Går du med planer om at bygge om i din bolig eller opføre et nyt hus, kan Nemingeniør i Hellerup stå for hele processen ifb. med eksempelvis rådgivning, projektering og design, så du altid kommer trygt i mål med dine boligdrømme.
Vi er mange, der synes, at det er dejligt at bo i byen, og at Østerbro er et skønt sted. Men mange af lejlighederne lever ikke op til de krav, vi i dag stiller til den moderne bolig. For eksempel vil vi ofte gerne have færre, men større rum, åbent mellem køkken og stue, mere lys ind i boligen m.v. Det kræver ofte, at man skal bygge om og eventuelt fjerne bærende eller stabiliserende vægge. Det kræver ifølge bygningsreglementet udførelse af statiske beregninger og konstruktionstegninger for indhentning af byggetilladelse. Det er derfor ikke noget, man selv må gå i gang med, men som man skal lade fagfolk beregne på. Uanset hvad byggeprojektet består af, er det altid en god ide at bruge professionelle fagfolk, både så arbejdet udføres ordentligt, og så der ikke opstår problemer med forsikringen siden hen. Her kommer virksomheden Nemingeniør ind i billedet. De har specialiseret sig i private kunders behov, og ved at fokusere på en række særligt udvalgte opgavetyper har de effektiviseret processerne, så de kan tilbyde deres forskellige ydelser til en meget fordelagtig pris.
Virksomheden beskæftiger sig med projektering og design af konstruktioner, installationer og geoteknik ved alt fra nedrivning af en bærende væg til nyopførelse af 5-etagers ejendomme. De har 20 ansatte, hvor 3 forskellige teams arbejder på forskellige typer projekter. Et team beskæftiger sig med mindre ingeniørprojekter, der stadig kræver en ingeniør. Et andet team arbejder med dem, som gerne vil bygge et nyt hus eller bygge til eller om i den eksisterende bolig. Sidstnævnte er relevant for dem, der gerne vil flytte i hus eller bygge om i huset/sommerhuset.
Byggetilladelse kræver et ingeniørprojekt
“Vi består primært af ingeniører, der udfører statiske beregninger og rapporter samt udarbejder konstruktionstegninger på projekter, der som oftest handler om at ændre på bærende konstruktioner. Når man laver ændringer i bærende konstruktioner i etageejendomme, er det lovpligtigt at få en byggetilladelse. Hvis man ikke får tilladelsen, er byggeriet kort og godt ulovligt opført. For at få byggetilladelsen kræver det, at man får lavet et ingeniørprojekt,” siger Anders Faaberg, partner i Nemingeniør.
En anden, og mere alvorlig konsekvens af ikke at benytte rådgivning fra en professionel ingeniør, er faren for nedstyrtning! Der forekommer i dag adskillige byretssager mod folk, der ikke har fået lavet et ordentligt projekt ved nedrivninger. Det handler blandt andet om at få afstivet korrekt, når man river væggen ned, så der ikke sker sætninger af typisk væg og gulv i lejligheden opover eller på andre etager. “Det udløser en masse reparationsudgifter og retssager, hvis man ikke udfører det på den korrekte måde. Så konsekvenserne kan være virkelig store – især i etageejendomme,” understreger Anders Faaberg.
Sådan bruger du Nemingeniør
Hvis man skal have ændret noget i sin ejendom og har taget kontakt til Nemingeniør, foregår processen på følgende måde: Det starter med en konkret vurdering af opgaven og en undersøgelse af behovet for ingeniørbistand. Hvis der skal laves et projekt, beskrives projektets udførelse qua dimensionering og optegning af den nye bærende konstruktion. De vejleder også beboerne om hele processen fra a til z. Projektet skal blandt andet indeholde en byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse. Når man har bygget, skal kommunen udstede en ibrugtagningstilladelse.
“Der er en vej til begge tilladelser, og den vej er vi vant til at vejlede omkring,” forklarer Anders Faaberg. Når Nemingeniør, eller andre lignende virksomheder, har udført et ingeniørprojekt, skal det kontrolleres af en certificeret og uvildig statiker. Det vil sige en person, der er uddannet og certificeret til at kunne sige god for det arbejde, som er blevet udført i boligen, før man kan søge den endelige ibrugningstilladelse. Nemingeniør benytter altid en uvildig statiker, så alt foregår helt uvildigt og med åbne kort.
Flest projekter af sin art i Danmark
Nemingeniør er måske den virksomhed i Danmark, der har lavet flest projekter inden for området, så de har erfaringen og viden om den proces, man skal igennem. “Vi har forsøgt at skabe det mest gennemarbejdede og optimale projektmateriale til den bedst mulige pris på markedet, så det bliver attraktivt for kunderne. Samtidig har vi et samarbejde gennem flere år med udvalgte håndværkere. Vi ved derfor, at de har stor erfaring med at udføre projekter i f.eks. lejligheder. Det kræver noget ekspertise, og derfor har vi en 3-4 håndværkerfirmaer, vi kan henvise til. De er også dygtige til at kvalitetssikre og dokumentere deres materiale. Det er faktisk temmelig vigtigt i forhold til at få ibrugtagningstilladelsen. Det kan de håndværkere, vi henviser til,” pointerer Anders Faaberg. Han slutter med at give sit bedste råd i forhold til et byggeprojekt: “Få styr på processen ved et byggeprojekt i ens bolig. Få et overblik over, hvad det kræver. Det er det, vi gerne vil og kan hjælpe med. Det handler i første omgang om at få fat i en ingeniør, dernæst én, der kan udføre kontrollen, og endelig en håndværker, der kan løse opgaven.”
Onlinevurdering eller fysisk vurdering
Når man bor i lejlighed, har man typisk to muligheder hos Nemingeniør for at vurdere, om ens projekt er realistisk. Nemingeniør har både en onlinevurderingsmulighed og en fysisk vurderingsmulighed. Det kan man se på deres hjemmeside under afsnittet ’Nedrivning af væg’. I al sin enkelthed går det ud på, at hvis en kunde har én eller flere vægge, de gerne vil have vurderet, kigger Nemingeniør på det via de tegninger, som de har fået tilsendt. Hvis væggen(e) ikke er bærende, får man for 500 kr. et notat på, at de ikke er bærende, og at man godt kan gå i gang med arbejdet. Hvis væggen(e) er bærende, får man et tilbud på, hvad opgaven i det enkelte tilfælde kræver.Man kan også vælge den fysiske vurdering til 1.800 kr. (med udgangspunkt i et projekt på Østerbro), hvor Nemingeniør, udover at kigge på tegningerne, tager ud til kunden og får en snak om projektet, måler op og finder ud af, om det er et realistisk projekt. Det følges siden op af et tilbud. Det giver kunderne noget tryghed, at Nemingeniør har været ude at se på lejligheden. Desuden er de i flere tilfælde altid nødt til at besøge kunden, hvis f.eks. tegningerne af ejendommen ikke kan bruges. Online Vægvurdering kan ofte bruges, men der er altid mulighed for at tilkøbe noget ekstra tryghed ved den fysiske vurdering.
Nemingeniør · Svanemøllevej 77 · 2900 Hellerup · Tlf. 69 15 80 30 · www.nemingeniør.dk