Erhvervslejemål med sjæl centralt på Østerbro

Af Susanne

Hvis din virksomhed drømmer om at holde til i en sjælfuld ejendom i et attraktivt og levende miljø centralt på Østerbro, kan Fokus Asset Management tilbyde to spændende erhvervslejemål på henholdsvis Øster Fælled Torv og Masnedøgade.

Østerbro er et attraktivt sted at bo og at arbejde. Her er mange ældre ejendomme med karakter og udstråling, som giver bedre rumoplevelser og i den sidste ende øget livskvalitet. Det er motiverende at arbejde i en gammel flot bygning i et klassisk Østerbrokvarter. Det gælder i høj grad også de to erhvervslejemål på Øster Fælled Torv og Masnedøgade, som ejendomsforvalterne i Fokus Asset Management udlejer pt. Det er to vidt forskellige lejemål, men fælles for begge er, at de ligger uhyre centralt i et levende og alligevel roligt område, at det er gamle charmerende bygninger med god plads til mellemstore virksomheder, og at de er nemme at komme til og fra i bil og med offentlig transport. Øster Fælled Torv midt på Østerbro er et sted, der vibrerer af liv. Her ligger de flotte gamle kasernebygninger, der tilbage i 1990’erne blev lavet om til butikscenter med kontorer på 1. salen. Den centrale beliggenhed gør, at det er nemt at komme dertil på cykel, med tog, bus og med bil, som man kan parkere i en parkeringskælder under ejendommen.

Miljøet omkring Øster Fælled Torv kan ikke gøres meget bedre i København. Her er butikker, caféer, spisesteder, forskellige kulturtilbud, idrætsanlæg og ikke mindst Fælledparken med alle dens potentielle muligheder for eksempelvis en forretningsmæssig walk-and-talk. Samtidig ligger bygningerne på en måde, så man undgår distraherende støj, selvom Øster Fælled Torv ligger i et bymæssigt smørhul. Man får ganske enkelt det bedste af to verdener med liv og stemning og alligevel fred og ro.

Selv være med til at bestemme udformning
De tre ledige lejemål, der udlejes, er på henholdsvis 450 m2, 617 m2 og 1178 m2. Så her er plads til virksomheder fra 20 til 70 ansatte. ”De to af leje-målene trænger til en kærlig hånd, så man selv kan være med til at bestemme, hvordan ens arbejdsplads skal tage sig ud. Det giver det bedste resultat rent arbejds- og trivselsmæssigt, hvis faciliteterne og indretningen understøtter det område, som ens erhverv ligger inden for,” understreger udlejningschef Steen Kjelstrup fra Fokus Asset Management.

Moderne kontorer i en gammel industribygning
Et andet attraktivt erhvervslejemål ligger i Gallups gamle lokaler på Masnedøgade, der er en sidevej til Jagtvej i et roligt område tæt på Østerbrogade og på Fælledparken. Metroen ligger ikke langt væk, og kommer man nordfra i bil, er det særdeles enkelt at komme til de ledige lejemål.

Selve bygningen er en gammel industriejendom, som er blevet fuldstændig ’skraldet’ helt ud til ydervæggene og er blevet bygget op igen. ”Vi har gjort så meget som muligt for at bevare det gamle industrielle look. For eksempel er de gamle sprossede jernvinduer så vidt muligt bevaret, desuden har vi gravet alle lofter fri, så man stadig kan opleve de buede hvælvinger og andre bygningsmæssige forhold, der giver stedet sjæl. Samtidig er det selvfølgelig et helt moderne kontor med god ventilation og et storrums-miljø, der dog råber efter nogle nye trægulve. Her er fællesfaciliteter med fælles kantine og fælles mødelokaler, så man kan optimere sit brug af lokalerne sammen med andre lejere. Her er også en hyggelig gård, der kan nydes, når vejret tillader det. Prikken over i’et er den fantastiske tagterrasse med udsigt over byens tage,” siger Steen Kjelstrup.

Fælles kantine
Ejendommen er splittet op i en stueetage op til 5. sal. og 4. sal skal dog have én lejer, da de to etager hænger sammen. Pt. er 1. og 2. sal udlejet, så man er 4-5 lejemål, der sammen kan dele den eksisterende kantine. På den måde behøver man ikke bruge sit kontorareal til en kantine, og samtidig vil der i fællesskabet være nok brugere til, at det kan betale sig at have en kantine kørende med en ordentlig kvalitet til en god pris. Her er 800 m2 i stuen, 1025 m2 i 3. og 4. sal tilsammen, mens 5. salen er på 250 m2.

Yderligere oplysninger om de to erhvervslejemål kan fås hos Fokus Asset Management, til Steen Kjelstrup på tlf. 20 63 17 36.

Fokus Asset Management A/S
Fokus Asset Management er en af Danmarks førende ejendomsforvaltere med mange års erfaring inden for forvaltning af ejendomme og som ejendomsinvestor. Der forvaltes ejendomme for ca. DKK 20 mia. og virksomheden udgøres af 50 medarbejdere. Virksomheden dækker hele værdikæden inden for forvaltning og administration og arbejder målrettet og struktureret med fokus på værdiskabelse i alle led. Fokus Asset Management tilbyder attraktive erhvervslejemål – større og mindre kontorlejemål, butikslokaler og lager- og logistiklokaler – samt udlejning af lejeboliger til private.


Fokus Asset Management A/S
Bomhusvej 13, 1. · 2100 KBH Ø · Tlf. 70 10 00 75 · www.fokusasset.dk

Related Articles