Stenhøj Husene, der er Danmarks ældste firma i fritids- og sommerhusbranchen, opfører skønne fristeder til familierne, så de sammen kan nyde det gode liv og afslappende stunder i drømmesommerhuset.
Det er en stor beslutning at skulle investere i et nyt fritidshus. Der er mange ting at forholde sig til både indretningsmæssigt og økonomisk. Hvor stort skal det være? Hvordan skal det se ud? Hvilke muligheder er der for individuelle løsninger? Og hvad koster det egentlig? Det ved man hos Stenhøj Husene i Frederikshavn, der er et af Danmarks ældste byggefirmaer inden for fritids- og sommerhuse. Her har man bygget fristeder til familier i mange år – fristeder der ofte er gået i arv fra generation til generation. Og opskriften er klar. Det fortæller Rasmus Thomsen, salgschef i Stenhøj Husene: “Hos Stenhøj Husene sætter vi en ære i at levere et resultat, vi er stolte af – og som vores kunder bliver glade for og kan trives i. Derfor gør vi os altid umage, både med at finde frem til den rette løsning for den enkelte kunde og med at producere den. Derfor er alle vores huse også bygget af vores egne håndværkere på selve grunden og efter stolte håndværksmæssige traditioner – og altid til tiden,” fortæller han.
Fritidshuse for enhver smag
Som udgangspunkt tilbyder Stenhøj Husene fritidshuse inden for fem overordnede designlinjer, der alle består af yderligere en række forskellige modeller. Her finder man både det helt klassiske sommerhus uden så mange dikkedarer – og det mere moderne og luksuriøse. Og har man særlige ønsker til sit kommende fritidshus, er der også mulighed for det.
“Vi siger selv, at vi er et typehusfirma. Men et meget fleksibelt et af slagsen,” forklarer Rasmus Thomsen og fortsætter: “Vores mange års erfaring med fritids- og sommerhuse betyder, at vi har netop den viden og erfaring, der gør, at vi kan passe stort set ethvert ønske, vores kunder måtte have, ind i vores rammer.” Fælles for alle Stenhøj Husenes løsninger er dog, at de er bygget med omtanke og af gode, gedigne materialer. Sådan har det været, siden det første hus stod færdigt. Og sådan er det den dag i dag 61 år efter, at Keld Nielsen opførte Stenhøj Husenes første fritidshus.
Mindre sommerhuse er populære
Trenden inden for sommerhuse er, at især de mindre huse er meget populære, oplyser Rasmus Thomsen. De kan samle familie og venner og skaber en hyggelig stemning, der giver noget nærvær og samhørighed. Hos Stenhøj Husene kan man i Classic modellen få mindre sommerhuse, der er indbegrebet af klassisk dansk sommerhygge og moderne faciliter – til en overkommelig pris. Her kan man i enkle og skønne rammer nyde naturen, det hyggelige fællesskab og slappe helt af.
Classic nærmest dufter af træ med hvide træpaneler og trævægge, fyrretræsgulve og -lofter, hvidsprossede vinduer og en hyggelig træterrasse. Det giver en fantastisk sommerhusstemning, og når man kombinerer det med et åbent køkkenalrum med lækre køkkenfaciliter, et moderne badeværelse, saddeltag og dejlige soveværelser, får man et charmerende fristed, hvor alt er lagt tilrette for, at man får nogle fantastiske stunder. Det er muligt at få udformet sit Classic sommerhus, så det passer fuldstændigt til ens specifikke behov. Og med 61 år på bagen og opførelsen af mere end 4.000 sommerhuse, ved Stenhøj Husene alt om, hvordan
man gør kundernes sommerhusdrømme til virkelighed.Læs mere på www.stenhoj-husene.dk
Stenhøj Husene A/S · Industrivej 11 · 9900 Frederikshavn · Tlf. 98 47 90 55 · www.stenhoj-husene.dk