 

Her kan vi tilbyde kunderne et miljø, der minder meget om deres egen lejlighed,” fortæller Jesper Marquardsen, der sammen med sin partner Sandra Lynge ejer Kvik Køkken Østerbro på Jagtvej 201.

Jesper Marquardsen fortæller, på grund af deres ekspertise med køkkener i lejligheder, at andre Kvik Køkken-butikker gerne henviser kunder specifikt til Østerbro-butikken. ”Det hænger sammen med, at man skal kunne nogle andre ting i lejligheder i København
end i et typehus med andre dimensioner og mål. Det er bare noget helt andet,” konstaterer han. Det er også derfor, at Kvik Køkken Østerbro har sine helt egne montører, hvilket ikke altid er tilfældet hos andre køkkenfirmaer.

Levering med kran inkluderet i pris

Som noget ganske specielt, tilbyder Kvik Køkken Østerbro, at når man køber en bordplade til sit køkken, er det med i prisen, at den leveres med en kran, hvis det er nødvendigt. Det kan nemlig være vanskeligt eller umuligt på grund af pladsen at bære bordpladen op ad trappen. ”Samtidig er op mod 80 procent af de bordplader, vi sælger i dag, i keramik, og de er virkelig tunge. De kan ikke transporteres som eksempelvis en laminatbordplade, der er meget lettere. 

Derfor er det en kæmpefordel, at bordpladen kan leveres med kran i et område som Østerbro og København, hvor der er rigtig, rigtig mange lejligheder,” siger Jesper Marquardsen. Så når man køber en tryghedspakke hos Kvik Køkken Østerbro med opmåling og montering, så er der inkluderet i prisen levering med en standardkran. I forhold til en bordplade i keramik er det virkelig et godt valg, hvis man går efter at få en eksklusiv bordplade, der tåler at blive brugt i køkkenet. Den er ridsefast og meget varmeresistent og har en høj brudstyrke. Derudover er bordpladen så godt som ikke-absorberende. 

Man kan med andre ord spilde hvad som helst – og helt enkelt tørre det op med en klud, uden at bordpladen har taget skade. Og så kan den tunge og funktionelle bordplade leveres med en kran, hvis man køber den hos Kvik Køkken Østerbro!

Samarbejde med stor entreprenør omkring projekter
Når man skal have et nyt køkken monteret, skal der tit udføres anden renovering af lejligheden. Det kan være el-arbejde, vvs, tømrerarbejde, maling m.m. For at hjælpe sine kunder godt igennem processen har Kvik Køkken Østerbro et veletableret samarbejde med et stort firma, der har specialiseret sig i at lave det tilstødende arbejde, når man får installeret et køkken. ”Vi samarbejder med en stor entreprenør, der har alle faggrupperne under sin paraply. Helt konkret står vi for at planlægge projekterne i et meget tæt samarbejde med dem. Det gør, at man som kunde kan købe hele løsningen med hos os, hvilket gør alt arbejdet nemmere, mere smidigt og med en højere kvalitet for kunden. Det giver en god tryghed, at det er os, der sammen med den eksterne samarbejdspartners medarbejdere, styrer hele forløbet fra A til Z. Vi oplever, at der er stor efterspørgsel efter den slags store projekter, hvor det er så nemt og smidigt, som muligt for kunden,” påpeger Jesper Marquardsen.


Kvik Køkken Østerbro · Jagtvej 201  · Tlf. 25 26 21 00 · www.kvik.dk

Related Articles