REMA 1000 gør det nemmere og billigere for danskerne at holde jul med gode tilbud på alt til jul en samt digitale hjælpemidler med blandt andet en digital indkøbsliste på REMA 1000 appen.Samtidig vil discountkæden gerne medvirke til, at vi undgår madspild i den søde juletid.
Julen varer længe, koster mange penge’. Sådan lyder det i juleklassikeren ’Højt fra træets top’, og selv om Peter Fabers sang er helt tilbage fra 1847, rammer det stadig plet, når det gælder den dejlige højtid. Vi skal en masse ting i julen, der skal købes gaver, arrangeres og planlægges i forhold til gæster juleaften eller til julefrokoster. Det er en travl og presset tid, som kan være hård for pengepungen. Derfor har discountkæden REMA 1000 spurgt sig selv, hvordan de kan bidrage til at gøre danskernes jul lidt nemmere og mindre omkostningstung, fortæller indkøbs- og marketingdirektør Anders René Jensen:
”I forhold til julen og alle julefrokosterne m.v. forsøger vi at tilbyde alle de varer, som er relevante for højtiden. Vi har derfor udvalgt alle de nøgleprodukter, der normalt er populære i julen, og sat nogle gode og skarpe priser på dem. Samtidig understreger vi, at man ikke bør købe mere, end man har behov for. Så selv om man kan finde en masse gode tilbud i vores vareudbud, bør man kun købe det nødvendige,” understreger han.
For at gøre juleindkøbene nemme og ligetil, kan man stort set udelukkende købe ind efter REMA 1000s tilbudsaviser op til jul. Men, som Anders René Jensen påpeger, er julen måske den tid på året, hvor der smides mest mad ud Det vil REMA 1000 rigtig gerne vil være med til at undgå:
”Hvis man eksempelvis tager en julebuffet eller julefrokost, sker det ofte, at man ender med at lave alt for meget mad. Og så har det måske stået fremme i varmen og er lige til at blive smidt ud bagefter. Hvis man går ind på Selina Juuls forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mads hjemmeside www.stopspildafmad.dk, kan man få en masse gode tips og tricks til, hvordan man undgår madspild. Her kan man blandt andet læse om, hvordan man bruger sine rester bedst muligt, og hvordan man bør stille julemaden gradvist ind på bordet i takt med, at maden bliver spist osv. Så kan man forhåbentlig undgå at smide for meget mad ud og dermed også spare nogle penge. Hjemmesiden har en masse gode råd til, hvordan man kan forholde sig til problemstillingen,” fortæller Anders René Jensen.
Dele digital indkøbsliste
I forhold til at gøre indkøbene ved juletid nemmere og billigere kan man – foruden at tilmelde sig og finde inspiration i REMA 1000s nyhedsbrev – downloade REMA 1000 med Vigo-appen, som blandt andet indeholder en digital indkøbsliste:
”Her ligger også alle vores aktuelle tilbudsvarer. Det smarte ved indkøbslisten er blandt andet, at man kan dele den med andre. Hvis man er en familie, og man har skrevet en vare på, kan man fjerne den fra listen, når den er købt, så alle i familien er opdateret om, hvad der er købt ind. Du kan altså dele vores online indkøbsliste med dem, som er relevante for dig og på den måde tilføje eller slette varer fra den fælles indkøbsliste.
Og hvis du ikke føler, du selv har tid, er REMA 1000 med Vigo en platform, hvor kunder kan få leveret varer og købe ind for hinanden i den lokale REMA 1000 butik,” oplyser Anders René Jensen.
En ny ting i REMA 1000 med Vigo appen er, at man kan vælge sine favoritter blandt discountkædens mange varer. Når de er på tilbud, får man en notifikation på sin mobiltelefon. Så i stedet for at man altid skal holde øje med, hvornår ens yndlings pasta, yoghurt eller ost er på tilbud, får man helt automatisk en påmindelse om, hvornår de er på tilbud. Det er, som Anders René Jensen understreger, et rigtigt godt digitalt redskab:
”Endelig har vi inde på vores madunivers også en masse opskrifter på, hvordan du laver den gode julemad, hvis du har behov for at få lidt hjælp til det. Det spiller sammen med, at vi altid forsøger at hjælpe vores kunder i en travl hverdag. REMA 1000 vil – udover at have de rigtige varer på hylderne – gerne bidrage til at gøre hverdagen lidt nemmere,” slutter Anders René Jensen.
REMA 1000 · Se mere på rema1000.dk