7 tips til børnefamilierne

Af Susanne

En tur i Sommerland Sjælland
Sommerland Sjælland er nok det største trækplaster i Odsherred, når det kommer til børnefamilier – og med god grund! Her venter timevis af sjove aktiviteter og forlystelser, og i år kan I også besøge det nye streetfood-område “Gårdhaven Streetfood”, prøve den nye forlystelse Dyt-Båt-banen og give den gas på kæphesteområdet.
Gl. Nykøbingvej 169 · 4572 Nørre Asmindrup · Fra 279 kr.
www.sommerlandsj.dk/da/page/forside


Krabbefiskeri på Rørvig Havn
Krabbefiskeri på havnen i Rørvig er en klassiker blandt sommerhusgæster i området og er virkelig sjovt for børn. Medbring jeres egne net og fiskestænger eller kig forbi formidlingsstationen “Vandmanden”, der ligger lige ved siden af. Her sælger de krabbe-fiskestænger og udlejer fiskenet. Når I har fanget krabber, kan I slippe dem løs på væddeløbsbanen og se hvis krabbe, der er den hurtigste! Taberen kan passende give is fra et af de omkringliggende ishuse på havnen – mums!
Toldbodvej · 4581 Rørvig · Gratis · www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/oplev/boerneaktiviteter/krabbefiskeri


Se og lav glaskunst på Hempel Glasmuseum
Hempel Glasmuseum er en smuk lille museumsperle, der ligger med fantastisk udsigt udover vandet. Selve museet er overkommeligt og perfekt med baby i barnevognen – man kan nemlig tage barnevognen med rundt indenfor. Har I større børn med, skal I helt sikkert besøge glasværkstedet GlasSpiren, der har sit eget lille hus ved vejen. Her kan familier dekorere og få sandblæst glas og selv vælge former og mønstre.
Annebjerg Stræde 2 · 4500 Nykøbing Sj · Voksne 80 kr. · Børn gratis Familieværkstedet GlasSpiren er gratis www.hempelglasmuseum.dk/da/


Rejs tilbage i tiden med et besøg i Nyvang
På oplevelsescentret Nyvang kan I opleve livet og hverdagen i en andels-
landsby fra midten af 1900-tallet. I sommerferien vil der være masser af aktiviteter i de mange historiske huse, og det vil være muligt at lege og spille spil som i gamle dage. Prøv f.eks. at trille med tøndebånd, gå på stylter, hinke med hinkesten og køre ræs i sæbekassebiler – det bliver sjovt! Bemærk at Nyvang holder lukket hver fredag fra 27. juni til 7. august.
Nyvang Allé 4 · 4300 Holbæk · Voksne 140 kr. · Børn gratis
www.oplevelsescenternyvang.dk/arrangementer/
rend-og-hop-i-sommerferien/


Oldtidslaboratorium på Odsherreds Museum
Besøg Odsherreds Museums store lade, der er spækket med sjove og udfordrende workshops i sommerferien. Mandag, onsdag og fredag vil der være eksperter, som f.eks. arkæologer eller naturvejledere, tilstede for at hjælpe børnene med at spotte skjulte skatte og magiske tegn fra oldtiden i naturen. I skal både lede i museets store have og i den omkringliggende natur. Her skal I finde materialer til at skabe flotte billeder, som I efter- følgende kan tage med hjem.
Annebjerg Stræde 1 · 4500 Nykøbing Sj · Voksne 50 kr. · Børn gratis,
men 25 kr. for aktiviteten · www.visitodsherred.dk/danmark/sjaelland/odsherred/det-sker/aktuelle-events#tmplid=arrmore&ArrNr=15553179


Imponerede sandkorn på Hundested Sandskulpturfestival
Hundested Sandskulpturfestival er en tilbagevendende begivenhed på Hundested Havn, som I ikke må snyde jer selv for.Oplev de imponerende skulpturer, der i år er lavet ud fra temaet “Tidsrejsen – hvor ville du rejse hen?” På festivalen finder I også et stort børneområde både inde og ude, hvor ungerne kan skabe deres egne sandskulpturer og sandmalerier, deltage i skattejagt og se film. Der kan desuden købes is, øl, vand, kaffe mm. i cafeen, men medbring evt. selv madkurven.
Kajgaden 7 · 3390 Hundested · Voksne 55 kr. · Børn 4-12 år 25 kr.
Børn 0-3 år gratis · www.visitnordsjaelland.dk/nordsjaelland/
det-sker/hundested-sandskulpturfestival-gdk639660


Byg raketter på Observatoriet
Besøg Observatoriet i Brorfelde – kendt fra julekalenderen Julestjerner. I sommerferien kan I bl.a bygge raketter, lære om astronomens vigtigste redskaber, lege med den interaktive sandkasse, klatre på en mammut, se Danmarks største teleskop og meget andet. Lørdage i sommerferien afholdes desuden “Sommeraften på Observatoriet”, hvor I kan se nærmere på stjernehimlen kl. 21-24.
Observator Gyldenkernes Vej 3 · 4340 Tølløse
Voksne 95 kr. · Børn 4-17 år 65 kr. · børn 0-3 år gratis
www.observatoriet.dk/sommer-paa-observatoriet/

Related Articles