Akustiklofter er en effektiv løsning, når rummet skal opleves mere roligt og behageligt at
opholde sig i. Hos Arku designer og udvikler de letvægtsakustiklofter i genanvendt PET
til din bolig. Samtidig er lofterne utroligt nemme at montere – også for private.
Du er måske ikke altid bevidst om det i den hverdag hjemme eller på arbejdspladsen, men lyden i boligen er af stor betydning for dit velvære, helbred og oplevelse af rummene. Støj og dårlig lyd virker irriterende og trættende og kan i værste tilfælde være skadeligt. I mange boliger er støj et velkendt problem. Det gælder i store, sparsomt møblerede stuer, køkken-alrum, hvor der foregår mange aktiviteter på én gang, dobbelthøje rum, rum med loft til kip og byggeri med mange hårde overflader som glas og beton samt uden tæpper og bogreolerrum.
Heldigvis kan du både mindske støjgener og forebygge dårlig akustik ved hjælp af lydisolering og lydregulering. Den formentlig mest effektive måde at regulere lyden på, er at bruge akustiklofter, der kan forbedre lyden i rum med dårlig akustik, lang efterklangstid eller andre støjproblemer.
Arku er en ny generation af akustiklofter, som er designet og udviklet i Danmark med kærlighed til nordisk minimalisme og 70’ernes ikoniske gipslofter. De er lavet af genbrugsplast og monteres let uden skruer, værktøj eller ventetid. Lofterne forener funktion, god lydperformance og æstetik. Det ses blandt andet i Arkus showroom i Bredgade 73, hvor de har renoveret det smukke gamle kongelige apotek og givet det nyt liv.
Arkus tidløse akustiklofter er utroligt nemme at sætte op selv. Man skal blot bruge en kniv og en fugepistol for at montere loftet derhjemme.
”Man kan sætte det op på sit eksisterende loft. Du behøver ikke at hyre en håndværker. Det kan gøres på en eftermiddag. Det støver ikke, og det behøver ikke at ligge på pinde for at blive akklimatiseret. Vi bruger 60% genanvendte plastikflasker, som er indsamlet fra veje og haver. Hvor branchen stadig besværes med tunge systemer, lang ventetid, akklimatisering og støvmasker osv., har vi en moderne og æstetisk løsning til nutidens boliger,” siger Arku’s direktør Simon Salling og tilføjer: ”Det er den rigtige måde at bygge på – også ud fra en cirkulær tankegang.”
Nemt at installere
Det er nemt at sætte Arkus akustikpaneler op, og der er mulighed for at få paneler, der passer ind i f.eks. hvælvinger. De tilbyder også paneler i mindre størrelser som 40 x 60 cm eller 60 x 60 cm. Det behøver ikke være et traditionelt forbandtsystem.
”Vi har mulighed for at lave nogle gode detaljer, fordi vores produkter er så nemme at installere. Det reducerer spildet og giver mere frihed – også fordi vores produkter vejer 2 kg pr. m², mens de traditionelle løsninger vejer 12 kg pr. m². Det gør en forskel for både belastning og håndtering. Du behøver ikke bruge store maskiner, og du får mindre affald, mindre støv og mindre spild generelt,” siger Simon Salling. Får du opsat et akustikloft ved direkte montage, kan det halvere efterklangen, tilføjer han.
Roligt design med rytme
At Arkus akustiklofter også designmæssigt er noget særligt, understreges af deltagelsen i designarrangementet ’Three Days of Design’ i København fra den 10. til 12. juni. Her kan man opleve akustiklofterne i spændende sammenhænge i showroomet i Bredgade. ”Vores design er særligt ved, at det skal være ekstremt roligt, tidløst og noget, man kan have i sin bolig i mange år fremover. Når vi taler om referencen til 70’erne, handler det om det modulære, om rytmen i arkitekturen, funktionaliteten og æstetikken samt brugen af enkle materialer. Der må gerne være lidt kant, og det har lofterne i forhold til vores samlinger og farvevalg, men uden at det larmer for meget,” siger Simon Salling.
Det bedste fra to verdener
Bag Arku står blandt andet direktør Simon Salling, der har en strategisk og finansiel baggrund, mens hans partner i virksomheden er snedker, konstruktør og tømrer. ”Vi har det bedste fra to verdener, og forstår, at man i Danmark i 2026 ikke behøver fordyrende mellemled, når produkterne kan bestilles direkte på nettet. Man kan købe direkte hos os, og vi har fagpersoner i virksomheden til både udform-
ning og løsninger. Jeg har været i Lego i syv år og lært at bygge et team med dygtige medarbejdere. Vi har oparbejdet en metodik, der betyder, at vi løser problemerne én gang for alle og kun laver fejlene én gang, hvorefter vi lærer af dem,” understreger Simon Salling.
Store ambitioner
Arku har store ambitioner for fremtiden, selvom de er ”jyder med begge ben på jorden”, som Simon Salling formulerer det. De er startet med forretningen i Danmark, men målet er helt klart at ”komme ud og erobre hele verden”. Indtil videre går det rigtig godt, og Arku har showrooms i København, Middelfart og Aarhus, hvor virksomheden stammer fra. De kan levere til både private og byggepladser fra dag til dag.
Se mere på arku.dk, hvor man også kan bestille en digital brochure, eller læg vejen forbi showroomet i Bredgade 73.
Et renoveret apoteksom showroom
Arku har sammen med et kafferisteri, et møbelfirma, et lysfirma, en lysestageproducent og Arturel, der laver akustikkunstværker til vægge, etableret et showroom i det gamle kongelige apotek i Bredgade 73. Her kan man få den fulde oplevelse af akustiklofterne sammen med forskellige møbler, lys, kunstværker og en god kop kaffe, så både arkitekter og private kan blive inspireret til nye hjem og projekter.
”Vi har renoveret de flotte gamle lokaler med respekt for historien. I ældre lokaler handler det ofte om adgangsforhold til bygningen. Hvilken etage man er på. Det handler også om at kunne tilpasse sig, hvis der er gamle rørføringer, stuk eller andet, der skal integreres i rummet. Derfor er det smart at have et fleksibelt materiale, som man nemt kan skære i og tilpasse,” pointerer Simon Salling.
ARKU København · Bredgade 73 · 1260 København K · Tlf. 61 10 79 10 · www.arku.dk