Grønne tiltag hos AutoMester Gentofte

Af Susanne

Med det nye E+ koncept vil Auto-mester-kæden fokusere på bæredygtighed og miljø. Det gælder blandt andet korrekt håndtering af diverse spildprodukter, vejledning om miljømæssige forbedringer og diverse tiltag i forhold til el- og hybridbiler.

Automester  E+ er et nyt koncept, hvor vi fremhæver forskellige miljømæssige tiltag, som vi gør på vores værksted. Det er tiltag, vi gennem flere år allerede har effektueret, og nu går vi så ud og gør opmærksom på det. Det handler blandt andet om at håndtere spildolie fuldstændig korrekt, så det kommer det rette sted hen, efter det har aftjent sin værnepligt i bilen. Eller når dæk ikke kan bruges mere, genanvendes de som faldunderlag på legepladser, underlag i atletik- og kunst- græsbaner, maling, gulvbelægning, dækproduktion og ikke mindst i asfalten på vejbanerne. Alle væsker og alt det spild, som i det hele taget er fra et værksted, skal håndteres ordentligt uden nogen form for forurening. Væskerne sorteres hver for sig, og når beholderne med væskerne er fyldt op, ringer vi efter miljøbiler, som tømmer beholderne og stiller nye op. Vi har altid håndteret det korrekt, og det er derfor, der står et miljøtillæg på vores fakturaer,” fortæller indehaver af Automester Gentofte Allan K. Hansen.

Ladestander til kunder

Med det nye koncept er Automester Gentofte også klar til at håndtere el- og hybridbiler. De er i færd med at gøre tiltag til at få opsat en ladestander på Mesterlodden 4, som deres kunder kan benytte sig af, og som uden for åbningstid vil være tilgængelig for folk i området, der kan købe sig til strøm på en abonnementsordning. Inden længe anskaffer Automester Gentofte sig også en el-lejebil til kunderne. 

Udover en ladestander og en el-lejebil, hvad vil det så konkret sige, at I er i stand til at arbejde med el- og hybridbiler? 

”Der er nogle forhåndsregler og viden omkring bilerne, man skal have, for at kunne arbejde med dem. Den viden har vi. Vi har også de værktøjer, der skal til. Der er en hel del mere sikkerhed omkring elbiler i forhold til en almindelig bil, og vi er dels blevet løbende uddannet til at håndtere det, dels har vi investeret i noget specielt værktøj, man skal bruge. Det må ikke være elektrisk ledende, og hvis man taber værktøjet ned i bilen et vilkårligt sted, skal det være isoleret, så det ikke kan ligge og kortslutte,” siger Allan K. Hansen, som oplyser, at der ikke er den store forskel rent mekanisk på en elbil og benzinbil, men der er betydeligt mindre service på en elbil, da der ikke er nogen kobling, gearkasse, udstødning m.m., som kan blive slidt. 

Book service online og plant et træ

Der er også andre og mere utraditionelle måder, Automes-
ter Gentofte går forrest i forhold til at være bæredygtige. De har et online booking system, hvor man kan gå ind på deres kalender og booke en tid. ”Det sparer noget telefontid, og hvis man booker et serviceeftersyn via vores online system, honorerer vi det med at plante et træ. Det er gennem organisationen ’Plant et træ’, hvor Kronprins Frederik er projektor. Der er børn og undervisning med i den del, så man har lavet en undervisningsskov på fem tønder land. Organisationen har siden 1988 plantet halvanden millioner træer i Danmark,” siger Allan K. Hansen og tilføjer: ”Det er svært at ændre på, at bilproducenterne fortsætter med at producere brændstofbiler, men vi kan sørge for, at håndtere alt miljømæssigt korrekt i forbindelse med et servicebesøg hos os. Og når man har en bil, der bliver serviceret hos os, er man sikker på, at man har en optimeret bil, der forurener mindst muligt.” 

Tilbyder hele pakken

Automester Gentofte tilbyder stort set hele pakken, hvis man en dag skulle få lyst til at lægge vejen forbi autoværkstedet, der ligger tæt på Helsingørmotorvejen og Lyngbyvejen. Her kan man få udført både mekanisk arbejde, el-arbejde samt pladearbejde og lakering. Det er en stor fordel for kunderne, da man kun behøver at tage ét sted hen med sin bil. 

Kernen i vores arbejde er det mekaniske arbejde, men ud fra det har vi specialiseret os i skadearbejde, pladearbejde, lakering, rustarbejde, el, glasudskiftning, dækopbevaring m.m. Det skyldes ganske enkelt, at vi kan klare det hele inhouse, så kunderne slipper besværet med at skulle bruge tid og resurser på at tage andre steder hen. Derfor er vi totalleverandører af alt arbejde med biler. Og hvis man benytter sig af os, har vi en fordelsklub, hvor man kan optjene en bonus på fem procent af det arbejde, vi udfører, slutter Allan K. Hansen. 


AutoMester Gentofte · Mesterlodden 4 · 2820 Gentofte · Tlf. 39 29 00 48 www.automestergentofte.dk

Related Articles