Klar til sommeren medlækre solbriller fra Democratic Eyewear

Af Susanne

Sommersolen brager atter ned over os, så nu gælder det om at få de gode solbriller på. Hos Democratic Eyewear elsker de solbriller, og de er derfor stolte af at præsentere de bedste nyheder fra alle de fedeste mærker som Oliver Goldsmith, Tom Ford, Oliver Peoples, Dita Lancier m.fl. samt deres eget mærke Democratic Eyewear.

Uanset om man har brug for solbriller med eller uden styrke, har Democratic Eyewear noget, der passer til dig. Du kan altid få solbriller med styrke – både enkeltstyrke og flerstyrke – og når du vælger solbriller med styrke, kan du selv bestemme farven på dine solglas. Det giver dig mulighed for at få et par solbriller, der både passer til din stil og dine synsbehov.

”Vi kan også sætte nye solglas i kundens eget stel og i disse tider, hvor bæredygtighed er i fokus, kan det være en god idé, hvis man er glad for stellet, og det ingenting fejler. Det gælder både solbriller og almindelige briller. Med solbriller koster enkeltstyrkeglas 1.500 kr. inklusiv den farve, man ønsker samt UV-filter, mens flerstyrkeglas koster 3.500 kr. også inklusiv farve efter eget ønske samt UV-filter. For et tillæg på 750 kr. kan man få polaroidfilter i solglasset, der fjerner refleksioner og genskin fra solen, hvis man har behov for det,” siger Stig Hansen, Co-Founder og CPO Democratic Eyewear.

Ikoniske Oliver Goldsmith

Hos Democratic Eyewear har de fået endnu et topbrand inden for solbriller med i tilbuddet til kunderne. Det drejer sig om Oliver Goldsmith, der er et af de mest ikoniske og historisk vigtige eyewear-brands fra Storbritannien. Brandet bliver ofte omtalt som et af de første, der gjorde briller til et modeaccessory og ikke bare noget funktionelt.

Brandet blev grundlagt i London i 1926 af Philip Oliver Goldsmith, men det var især sønnen Charles “Oliver” Goldsmith, der gjorde navnet berømt i 1950’erne og 60’erne. Han var blandt de første til at arbejde aktivt med modeblade, celebrity-placement og dristige former i eyewear. Mange store kulturikoner har båret Oliver Goldsmith gennem tiden som for eksempel Audrey Hepburn, Michael Caine, John Lennon og Grace Kelly. Audrey Hepburns berømte solbriller i Breakfast at
Tiffany’s var eksempelvis et Oliver Goldsmith-design.

Kultiveret stil

Det, der virkelig adskiller Oliver Goldsmith fra mange moderne luksus-brands, er, at brandet stammer fra reel optisk håndværkstradition — ikke bare mode-licenser. Flere optikere og samlere fremhæver netop kvaliteten, de originale arkiver og håndværket som noget særligt sammenlignet med masseproducerede modebrands.

Designmæssigt er brandet kendt for vintage-inspirerede former, meget karakteristiske 50’er, 60’er og 70’er silhuetter, diskret luksus uden store logoer og “intellektuel” og kultiveret stil fremfor flashy mode. Mange modeller bliver stadig produceret ud fra de originale arkivdesigns og forme. Brandet blev genoplivet i 2005 af Claire Goldsmith, som er fjerde generation i familien.

Gør køb til en god oplevelse

Democratic Eyewears vision er at skabe et ærligt, transparent og rimeligt priskoncept for kvalitet uanset om det gælder briller eller solbriller. Det skal være en god oplevelse at købe briller i deres indbydende butikker, forklarer Stig Hansen. 

”Vi informerer folk inden de går i gang med et brillekøb, hvad de skal eller kan komme til at betale for brillerne. Derfor har vi lavet vores fastpriskoncept, så man uanset hvad ens brillestyrke er er prisen den samme på de forskellige kategorier af briller og solbriller,” siger Stig Hansen, der opfordrer alle til at lægge vejen forbi en af Democratic Eyewears butikker, så man kan opleve de mange fantastiske nyheder af de bedste brands til fair priser.

Brands med superlækre features
Andre kendte designerbrands i Democratic Eyewear er bl.a. Andy Wolf, YOU MAWO, Dita Lancier, som alle er superlækre briller og solbriller med en masse spændende features. YOU MAWO er for eksempel 3D laserprintet af et specialiseret polyamidpulver, som er et genbrugsmateriale. Carbonaftrykket er minimalt, fordi man ikke producerer mere end nødvendigt. Hos Dita Lancier er der rigtig kælet for alle detaljer, og de er håndlavet i Japan af rent titanium og af japansk Takiron acetat. Andy Wolf er håndlavet i Østrig, og kollektionen spænder over tidløse klassikere til dristige moderne udtryk. Fælles for dem alle er, at de er gennemsyret af kvalitet og luksus.


Democratic Eyewear · Østerbrogade 54 · Tlf. 39 29 21 00 · Gl. Kongevej 99 · Tlf. 71 70 50 00 · Lyngby Hovedgade 35 · Tlf. 51 33 00 28 · Valby Torvegade 21· Tlf. 30 51 00 25 · www.democraticeyewear.com

Related Articles