De minimerer støjen, giver mere lys, kan dele boligen op i flere rum, har et flot design og skaber masse af hygge. Der er i sandhed meget positivt at sige om løsningerne fra virksomheden Glasvaeg.dk
Gasvaeg.dk laver custom made glasvægløsninger, der er med til at gøre boligerne endnu mere attraktive. En glasvæg kan både få boligen til at vokse med et rum og skabe designmæssig og praktisk værdi. Det unge par kan eksempelvis få et ekstra børneværelse ved at opstille en glasvæg samtidig med, at lysindfaldet bevares. Og en glasvæg med et råt og industrielt look skaber et særligt udtryk. Kun fantasien sætter grænser, og Glasvaeg.dk skaber løsninger, der er tilpasset den enkelte kundes ønsker og behov.
“Vi sælger mange vægge steder, hvor man ønsker at lukke af i et stort rum. Det kan for eksempel være en væg mellem køkkenet og stuen, hvor man vil lukke af for lyden af madlavning, mens man slapper af og ser tv i stuen. Og så har vi rigtig mange lejligheder, især på Østerbro og Nørrebro, hvor man ved at opstille en væg f.eks. går fra en 2-værelses til en 3-værelses lejlighed. I et salgsmæssigt perspektiv giver det nogle helt andre muligheder og perspektiver. Søgningen på 3-værelseslejligheder er meget større end på 2-værelses. Og større på 2-værelses end på 1-værelses osv.,” siger Nicolai Petri, der ejer den Albertslundbaserede virksomhed sammen med Jannick Joel.
Laseropmåling og 3D tegninger
Nicolai fortæller, at de har en masse kunder, som søger hjælp til deres projekter ved at bruge Glasvaeg.dk’s hjemmeside. Her har de en prisbe-regner, hvor kunderne kan få en første indikation af, om de kan få en løsning, der er inden for en realistisk økonomisk ramme. Hvis ja, laver de en aftale, og Glasvaeg.dk tager ud og foretager en laseropmåling i boligen, tager billeder og får en snak om design og indretning. Det handler om at finde frem til et godt samspil mellem den nye væg og de grafiske elementer, der er i hjemmet.
“Ud fra lasermålinger udarbejder vi 3D tegninger, som sættes ind i de billeder, der blev taget i boligen. Så kan kunden se modellen i deres eget miljø, hvilket er en kæmpehjælp for dem, for der er mange elementer, man skal tage hensyn til, når man opsætter en ny væg i et hjem. Det er en investering i boligen, der skal holde i mange år. Derfor er det vigtigt, at man kan se løsningen i 3D, inden vi begynder at sætte noget op. Når kunderne har besluttet sig, afgiver de en ordre og indbetaler et beløb upfront. Så sættes produktionen i gang, og efter 6-7 uger kommer vi ud og installerer løsningen. Derefter betaler kunden resten af beløbet. Processen kører rigtigt godt,” siger Nicolai Petri og tilføjer “somme tider leverer vi noget ekstra arbejde, hvis kunden gerne vil have, at vi står for tømrerarbejdet, trækker et ekstra stik eller lignende.”
Masser af hygge
Glasvaeg.dk smeder løsningerne på den traditionelle måde, dvs. helt fra bunden i vinkeljern. Når de har smedet rammen og sprosserne, sætter de gummilister ind i rammen. Løsningerne bliver altid monteret, uden at glasset er sat i, fordi de af æstetiske årsager gerne vil skjule skruerne. Så processen er, at Glasvaeg.dk sætter væggen op, fuger rundt om gummi-listen, sætter ruden i og slutter af med en pynteliste, så den er flot fra begge sider. “Væggene skal udover noget funktionelt tilføre boligen en værdi, og den værdi må gerne være noget grafisk og visuelt. Det skal være lækkert at se på, skabe ro, hygge og tryghed. Selvom væggenes rammer er sorte, giver de boligen en masse varme,” siger Nicolai Petri.
Hos Glasvaeg.dk prioriterer de sikkerhed og kvalitet højt. Derfor arbejder de altid med hærdet 6 mm (eller mere) sikkerhedsglas i løsningerne. Det er i princippet ligesom en bilrude, som splintrer og ikke laver glasstykker, hvis den ødelægges. På den måde skærer man sig ikke, hvis uheldet skulle være ude. Virksomheden bruger en pulverlakering, som er den samme type, der bruges i bilindustrien. Det skal være holdbart, og de går ikke på kompromis med hverken glasset eller stålet, understreger Nicolai Petri. Alt produceres i Danmark, og man kan vælge mellem hele ca. 600 forskellige glastyper, så udvalget er enormt.
Badeværelsesløsninger
At skabe glasvægge er klart virksomhedens primære opgave, men Glasvaeg.dk laver også vinrum, ståltrapper m.v. “En trappe af stål kan være en ekstrem let konstruktion i forhold til en trætrappe, og vi oplever en forholdsvis stor søgning på netop det i øjeblikket. Desuden laver vi bade-værelsesløsninger, hvor vi efter en syrebehandling og galvanisering af produkterne, pulverlakerer produktet. Glasset kan få en nanobehandling, hvis man ønsker det, så vandet ikke bliver siddende på ruderne, hvilket er temmelig praktisk i en bruser. Det koster selvfølgelig noget med nanobe-handlingen, men dem, der får det, er virkelig begejstrede for løsningen,” siger Nicolai Petri.
Glasvæg
Roholmsvej 12F · 2620 Albertslund · Tlf. 27 19 14 19 · www.glasvaeg.dk