Med Planet Huse som samarbejdspartner er man sikret en optimeret byggeproces med faglig og personlig sparring hele vejen fra den indledende idé til det færdigbyggede sommerhus. Deres arkitektteam tegner drømmesommerhuse i alle stilarter og størrelser – og ikke to huse er ens.
Ofte starter rejsen mod et pusterum med et besøg i udstillingen i Roskilde eller Middelfart. Her står Planet Huses salgs- og byggerådgivere klar til at hjælpe med vejledning og rådgivning. De tager også gerne med ud til sommerhusgrunden; det giver gerne en god ide om den optimale indretning ift. udenomspladsen og lysindfald. God rådgivning er fundamental for et godt resultat, derfor stiller Planet Huse mange spørgsmål – og dermed får de belyst forskellige aspekter, som ikke alle kunder havde overvejet, inden de kom.
Planet Huse, der har et produktionsanlæg på mere end 10.000 m2 i Ribe, har i mere end 30 år fremstillet sommerhuse i træ. De har 9 forskellige designs, som alle er meget fleksible, og arkitekt og teamleder Peder Thorne fortæller, at han endnu ikke har tegnet to huse, der er ens. ”Husene bliver altid skræddersyet til kunderne og deres specifikke behov. Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind, når man køber hus. Det er for eksempel, hvor henne i livet man er, har man børn, hvor ligger grunden henne osv. Behovet er forskelligt for familierne. Derfor har vi altid en rigtig god proces sammen med vores kunder, når vi sammen finder ud af, hvilke behov, vi skal opfylde med det pågældende hus. Ofte bruger vi de 9 designs til at finde ud, hvad det er rent visuelt, kunden har præference for,” siger han.
Arkitekttegnede sommerhuse
Hos Planet Huse er det også muligt at få udviklet arkitekttegnede sommerhuse. Her fjerner de så at sige alt fra skrivebordet og starter helt forfra i processen. ”Det kan være, at kunden har nogle ønsker, der går helt udover det, som vores faste designs indeholder, eller at huset skal ligge et specielt sted – eksempelvis et meget kuperet terræn, som kræver en ganske særlig løsning. Så vi kan også tage udgangspunkt i noget, der slet ikke ligner de designs, vi normalt opererer med,” påpeger Peder Thorne. Arkitekt, rådgivning og tegninger er en gratis service hos Planet Huse.
God dialog med kunderne
Dialogen med kunderne er helt afgørende for, at Planet Huse kan producere præcis de sommerhuse, som familierne drømmer om. ”Hver anden måned afholder vi inspirationsaftener, hvor vi inviterer folk indenfor og fortæller om, hvad det er, vi går og laver. Vores dialog med kunderne indeholder stort set alt, hvad der indgår i drømmehuset, da folk ofte har vidt forskellige ønsker og opfattelser af, hvad der helt konkret giver dem værdi. Mange vil gerne have ’noget hygge’ i deres sommerhus, men hygge for mig er formentlig noget helt andet, end hvad hygge er for dig. Derfor skal vi tale tingene rigtig godt igennem, inden vi går i gang med at opføre folks drømmehuse” siger Peder Thorne.
Udover at have en god dialog med kunderne, bruger Planet Huse også virkelighedstro 3D tegninger til at gengive hvordan, huset både udefra og indefra tager sig ud. 3D kan også bruges ift. for eksempel med at gengive, hvordan det tager sig ud, når sommerhuset placeres forskellige steder på grunden m.m.
Populære tendenser
Med 9 designs er der masser af muligheder for at vælge mellem spændende designs, men hvis man beder Planet Huses arkitekt om at fremhæve de mest populære designtrends lige nu, nævner han, at de store åbne fællesrum hitter. Rum, hvor venner og familie kan være sammen. Tidligere var køkkenet lidt gemt væk i sommerhuse, men i dag er de åbnet op, så både venner og familie kan være sammen, når der laves mad. Eller når man bare har lyst til at slappe af sammen. ”En anden markant trend er, at uderummene bliver prioriteret. Her kan man eksempelvis forlænge sommeren eller sommeraftenerne med noget overdækning eller med et udekøkken. Udebruser eller udewellness er der også stor efterspørgsel efter. Folk er virkelig blevet vilde med at kunne tage et brusebad udenfor. Det er klart, at når man vælger et fritidshus fra os, kan alle disse ting indgå,” fastslår Peder Thorne.
Klimavenligt byggeri
Vælger man at bygge samen med Planet Huse, siger man ja til en virksomhed, hvor kærlighed til træ er dybt forankret i dets DNA. Og man siger ja til et klimavenligt byggeri, som er isoleret 30% mere end minimumskravet. Et smukt, godt og solidt sommerhus skal nemlig ikke blot holde på hyggen – det skal også holde på varmen.
”Vi gør også meget ud af, at det er de rigtige materialer, vi anvender. Lige for tiden gør vi særdeles meget ud af de forskellige opvarmningsmuligheder, vi kan tilbyde. Det kan eksempelvis være et solcelleanlæg, som kunderne ønsker sig. Hos Planet Huse får man en omfattende sparring hele vejen fra den indledende idé til det færdigbyggede drømmehus,” fastslår Peder Thorne.
Planet Huse · Ørstedsvej 57-59 · 6760 Ribe · Tlf. 76 88 38 00 · www.planet-huse.dk