Benn Q. Holm er cand.phil. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, men vidste tidligt, at han ville være forfatter. Hans debutroman ‘Til verdens ende’ kom i 1994, og fire år senere kom hans gennembrud med ‘Hafnia Punk’. Den har ligesom andre af hans romaner København som en central kulisse og foregår i en verden, der på flere måder ligner forfatterens egen. Den 28. april udkommer hans seneste bog ‘Boi Wagner’, som hans forlag kalder en kunstner- og udviklingsroman. Vi har taget en lille snak med ham om bogen og om Østerbro.
Hvad handler ‘Boi Wagner’ om?
“Boi Wagner er erindringsroman, hvor man i romanens begyndelse møder den midaldrende forfatter Boi Wagner, der under coronapandemien er strandet i Schweiz på en researchtur. At han ikke rigtig kan komme videre, er på én måde skidt, men på den anden side synes han egentlig, det er ret fedt at sidde alene med et glas vin og kigge ud over den smukke Genevesø. Som så mange andre mennesker omkring de 60 år begynder han at fundere over sit liv. Rejsen til Schweiz og andre europæiske lande er en slags rammefortælling, og den foregår under vanskelige forhold på grund af coronanedlukningerne. Derfor er det ikke helt nemt for Boi Wagner at komme hjem til sin familie i København.”
“Men den egentlige historie er, hvordan han ser tilbage på sit liv og tilværelse. Boi Wagner voksede op alene med sin mor i en lejlighed ved Valby Bakke, faderen erindrer han ikke rigtigt, da han døde, mens Boi var helt lille. Men han var åbenbart lidt af en ødeland, spillefugl og en charmør. Vi følger hovedpersonen gennem gymnasiet, på universitetet, da han stifter familie, får sin forfatterdebut og et ægteskab senere – og så er der gået et liv! Boi Wagner er for så vidt et meget disciplineret menneske, der arbejder meget og har udgivet adskillige romaner. Han er – i sine egne øjne – et familie- menneske, men samtidig er han en mand, der ind imellem stikker af fra det hele. Denne gang på det værst tænkelige tidspunkt midt under pandemien.”
Romanen handler om en forfatter – er det dig selv, du tager udgangspunkt i?
“Det er ikke autofiktion, men jeg har da nogle sammenfald med hovedpersonen. Vi har samme alder, er begge fra København og bor på Østerbro, er forfattere, men der er mange andre ting, der adskiller os. Jeg er for eksempel ikke vokset op alene med min mor osv. Autofiktion er meget populært i disse år, men Boi Wagner er ren og skær fiktion – løgn og latin, som vi siger. Men, dog med den sandhed, som kunsten ALTID prøver at finde frem.”
Du har skrevet adskillige romaner, der har København som omdrejningspunkt, men i din nye bog er du draget til udlandet. Er der en speciel grund til det?
“Jeg har skrevet en del ‘københavnerromaner’, men jeg har også skrevet flere, der foregår andre steder. Min forrige bog, ‘Et stykke af tiden’, foregår i Berlin, og jeg har det lige som andre bymennesker, at det er godt at få en pause fra byen ind imellem. Mens de drager i sommerhus eller sydpå, så foregår mine bøger bare andre steder end København. Men selv om Boi Wagner er på rejse i udlandet, så er hans historie centreret omkring hans liv og levned i København, så man får meget for pengene her. Der er både en rejseroman, kunstnerroman og en københavnerroman i Boi Wagner, ha, ha!”
Du er jo en ægte Københavner, som er født her og har beskrevet den indgående. I mange år har du boet på Østerbro, hvad er det, du godt lide ved bydelen?
“Jeg bor nær Trianglen og Lille Trianglen ved Sortedamssøen, som både er et centralt sted og et stille og roligt område. Det holder jeg meget af. Jeg kan godt lide, at her ikke er for meget larm og leben. Vi risikerer heldigvis ikke, at der kommer gadefester a la Distortion.”
Og så bor du tæt på Parken. Det må være rart, da jeg ved, du er stor FCK-fan?
“Ja, det er lige ved siden af, så jeg skal ikke så langt, når jeg skal på min søndagsudflugt til Nedre C-tribunen, hvor jeg har sæsonkort og fast plads. Det er praktisk, og en gang imellem kommer jeg til at slå en lille omvej og besøger en af caféerne ved søen. Østerbro har desuden en masse grønne områder som Østre Anlæg, Kastellet, Langelinie, Søerne, Fælledparken og stranden ved Svanemøllen.
Her er masser af frisk luft, selv om det er inde på stenbroen. Det er ret betagende, synes jeg. Østerbro er lidt mere laid back end Vesterbro og Nørrebro, men her sker alligevel en masse ting, og der en masse tilbud. Vi har mange restauranter, caféer, teatre, en biograf og så fremdeles, så man behøver bestemt ikke at kede sig ihjel, selv om mange unge nok foretrækker de to andre bydele. Og indre København ligger jo ikke mere end en cykeltur på 5-10 minutter væk.”
Er der et specifikt café-eller spisested på Østerbro, du kan anbefale?
“Le Saint Jacques på Skt. Jacobs Plads. Det er en lidt finere fransk bistro med forholdsvis pebrede priser, men der er noget klasse og stil over stedet. Det er lidt udansk, og jeg kan godt lide, at der er nogle kvalitetsrestauranter rundt omkring i bydelen. Det løfter det hele, at der er noget kvalitet.
Østerbro har stadig en vis aura over sig, vi er lidt fisefornemme her. Jeg har bemærket, at de få overlevende brune værtshuse er meget populære, ikke bare på Østerbro, men i hele byen. Det skyldes til dels, at man må ryge der, men det skyldes nok også, at folk godt kan blive lidt trætte af de polerede steder og de mange konceptsteder.
Folk går gerne efter noget, der har en historie, og som de opfatter som autentisk. Og det er lidt trist, at der forsvinder en del gamle værtshuse eller små specialbutikker, selv om København i dag er blevet en langt mere levende by, end den var tilbage i 1980’erne og 90’erne.”