Årets varmeste julegaveidé

Af Susanne

Den søde juletid er kommet, og det er tid til at nyde de mange, hyggelige juletraditioner som julemad, tændte juletræer og julegaver. Desværre er juletiden også lig med faldende temperaturer og et behov for at få noget varme i boligen. Heldigvis kan man varme sig på Hudevads Radiator Designs smukke radiatorer, som midt i en kold og mørk tid kan være den perfekte julegave til alle, der går op i varme, design og funktionalitet. 

Radiator Designs radiatorer er faktisk så flotte, at folk ofte vælger at lade dem være et fremtrædende element i indretningen. De har nogle designelementer, som mange standardradiatorer ikke har – som f.eks. de specielle Hudevadkanter og de stramme linjer og riste, der er nedfældet i radiatoren med en vinkling, som gør, at man ikke kan kigge ned i radiatoren. Det er designelementer, mange danskere sætter stor pris på, fortæller Trine Clausen, marketingansvarlig i Hudevad Radiator Design. Deres radiatorer omfatter stort set alle behov, og de kan være horisontale, vertikale, have en meget lav højde, være meget slanke, kan bruges som en bænk, er i gammel retrostil med flere sektioner, eller hvad man måtte ønske sig. “De fleste af vores radiatorer kan tilpasses, så de kan opfylde kundens ønske, uanset om man går efter en radiator, der skal have en fremtrædende plads og fremhæves i boligindretningen eller skal gemmes væk og indbygges,” påpeger Trine Clausen. 

Moderne søjleradiator

Skulle man få lyst til at give en radiator fra Hudevad Radiator Design som julegave til at varme sig på, kan Keta Horisontal måske være den oplagte løsning til dig, som bor i en lidt ældre ejendom, eller som elsker klassisk dansk design. Keta Horisontal er nemlig en radiator i traditionel stil lavet af hule rør af ekspertfremstillet stål. “Den er en moderne søjleradiator og er velegnet til brug i både nutidige såvel som historiske bygninger og boliger, hvor tidstypiske træk er en vigtig del af indretningen,” fortæller Trine Clausen og tilføjer:

“Keta Horisontal giver dig mange valgmuligheder, da du kan få den i et bredt udvalg – og du kan selvfølgelig få radiatoren i den farve, der passer til netop din indretning og stil. Keta radiatoren er designet til at holde dit hjem varmt og hyggeligt og samtidig give dig en klassisk søjleradiator med alle moderne krav til varmeeffektivitet og funktionelt design.” 

Folk bliver overrasket over muligheder

Når Hudevad møder folk ude på messer og designudstillinger, bliver folk ofte overraskede over de muligheder, en moderne radiator fra Hudevad kan byde ind med. En radiator, der udover at give varme og bidrage med et smukt design, nemlig kan bruges til noget. “Det kan for eksempel være en radiator, der også fungerer som en bænk, eller en radiator, hvor man kan hænge sin jakke på. Eller en radiator i køkkenet med mulighed for at hænge viskestykker og andet på. Fremadrettet kigger vi på, hvordan vi kan skabe endnu mere funktionel design til gavn for vores kunder. Hos os er det meste muligt, så uanset hvad man ønsker sig af en moderne radiator, er man mere end velkommen til at gå ind på vores hjemmeside eller ringe til os,” slutter Trine Clausen.  


Private kunder kan handle online

Som privat kunde er det muligt at købe Hudevads radiatorer direkte på hjemmesiden www.hudevad.dk eller via telefon 75 42 02 55. Nemt og enkelt. Hvis man søger nyttig rådgivning om radiatorer, deres funktionalitet og indretning, kan Hudevad Radiator Design rådgive om alle overvejelser og led i processen. De har, siden de begyndte at producere radiatorer i 1938, beskæftiget sig med at rådgive arkitekter, ingeniører og håndværkere om produkter til de forskellige byggerier. “Den rådgivning giver vi også til private, så man altid kan få den optimale løsning i forhold til ens behov. Det vil sige, at hvis man eksempelvis har en bolig, hvor der skal bruges nye radiatorer, så hjælper vi meget gerne med at finde de rigtige størrelser, former og typer, som det er optimalt at installere alt efter ønske og behov. Vi har en stærk og fagkompetent kundeservice, der gerne hjælper vores kunder helt i mål med deres varmeløsning,” påpeger Trine Clausen.   


Hudevad Radiator Design · Ambolten 37 · 6000 Kolding · Tlf. 75 42 02 55 · www.hudevad.dk

Related Articles