Tegnestuen Odsherred har stor erfaring med at lave tegninger og designforslag til om- og tilbygninger af sommerhuse og almindelige boliger, og deres erfarne fagfolk kan blandt andet sørge for, at ens bolig bliver lovliggjort inden et eventuelt salg eller i tvivl om forsikringssager.
Tegnestuen Odsherred i Nykøbing Sjælland laver tegninger og designforslag til om- og tilbygninger af sommerhuse, nye sommerhuse, store renoveringer, mindre boligprojekter samt sørger for, at ens bolig bliver lovliggjort i forhold BBR-registrering. Det sidste kan være særdeles vigtigt i disse tider, hvor der sker en masse i forhold ejendomsvurderinger. Hvis man går i tanker om at sælge boligen, og er der ikke-registrerede bygninger på ejendommen, vil det være en fordel at få dem lovliggjort inden et salg. Flere forsikringsselskaber kræver i dag, at alle bygninger på en ejendom skal være registrerede, for at en evt. erstatning kan opgøres korrekt. Spørg altid dit forsikringsselskab, om hvad de kræver af oplysninger. Reglerne om BBR-registrering kan være en kompliceret affære at holde styr på, fortæller Michael Jensen, indehaver af Tegnestuen Odsherred.
“Hvis man eksempelvis har et anneks på sin grund, som i dag fejlagtigt står registreret som et skur, får man højest sandsynligt langt mindre fra forsikringen, hvis det brænder ned, da et anneks er betydeligt højere vurderet end et skur. Og generelt set er det i disse år vigtigt, at der er opmærksomhed på, at ens sommerhus er lovligt, da der nok ikke bliver mindre fokus på dette i de kommende år,” siger Michael Jensen.
Få styr på BBR-registrering
Som husejer skal man derfor huske at tjekke sin BBR-registrering, da det kan spille en stor rolle i visse tilfælde. Måske er der noget i registreringen, der ikke stemmer overens med virkeligheden? Når man kigger på det,skal man blandt andet se på, om alle bygninger har et nummer. Hvis ikke, skal man spørge sig selv om, hvorfor det er tilfældet, påpeger Michael Jensen: “Man kan også tjekke, om man har en bygning, der ligger for tæt på skellinjer (minimum 5 meter ved sommerhuse og 2,5 meter ved øvrige bygninger, red.), eller om man har fået registreret sin varmepumpe, da man kan få et fradrag, hvis man bruger over 4.000 kilowatt, hvilket der er en del, der ikke får gjort. Har man fået registreret det korrekte antal badeværelser osv.? Mange af disse forhold kan man selv ændre i sin BBR, men kommunen bemærker, hvad man retter, og hvis det er større forhold, man retter i, går kommunen ind og kigger på, hvilken rettelse man har foretaget. Og om de vil acceptere rettelsen. Hvis de gør, kommer der en ny BBR. Så det er vigtigt, at man har styr på, hvad man har på sin grund,” understreger han.
Summen af alt omkring BBR-registrering er, at hvis man en dag skulle stå i salgssituation, kan man komme meget hurtigt videre, hvis man har tingene 100 % i orden inden salget. Somme tider vil man gerne hurtigt sælge sit hus, så man kan komme videre, men hvis man skal vente i mange måneder eller år på en lovliggørelse hos kommunen, er den plan ikke mulig. Der er ekstremt lange ventetider på byggetilladelser i visse kommuner, så det kan være en stor udfordring, fortæller Michael Jensen.
Tegnestuen Odsherred · Rørvigvej 221 · 4500 Nykøbing Sj. · Tlf. 71 74 71 17 · www.nydantegnestue.dk