Fra havneindustri til levende bydel

Af Susanne

Nordhavn er gået fra at være stedet for havneindustri og skibsfart til en dynamisk, levende og bæredygtig bydel, der kan vise vejen frem for lignende projekter. 

Nordhavn og særligt området omkring Århusgade udvikler sig eksplosionsagtigt i disse år. Masser af spændende bygge-projekter skyder frem, og i modsætning til for eksempel Ørestaden på Amage, var der en vision for bydelen, der inkluderede, at det skulle være en levende, varieret og imødekommende bydel for alle mennesker og ikke bare er en forblæst betonørken, der så godt ud på papiret. Her er både boliger, supermarkeder, biografer, restauranter, caféer, barer, udendørsaktiviteter og andet, som er med til at skabe liv og stemning. 

Butikkerne i Nordhavn bliver etableret i gadeplan som en del af lokalsamfundet og som en del af et bæredygtigt koncept for området. Størsteparten af arealerne ejes af By & Havn, der er i gang med en gradvis udvikling af området hen over de næste 40 år. Efter udbygningen af Århusgadekvarteret udbygges arealerne længere ude. Et større landindvindingsprojekt skal udvide bydelen med 100 ha, der blandt andet skal fungere som ny containerterminal og ny terminal til krydstogtskibe. Men hvordan er Nordhavn egentlig opstået, og hvad lå her før børnefamilierne, hipsterne og de velhavende seniorer rykkede ind?

Inddæmmet med jord
Den indre del af Nordhavn, som omfatter Århusgade, Redmolen og Sundmolen, kom først til i slutningen af 1800-tallet, hvor det, i stil med andre områder i Københavns Havn, blev inddæmmet med jord og andet og fyldt op for at komme kravene fra den voksende havneindustri og skibsfart i møde. De krævede plads og muligheder for at kunne afsætte deres varer fra hele verden. På kort fra den tid kan man se, hvordan området gennem de sidste 150 år er vokset via opfyldning af jord. I midten af 1800-tallet lagde mange skibe til i de små, lokale havne langs den nordsjællandske østkyst, mens den ’rigtige’ havnedrift lå inden for Toldbodbommen, som er området mellem Kastellet og Frederiksstaden. Det var først i de sidste årtier af 1800- tallet, at Københavns Havn fik vokseværk i nordlig retning og skabte de områder, som i dag er godt i gang med at realiseret. 

Forsyningshavn for skibe på Rheden
Det nuværende Nordbassin og det lille havnebassin Redhavn (som i dag er opfyldt) blev anlagt mellem 1885 og 1890. Redhavnens navn er en følge af, at havnen fungerede som forsyningshavn for de skibe, som lå på Rheden – det vil sige de skibe, som ikke lagde til kaj, men som lå opankret udenfor havnen, mens de ventede på en ledig kajplads eller hentede proviant. 

I årene 1891-1894 blev første etape af det, vi kender som Frihavnen, anlagt. Den var inspireret af tyskernes beslutning om at anlægge en kanal mellem Kiel og Elben, og som forbandt Hamborg med Østersøen og gjorde byen til en seriøs konkurrent til København, når det handlede om transithandlen i Østersøen. Intentionen med Frihavnen var, at transithandlen kunne forblive i byen, selv om konkurrencen var blevet skærpet, da varerne ikke skulle fortoldes, når de forblev på Frihavnens område. Samtidig blev Frihavnen moderniseret med nye kraner, moderne bygninger og andet nødvendigt udstyr. 

Stor udvidelse omkring 1. verdenskrig 
Det tidligste Frihavnsområde lå syd for den nuværende Indre Nordhavn, men allerede omkring 1. verdenskrig gennemgik området en stor udvidelse. Nordbassinet, Redmolen og Sundmolen blev anlagt i perioden og blev en del af Frihavnen undtaget den lille Redhavn, der toldmæssigt fik lov at ligge som en lille lomme i det toldfrie område. Frem til starten af 1930’erne blev der foretaget flere små opfyldninger, som med tiden formede det område, vi kender i dag. Dog er Redhavns-bassinet siden blevet opfyldt og indlemmet i Frihavnen.

Markante virksomheder
Nordhavn har gennem tiden rummet flere markante virksomheder som eksempelvis Nordisk Film, der blandt andet etablerede laboratorier på det, som kom til at hedde Billedvej, og som der i dag er bygget boliger på. Riffelsyndikatet (det senere Dansk Industri Syndikat) er dog den virksomhed, der har sat de mest markante spor i området blandt andet med den fem-fløjede rødstensbygning, der ligger i den vestlige del af Århusgade. Denne bygning blev under 2. verdenskrig ramt af sabotage, fordi virksomheden producerede våben til den tyske hær. Riffelsyndikatet er i dag bygget om til en supermoderne Meny-forretning og illustrerer således på fineste vis, den utrolige udvikling Nordhavn og Århusgadekvarteret har gennemgået de seneste år. 

Nordhavn er vokset i kraft af, at der er kommet mere land til området – og opfyldningen er stadig i fulde omdrejninger. Den seneste landvinding finder sted ud for Nordhavns nordøstlige spids og er så stor, at den øger Københavns samlede areal med 1%. Jorden i opfyldningen kommer fra hele Sjælland, og ca. 16 procent stammer fra udgravningen til Metroens Cityring.

Kilde: byoghavn.dk, Wikipedia, Hovedstadhistorie.dk 

Related Articles