Sesam Låse på Østerbrogade servicerer og sælger sikringssystemer, så beboerne har en tryg og sikker hverdag.
Rigtig mange østerbroere bor i ejendomme, hvor der er en fælles hoveddør ind til opgangen, dørtelefoner og en hoveddør ind til ens hjem. Det kræver forskellige låse og sikringssystemer, som man ikke tænker meget over i hverdagen, men som er særdeles vigtig for vores daglige tryghed og trivsel. Typisk tænker man først på dem, når der er noget, der pludselig ikke virker, som f.eks. nøglen der driller i gadedøren, eller gæster man ikke kan lukke ind og må løbe ned ad trappen for at hente. Låse- og sikringsvirksomheden Sesam Låse, der har servicering af alle de små andelsboligforeninger på brokvartererne som en af sine kerneydelser, er en lokal virksomhed med kontor på Østerbrogade og Nørrebrogade. De har i mange år serviceret beboerne med de forskellige sikringsopgaver, der er forbundet med at bo i en ejendom med lejligheder: ”Mange østerbroere er heldigvis rigtig gode til at handle lokalt. Jeg er sikker på, at folk værdsætter, at de har en sikrings-virksomhed liggende lige rundt om hjørnet, som kan hjælpe dem, uanset om de er private borgere, boligforening eller virksomhed,” siger direktør Gert Mejlshede.
Den lokale tilknytning vejer tungt for Sesam Låse. Som Gert Mejlshede udtrykker det, så tænker de ikke kun med pengepungen, for så ville de have kontorer uden for byen, hvor huslejen er langt billigere. ”Vi har hjertet med og kan virkelig godt lide at være her. De fleste af os bor selv i brokvar-tererne og føler os hjemme her. Det udmønter sig blandt andet i, at vi støtter den lokale boldklub m.v. Og hvis man som lokal beboer skal have en hverdag til at fungere, så skader det ikke, at folk nemt og hurtigt kan komme forbi vores butik og få en snak med os eller købe vores produkter,” siger han.
Erfaringer helt tilbage til 1938
Alle de behov man har, enten som ejendom eller privat borger rent sikrings- og driftsmæssigt, er noget, Sesam Låse beskæftiger sig med 24/7, og som de har erfaringer med helt tilbage fra 1938. Det kan for eksempel være, at hoveddøren ikke kan låses ordentligt, dørtelefonen ikke virker, der er for mange nøgler i omløb osv. ”Vores jobtitel er jo låsesmed, hvilket de fleste forbinder med en person, der skal sørge for forskellige oplukninger, hvilket vi også gør, men det fylder rent faktisk kun 1% af vores arbejde. Det, vi i virkeligheden laver mest af, er ejendomsservice, mere specifikt servicering, reparation og udskiftning af låse, dørlukkere og dørtelefoner på ejen-domme m.m.” siger Gert Mejlshede og uddyber: ”Vi er vant til at holde de forskellige ejendomme og beboere i hånden og kan rykke hurtigt ud, hvis man har behov for vores services. Da virksomheden har mange år på bagen og er en ægte københavnervirksomhed, kender vi dels til alle de udfordringer, der kan opstå i forhold til sikring af boligen, dels til de fleste af de ejendomme, som ligger i lokalområdet. Når folk ringer angående et problem og angiver deres adresse, kan vi ofte se den specifikke ejendom for os. Det skyldes, at vi er heldige at have mange faste kunder, der sætter pris på vores arbejde,” fortæller Gert Mejlshede.
Låsesystemer og dørtelefoner
Den teknologiske udvikling har naturligvis også påvirket markedet for ejendomssikring, og mange ejendomme går i overvejelser om at få etableret et elektronisk sikringssystem. Priserne er kommet langt ned og fordelene er blevet endnu større, så den elektroniske løsning ligger lige til højrebenet, påpeger Gert Mejlshede. ”Elektroniske låse giver ejendomme en hel række fordele. Både for de almindelige beboere og for den bestyrelse, der skal sørge for at administrere løsningen. Den største fordel er nok, at det pludselig er dejligt nemt at tildele adgang til en ny beboer eller spærre adgang for en nøglebrik, der er blevet væk. Modsætningen er det traditionelle mekaniske låsesystem, hvor der stort set aldrig er styr på nøglerne. Det eneste man egentlig ved er, at der er en hel masse nøgler, der ikke kan gøres rede for. Elektroniske låse er simpelthen langt mere fleksible end et traditionelt mekanisk låsesystem, og hvis ejendommen ikke selv ønsker at stå for programmering af nøglebrikker, klarer vi også gerne den del,”, siger Gert Mejlshede.
Full service låsesmed
Sesam Låse er en del af Mejlshede Gruppen, der består af Mejlshede Låse, Sesam Låse, DS Låseservice og Dansk Pengeskabsindustri. Sesam Låse, som fusionerede med Mejlshede Låse i 2003, har aner helt tilbage til 1938, hvor de blev etableret på Østerbro. Mejlshede Låse så dagens lys i 1964 på Nørre-bro, og Mejlshede Gruppen har udviklet sig til at blive en full-service låsesmed og sikringsvirksomhed. Den familiedrevne virksomhed har godt
50 medarbejdere fordelt på en serviceafdeling, låsesmede på farten og på kontor, lager, værksted og butikkerne på Nørrebro og Østerbro.
Mejlshede Gruppen · Sesam Låse · Østerbrogade 120-122
Tlf. 35 42 00 33 · www.sesam.dk eller
Mejlshede Låse · Nørrebrogade 8
Tlf. 35 39 39 39 · www.mejlshede.dk