Specialist i køkkener til lejligheder med attraktiv Black November-kampagne

Af Susanne

Kvik Køkken Østerbro på Jagtvej 201 er specialister i køkkener til Østerbro- og københavnerlejligheder, hvor dimensionerne kan være små og skæve, og som kræver noget helt specielt af både køkkenet og monteringen. Nu kan man få nogle rigtig gode køkkentilbud i deres Black November-kampagne.

November er et godt tidspunkt at købe sit køkken på, hvis man f.eks. bor på Østerbro. Her kan man nemlig indgå en favorabel aftale med Kvik Køkken Østerbro i deres Black November-kampagne. Selv om man indgår aftalen i november måned, kan man eksempelvis modtage sit køkken i løbet af de næste 6-9 måneder. Så det er ikke fordi, man laver sit køkken færdigt i november, man sikrer sig bare køkkenet til en rigtig god pris lang tid inden, man måske skal bruge det.

”Hvis man alligevel går i overvejelser om at skifte helt eller delvist ud i sit køkken, kan det være meget fordelagtigt at indgå aftalen i november, hvor vi kører med en række gode tilbud. Så kan vi sammen med kunden finde ud af, hvornår køkkenet skal leveres og sættes op,” fortæller Sandra Lynge, der sammen med Jesper Marquardsen ejer Kvik Køkken Østerbro. Black November-kampagnen indebærer, at både Kvik Køkken Østerbros hvidevareleverandør har gode tilbud, samt at køkkenforretningen selv har en række attraktive tilbud.

Behov for særligt stykke arbejde

Hvorfor bruge Kvik Køkken Østerbro
til sit køkken? Fordi der i mange ældre lejligheder ofte er et behov for at få lavet et særligt stykke arbejde, når
det gælder køkkenet. Det kan være, at køkkenet ikke er stort, og at der er nogle skæve og anderledes vinkler. Her kræver det, at man har erfaring med de helt specielle udfordringer, rummet kan give, når man skal have monteret et nyt køkken. Og det kræver nogle køkkener, der passer til målene.

Køkkener, folk på Østerbro efterspørger

Den erfaring, viden og egnede køkkener har Kvik Køkken Østerbro på Jagtvej masser af. De arbejder dagligt med at montere elementer i de små køkkener, man ofte møder på Østerbro og andre steder i København.

”Vi er specialister i at arbejde med store som små køkkener i typisk ældre lejligheder. Faktisk er vores egen butik på Jagtvej nærmest en Østerbro-lejlighed. Vi holder til i stuen i en klassisk gammel andelsejendom, og de forskellige køkkener, man kan opleve i vores butik, er de køkkener, der bruges i lejlighederne i lokalområdet. 

Det er ikke de kæmpestore køkkener med en køkken-ø på fem meter, man kan se i de store køkkenbutikker ude i industrikvartererne. Vi fører i stedet den slags køkkener, som vores kunder efterspørger her på Østerbro. Her kan vi tilbyde kunderne et miljø, der minder meget om deres egen lejlighed,” siger Sandra Lynge.

På grund af Kvik Køkken Østerbros ekspertise med køkkener i lejligheder henviser andre Kvik Køkken-butikker gerne kunder specifikt til Østerbro-butikken, fortæller Sandra Lynge: ”Det hænger sammen med, at man skal kunne nogle andre ting i lejligheder i København end i et typehus med andre dimensioner og mål. Det er bare noget helt andet,” konstaterer hun.

Det er også derfor, at Kvik Køkken Østerbro har sine helt egne montører, hvilket ikke altid er tilfældet hos andre køkkenfirmaer.

Samarbejde med stor entreprenør omkring projekter

Når man skal have et nyt køkken monteret, skal der tit udføres anden renovering af lejligheden. Det kan være el-arbejde, VVS, tømrerarbejde, maling m.m. For at hjælpe sine kunder godt igennem processen har Kvik Køkken Østerbro et veletableret samarbejde med et stort firma, der har specialiseret sig i at lave det tilstødende arbejde, når man får installeret et køkken.

”Vi samarbejder med en stor entreprenør, der har alle faggrupperne under sin paraply. Helt konkret står vi for at planlægge projekterne i et meget tæt samarbejde med dem. 

Det gør, at man som kunde kan købe hele løsningen hos os, hvilket gør alt arbejdet nemmere, mere smidigt og med en højere kvalitet for kunden. 

Det giver en god tryghed, at det er os, der sammen med den eksterne samarbejdspartners medarbejdere styrer hele forløbet fra A til Z. Vi oplever, at der er stor efterspørgsel efter den slags store projekter, hvor det er så nemt og smidigt som muligt for kunden,” slutter
Sandra Lynge.


Kvik Køkken Østerbro · Jagtvej 201  · Tlf. 25 26 21 00 · www.kvik.dk

Related Articles