Der er ingen vej udenom. Hvis du vil opnå den helt store optur i dit eget lille sommer-Danmark, går turen til dit ny-renoverede og luksuriøse sommerhus via Byens Fliser og Sanitet på Bernstorffsvej 69 i Hellerup.
Butikken er et slaraffenland for folk med smag for indretning. Med 150 leverandører fra hele verden er udvalget af den kære klinke enormt, så firmaets direktør, den tidligere felt-sygeplejerske Stine B. Overgaard, tager os menige i hånden og giver et par fif til valget af den rette klinke til sommerhuset.
1. Mærk rummet
”Man skal allerførst tænke godt over, hvad det er, man vil opnå med rummet. Vil man skabe en rolig følelse i rummet eller et rum, der inspirerer kunstnerisk? Man skal se på huset og efter min mening forsøge at beholde noget af den oprindelige stil. Og så bør man overveje, om man vil forsøge at skabe en helhedsfølelse i huset ved at trække noget af stilen fra ét rum videre til et andet rum, eller om man hellere vil skabe en forskellig stil og følelse fra rum til rum”.
2. Få en fornemmelse for huset
“Mange skynder sig og vil have det nyerhvervede sommerhus til at stå snorlige i en fart. Men jeg synes, at det ofte kan være en god idé, hvis man afventer en kort periode, indtil man får en fornemmelse for, hvad huset kan, og hvor man vil hen med det”.
3. Prioritér
“Man vælger ikke længere en billigere løsning, bare fordi det er til sommerhuset. Folk holder ikke igen. Prioritér, også for økonomiens skyld, og mærk efter om det er badeværelset, køkkenet eller terrassen, der er det vigtigste sted for den dig – og så fokusér på det ene projekt i første omgang”.
4. Find din stil
“Folk er forskellige, smag og stil varierer, og nogle elsker at give den lidt mere gas på farver og design, når det er til sommerhuset. Andre går en helt anden vej og vil have 100 procent zen-følelse og bare tæer. Nu generaliserer jeg, men i Skagen er det meget den rolige sandfarve, mens man i Gilleleje er mere til mønstre. Og så handler det igen om personlig smag og hvilket slags hus, der er tale om. Sommerhusene på Sjællands Odde har f.eks. udviklet sig helt utrolig meget, fra små skure til større palæer, over en årrække. Folk har fået lyst til at lave om, hvilket er dejligt, og udfordringen med renoveringslysten generelt er, efter min mening, at forsøge at beholde stemningen af sommerhus uden at fjerne sig helt fra den”.
5. Besøg butikken
Jeg elsker mit arbejde. Jeg elsker planlægningen, skakspillet og den langsigtede plan. Og jeg elsker, at vores hjemmeside byensfliserogsanitet.dk udelukkende er til inspiration. Jeg ønsker ikke at sælge direkte på nettet, da jeg mener, det er vigtigt at få syn for sagen i butikken, inden valget tages.
De kære klinker skal røres ved, fliserne skal kigges på. Det er den eneste rigtige måde at handle dem på”, smiler direktør Stine B. Overgaard.
Byens Fliser og Sanitet · Bernstorffsvej 69 · 2900 Hellerup · Tlf.39 62 00 07 www.byensfliserogsanitet.dk