Klar, hurtig og gennemsigtig proces ikøkkenopsætning

Af Susanne

Kvik Køkken Østerbro på Jagtvej 201, der er specialister i køkkener til Østerbro og københavnerlejligheder, har efter tre år i bydelen fået udviklet et koncept for salg og opsætning af køkkener, der både er gennemsigtigt og let at overskue. Det er kunderne særdeles tilfredse med. 

Kvik Køkken Østerbro har i de tre år, de har ligget på Jagtvej, i den grad fået tilpasset sig kundernes efterspørgsel. Den handler ofte om, at der skal være gennemsigtighed i det, forretningen foretager sig, når de sælger og sætter et køkken op, og den favner bredt i forhold til prisen, fortæller Jesper Marquardsen, der sammen med sin partner Sandra Lynge ejer Kvik Køkken Østerbro på Jagtvej 201: 

”Når man køber et køkken hos os, får man en specialtilpasset proces- og tidslinje, hvor man kan se, hvad der kommer til at ske og hvornår. Som alle køkkenfirmaer skal vi forbi en del gange, når vi sætter et køkken op, inden vi kan færdiggøre projektet, og på den måde kunden holdes konstant opdateret om, hvad der sker i processen,” siger han. 

Derfor har Kvik Køkken Østerbro arbejdet meget med processen, og hvordan de skaber overskuelighed samt gør det nemt for kunden. At kunderne så tydeligt kan se, hvad prisen og tidslinjen er, giver klarhed og sikkerhed.

”Det er vores oplevelse, at når man så tydeligt kan overskue hele processen, inden man siger ja, er det en stor fordel for kunden. Det er jo en stor beslutning at få et nyt køkken, og en uklar proces er en ekstra stressende faktor, som kan være en stor belastning. Når vi gør tingene på vores måde, er det med til at give kunden tryghed, at der er gennemsigtighed i hele processen,” mener Jesper.

Kvik Køkken Østerbro bruger kun de samme håndværkere

Når Kvik Køkken sætter et køkken op, bruger de faste håndværkere i processen. I 9 ud af 10 projekter skal de både lave køkken og forberedende el og VVS. Det kan godt være, at meget af arbejdet i forhold til el og VVS er ligetil, men som Jesper påpeger, er det vigtigt for en håndværker at vide, hvordan Kvik Køkken Østerbro helt specifikt sætter køkkenet op: 

”Det er en stor fordel, at vi har de to faggrupper, der kun arbejder med vores projekter. De taler løbende med køkkenmontøren og ved, hvordan han gerne vil have tingene udført. Det er helhedsoplevelsen, som vi har fået perfektioneret igennem de tre år, vi har ligget på Østerbro, hvilket vi tit får ros for,” siger Jesper.

Lageret ligger tæt på 

En anden ting, Kvik Køkken Østerbro har lært i de tre år, de har haft butikken på Jagtvej, er, at deres koncept passer perfekt til byen. Kvik Køkken adskiller sig nemlig i forhold til andre køkkenfirmaer ved, at hver butik har sit eget lager lokalt. Det vil sige, at når de monterer et køkken på Østerbro, har de alle deres varer til rådighed på et lager, der ligger 10 minutter væk i Søborg. 

”Det giver en meget stor fleksibilitet, når vi står ude hos en kunde og er ved at sætte et køkken op. Det kan være, at en lille ændring vil gøre køkkenet endnu bedre som f.eks. et par ekstra hylder eller et større skab, og så er det en kæmpe fordel, at vi har hurtig adgang til at kunne lave småjusteringer, fordi vi har et lokalt lager.”

Der er en grund til navnet Kvik 

Det typiske køkkenfirma i Danmark er ordreproducerende, hvilket vil sige, at når man køber et køkken, bliver det som oftest samlet på en fabrik i Jylland og leveret samlet til kunden. Hos Kvik Køkken får de leveret køkkenvarerne usamlet til deres lokale lager, hvor de så samles, forklarer Jesper: 

”Det er jo derfra, navnet Kvik Køkken kommer. Vi skal være hurtigere end de andre køkkenfirmaer. Fra første kontakt nede i butikken til at tingene kan leveres og monteres, er der typisk 4-5 uger. Det er ret unikt for branchen.”

Specialister i særlige Østerbro-lejligheder En tredje fordel ved at bruge Kvik Køkken Østerbro er, at de er specialister i at sætte køkkener op i for eksempel ældre lejligheder, hvor der ofte er behov for at få lavet et særligt stykke arbejde, når det gælder køkkenet. Her kan der være skæve og anderledes vinkler i ret små køkkener, hvilket kan kræve, at man har erfaring med netop de helt specielle udfordringer. Den erfaring og viden har Kvik Køkken Østerbro, da de arbejder dagligt med netop at montere elementer i køkkener på Østerbro og andre steder i København.


Kvik Køkken Østerbro Jagtvej 201  · Tlf. 25 26 21 00 · www.kvik.dk

Related Articles