Vi elsker serier

Af Susanne

3 serier du kan kaste dig over i sommerhuset

The Staircase · HBO Max
I The Staircase er der tale om en bundsolid krimi med alle de sædvanlige gen- og omveje, inden morderen står afsløret til sidst – måske. The Staircase er en genindspilning af en næsten 20 år gammel fransk serie, men med Toni Colette (Pieces of Her), Michael Stuhlbarg (Dopesick) på rollelisten og Colin Firth (Love Actually) i front, er der også kræs for dem, der elsker godt skuespil.


Hacks 2 · HBO Max
Godt skuespil er der også masser af i Hacks, hvor den fremragende og rutinerede Jean Smart spiller over for den relativt uprøvede Hanna Einbinder. I Hacks spiller de to meget forskellige kvinder i den nådesløse comedybranche, hvor de finder ud af, at de sammen kan nyde godt af hinandens kompetencer. Hacks er måske ikke den serie, der genopfinder noget som helst, men den er sjov og charmerende, og de to hovedpersoner bringer hele molevitten sikkert hjem.


The Offer · Paramount+
I 1972 udkom et af filmhistoriens absolutte mesterværker, men historien bag The Godfather er en broget én af slagsen. I hvert fald, hvis du spørger producer Al Ruddy. For virkelighedens Cosa Nostra prøvede at forhindre filmen i at blive udgivet, da den ville portrættere italienere i et dårligt lys. Det er grundtanken bag The Offer, der langt hen ad vejen har rodfæste i den virkelige historie. Og selvom de måske nok pynter lidt mere begivenhedernes gang, gør det ikke noget, så længe det er underholdende. Samtidig er der et godt udvalg af gode skuespillere, der er med til at sælge The Offer og gøre den til en kandidat til årets bedste serie.

Related Articles