Ulvsborg Historisk Værksted
Ulvsborg Historisk Værksted er landets eneste oplevelsescenter, hvor du kan besøge Danmark i brydningstiden mellem vikingetid og middelalder. Her kan alle være med, når der skal bygges, smedes, spindes og laves mad. Gården og haverne skal plejes og vedligeholdes, og der skal trænes i sværdkap og bueskydning. Oplevelsescenteret åbner for gæster i Kristi Himmelfartsferien 2022, og har åbent på udvalgte datoer.
www.ulvsborg.dk
Odsherred Zoo Rescue
Odsherred Zoo Rescue er Danmarks første og eneste Zoo og Rescue Center for eksotiske dyr i nød. De har 600 dyr fordelt på 100 arter. Parken tilbyder et trygt hjem til de dyr, der har været igennem hårde strabadser i deres liv – de kommer fra forsøgslaboratorier i kosmetikbranchen eller medicinal-industrien, fra illegal handel eller fra mindre Zoologiske Haver eller private, hvor de er blevet tvangsfjernet. I kan nyde jeres medbragte mad i de grønne områder tæt på dyrene, eller købe mad i deres café. Odsherred Zoo Rescue har åbent fra den 10. april.
www.rescuezoo.dk
Geo Hunting
Læg mobilerne fra jer en stund og tag sammen på Geo Hunting, hvor I kan opleve Geopark Odsherred på en sjov og lærerig måde. Vælg en tur og bliv ledt rundt på ruten ved hjælp af små lege, sjove spor og hyggelige gåder. Naturen og seværdighederne opleves derfor på en helt ny og anderledes måde. Der skal tælles, staves, gættes og arbejdes i teams – og hjernecellerne kommer virkelig i brug.
www.geohunting.dk
Nygårdens Gårdbutik og Frugtplantage
Nygården er en hyggelig gårdbutik med egen café, frugtplantage og aktivitetsområde for hele familien. I Aktivitetsområdet, som også kaldes for “Kirsebærhaven”, kan I hilse på Nygårdens søde kaniner og geder. I kan også hygge jer på legepladsen, hvor der er rutchebaner, legetårne og et piratskib.
www.nygaardenfrugt.dk
Odsherred Brandmuseum
Gemmer der sig en brandmand i maven på familiens yngste, så skal I helt sikkert slå et smut forbi Odsherred Brandmuseum, der ligger i Asnæs. Her kan I være brandmænd for en dag og komme helt tæt på brandbilerne, udstyret og pumperne. Man må gerne sidde i flere af de store brandbiler, og udenfor er der en legeplads, hvor børnene kan slå sig løs. Brandmuseet har åbent til og med uge 42.
www.odsherredbrandmuseum.dk
Sommerland Sjælland
Der er altid fuld fart på i Sommerland Sjælland, hvor der er forlystelser og aktiviteter for både store og små. De mindste kan boltre sig i mini-lege-landet, hvor der er eldrevne biler, minitog og rutsjebanen ”Vildbassen”. Hvis I har brug for et adrenalinkick, kan I prøve loop-rutsjebanen ”Vildkatten”, der med garanti giver et kæmpe sus i maven. Den natur-skønne park har også et kæmpe vandland, hvor der er plads til masser af timers leg for alle vandhunde. Sommerland Sjælland har åbent fra maj til september.
www.sommerlandsj.dk