New yorker døre giver boligen karakter

Af Susanne

Glasvæggen er de seneste år blevet en trend og vinder frem. Den er med til at give virksomheder og private et eksklusivt designmæssigt udtryk og en kontrast til resten af boligen. En dør i glas er også med til at give boligen karakter og har både designmæssige og funktionelle fordele.

Formålet med en new yorker dør er at skabe perfekte designmæssige balance mellem det rå og det bløde udtryk i boligen eller på kontoret. Med en new yorker dør kan man skabe et industrielt look, som giver et fantastisk friskt pust til rummet og skaber hygge, lys, åbenhed og virker støjdæmpende. Glasvaeg.dk har, som navnet siger, en masse stilfulde og funktionelle løsninger af vægge i glas, men de har også mange dørløsninger i glas, som kan være højaktuel i den moderne bolig. Virksomheden tilbyder enkeltdøre, dobbeltdøre, foldedøre og skydedør i glas med det karakteristiske rå og stemningsfulde New Yorker look.

Handler om udtryk og bevægelse
Når man skal vælge en glasdør, ligger der dels designmæssige og funktionelle årsager bag valget. Det handler eksempelvis om udtrykket, og hvordan man gerne vil kunne bevæge sig gennem boligen. ”Den bedste løsning afhænger ofte af boligens indretning. Der er bl.a. fysiske begræns-ninger på, hvor stor man kan lave en enkeltdør, og kan man i stedet vælge en dobbeltdør, hvis man vil have en større åbning. Og vil man have en endnu større åbning, ser man måske på en skydedør i stedet. Her skal der også kigges på pladsforhold omkring åbning af dørene. Det skal der være plads til, og hvis man eksempelvis har en seng lige inden for i værelset, giver en skydedør mere mening end en almindelig dør,” siger Nicolaj Petri, der ejer Glasvaeg.dk sammen med Jannick Joel.

Finder altid en løsning
En foldedør i glas er også en god mulighed. Foldedøre har den fordel, at de kan skydes helt til siden, så en hel væg åbnes op. Begrænsningen er, at foldedøren kræver, at Glasvaeg.dk skal kunne lægge en skinne i gulvet, for at man kan styre døren. Det kan ikke altid lade sig gøre med de eksisterende gulvforhold, forklarer Nicolaj Petri.

”Hvis der f.eks. er gulvvarme, kan det være svært at få en skinne i gulvet. Men så finder vi en løsning og lægger en skinne ovenpå, som stikker et par mm op, eller også fjerner vi dele af gulv-brættet og lægger skinnen der. Vi finder altid en løsning på udfordringernel”.

Sprosser skal følge den horisontale retning
I forhold til designet af døren er det vigtigt, at man tænker over helheds-udtrykket. Har man f.eks. en halv gipsvæg og en dør ved siden af, er det vigtigt, at sprosserne flugter med sideparti og dør. Glasvaeg.dk går meget op i, at sprosserne følger den horisontale retning i boligen, når der etableres en dør. Det giver absolut den pæneste løsning, fortæller Nicolaj Petri: ”En del af mit arbejde går ud på at lege med den grafiske løsning og udtryk. Det kræver ofte, at jeg er kreativ, fordi man for eksempel har en given højde på rummet og på gipsvæggen, og det er ikke sikkert, at de mål går op i hinanden. Men det løser vi også – måske med en sokkel eller en anden form for inddeling af ruderne. Flot skal det nok blive,” siger han. Skydedøre med dobbeltåbninger giver et meget åbent område og er en utrolig flot løsning. Glasvaeg.dk har netop designet en løsning til en restaurant i København, som har et vip-rum, hvor der til daglig skal være så meget luft som muligt, men som skal kunne lukkes af, hvis der er selskaber til stede.


Raffinerede håndtag
Skal man have en dør, skal man også have et håndtag. Det kan f.eks. være New Yorker-håndtaget, som er pladestål på 90 mm i højde og 45 mm i bredden, der er bukket og sidder som en lille firkant i midten af døren. ”Vi oplever dog ofte en efterspørgsel på mere raffinerede designmæssige løsninger, og her kan vi blandt andet tilbyde lange, slanke greb, der følger et af hovedpartiernes længde, dvs. dørens midterste fag. Man får en flot og enkel løsning i messing eller sort alt efter ønske. Mange vælger messingløsningen, da den varme farve bryder det sorte New Yorker-look på en meget attraktiv måde,” påpeger Nicolaj.

Sikkerhed og kvalitet
Alt, både vægge, døre og vinduer, bliver smedet fra bunden hos Glasvaeg.dk. De tager råt stål ned fra hylden, skærer det op og smeder det sammen. Det hele bliver lavet, så det passer nøjagtigt. Virksomheden prioriterer sikkerhed og kvalitet højt. Derfor arbejder de altid med hærdet 6 mm (eller mere) sikkerhedsglas i løsnin-gerne. Det er i princippet ligesom
en bilrude, som splintrer og ikke laver glasstykker, hvis den ødelægges. På den måde skærer man sig ikke, hvis uheldet skulle være ude. Glasvaeg.dk bruger en pulverlakering, som er den samme type, de bruges i bil-industrien. Det skal være holdbart, og de gås ikke på kompromis med hverken glasset eller stålet, understreger Nicolaj Petri. Alt produceres i Danmark, og man kan vælge mellem hele ca. 600 forskellige glastyper, så udvalget er enormt.


Glasvæg · Roholmsvej 12F · 2620 Albertslund · Tlf. 27 19 14 19 · glasvaeg.dk

Related Articles