Af Morten Weidemann fra Rørvig Dessert
Kunst i Sommerlandet
En oplevelse, jeg ikke synes, man må snyde sig selv
for, når man besøger Odsherred, er at besøge en af områdets mange kunstnere. Odsherred er beriget med rigtig mange, og rigtig mange er rigtig gode. Jeg har min egen favorit, som jeg meget gerne anbefaler.
I den lille by Nørre Asmindrup kan man opleve det hyggeligste lille galleri, hvor kunstneren Anders Schrøder har sit daglige virke. Når Anders står foran det tomme lærred, lader han kunsten råde over dens eget udtryk. Hans inspiration kommer fra de små ting i hverdagen – det kan være input fra radioen, løbeturen, rejsen til eller fra et helt andet sted – alt sammen oplevelser, som kommer til live i hans finurlige streger og malerier. Hvert kunstværk har sin egen helt underfundige fortælling, som kan være med til at skabe mening i vores til tider komplekse verden.
Anders’ kunst pirrer nysgerrigheden og sætter gang i tankerne hos beskueren på den skæve måde. Han elsker at bruge humor, og at alt ikke skal være perfekt. Værket kommer langsomt til live via de mange lag og skæve penselstrøg og de oftest utilregnelige og uventede overraskelser, som opstår undervejs.
Du kan også besøge galleriet, som har åbent efter aftale. Du finder det på Gl. Nykøbingvej 116,
og Anders byder alle velkommen.
Jeg vil anbefale, at du starter med at følge
Anders allerede nu på instagram og facebook.