Hos familieforetagendet Garant Østerbro på Østerbrogade 162 er kvaliteten af tæpper, gulve og gardiner helt i top samtidig med, at man får en unik service og rådgivning.
Der er en dejlig loungeagtig stemning i lokalet, når man træder ind i Garant butikken på Østerbrogade. Her mødes man af et elegant udvalg af smukke gardinstoffer, lækre løse tæpper og gedigne trægulve, der sammen med det lyse lokale emmer af kvalitet og godt design. Man er ikke i tvivl om, at man er i gode hænder, hvilket kun forstærkes, når man mødes af de servicemindede medarbejdere Casper Divargue og Frank Kalkerup. Garant butikken på Østerbrogade er lidt af et familieforetagende. Hver enkel Garant butik er ejet og drevet af en ejer, der har forankring i det lokale område, og som helt personligt står inde for både service og kvalitet. Garant Østerbro ejes af Henrik Frederiksen, der er anden generation tæppebutiksejer, mens sønnen Casper Divargue er 3. generation i familieforetagendet.
Butikken på Østerbrogade 162 leverer eksklusive løsninger inden for tæpper, gulve og gardiner og anden solafskærmning. Fokus er helt klart i den kvalitetsbevidste ende af spektret med et moderne og lækkert design, der passer perfekt til den gode Østerbrobolig. “Vores kunder er til-bagevendende, og det er for os et kæmpe cadeau, da det er vores fornemmeste opgave at tilbyde vores kunder det bedste af det bedste til den mest konkurrencedygtige pris. Vi er derfor ikke bange for at sige, at vi sælger noget af det bedste inden for tæpper, gardiner, gulve, trappeløsninger m.v. Og selvom kvalitet selvfølgelig koster, er det ikke nødvendigvis til priser, som stikker helt af,” forklarer Casper Divargue.
Stilrene gardiner
Høj kvalitet er da også det første, der falder én ind, når det kommer til butikkens gardiner og solafskærmning inklusive markiser. De har et virkelig stort udvalg af stilrene gardiner, der både er superfunktionelle og flotte. “Vi sælger både klassiske gardiner og solafskærmning samt elektroniske udgaver, der drives af en lille batterimotor. Meget af det kan styres med ens smartphone, så det er nemt at have med at gøre. Alle opgaver kan store som små laves på bestilling, og det hele er i en god dansk kvalitet,” påpeger Casper Divargue.
Løse tæpper fra markedets bedste leverandører
I den anden ende af butikken finder man en række flotte løse tæpper, der består af udvalgte modeller fra flere af markedets bedste producenter og designere. “Vi har for eksempel mange tæpper fra svenske Kasthall, der er et skønt udvalg af tæpper, hvor design, håndvævet håndværk og passion går op i en enhed. Alle tæpper fra Kasthall er lavet i 100 procent New Zealandsk uld, og fokus er på at skabe tæpper, som både er unikke og holdbare. Ligesom vores andre designertæpper er de med til at give de rum, de ligger i, noget karakter og charme,” siger Frank Kalkerup.
Svenske Kasthall suppleres flot af danske Fabula Living, som er noget af det bedste inden for tæpper, man kan få herhjemme. De er på få år blevet en international designsucces. Som noget nyt har Garant Østerbro også fået Massimo Copenhagens smukke og autentiske tæpper med i kollektionen. Alle butikkens løse tæpper føres i standardmål og specialmål efter ønsker og behov. Udover løse tæpper sælger Garant Østerbro også væg-til-væg-tæpper samt trappeløbere i blandt andet sisal, der skæres til på stedet, så de tilpasses den konkrete trappe.
Customized trægulve
Trægulve er blevet synonym med smukt nordisk design i hjemmet. Også her går Garant Østerbro andre veje end mange af sine konkurrenter. “Vi kan få lavet vores trægulve i mange slags bredder, længder og overflader. Det kan vi blandt andet takket være vores gode samarbejde med den danske virksomhed Dane-Wood. De laver trægulve customized, så man i store træk kan få det, som man vil. De har for eksempel 60 forskellige overfladebehandlinger, hvis man har specifikke ønsker og krav til sit trægulv. Til Østerbrolejlighederne anbefaler vi stærkt, at man benytter egetræsgulve, da de kan modstå det meste og har et utroligt flot udseende. Og de bliver kun pænere med alderen,” siger Frank Kalkerup, mens Casper supplerer: “I forhold til trægulve er det meget vigtigt, at man får den rette rådgivning og service, og det er en rigtig god ide at man – uanset hvilken vare man vælger – lægger vejen forbi vores butik, for at se og røre de mange produkter, så man altid kan tage den bedste beslutning i forhold til ens behov. Vi kan mærke på vores kunder, at de er rigtig glade for at komme i butikken, fordi vi har så mange forskellige vare-prøver, og fordi vi kan fortælle en masse om de forskellige varer, vi sælger.” Casper understreger, at de sælger både de eksklusive, customized trægulve samt trægulve, der er mere klassiske, og som ligger i en prisgruppe, der er konkurrencedygtig. Garant Østerbro fører også linoleum til køkkener, hvilket er blevet uhyre populært på Østerbro de senere år. Linoleum er et naturprodukt, der er bæredygtigt, og som har et smukt udseende.
Leder du efter forskønnende løsninger til
din bolig, bør du absolut lægge vejen forbi Garant Østerbro – der er én times gratis parkering lige uden for døren.
Garant Østerbro
Østerbrogade 162 · Tlf. 39 29 40 00 · www.garant.nu