Designerradiatorer til alle behov  

Af Susanne

Hudevad Radiator Design har gennem mere end 85 år skabt smukke og funktionelle radiatorer til danskerne. Nu kan man som noget nyt også få elektriske radiatorer og håndklædetørrere i flere forskellige elegante udgaver. 

Hudevad Radiator Designs radiatorer er så smukke, at folk gerne vælger at lade dem være et fremtrædende element i indretningen. De har nogle designelementer, som mange standardradiatorer ikke har – som f.eks. den specielle Hudevad-kant og de stramme linjer og riste, der er nedfældet i radiatoren med en vinkling, som gør, at man ikke kan kigge ned i radiatoren. Det er designelementer, mange danskere sætter stor pris på, fortæller Trine Clausen, marketing-ansvarlig hos Hudevad Radiator Design. 

“Når folk skal indrette deres hjem, kan der ofte være behov for en radiator, der skal kunne flere ting for at passe optimalt ind i boligen. Det kan være, at man har behov for en horisontal eller vertikal radiator, en meget lav radiator, en bænk eller en radiator i gammel retrostil. Uanset hvad man søger, kan vi levere den ønskede løsning,” siger hun og fortsætter: “De fleste af vores radiatorer kan tilpasses, så de enten får en synlig plads og fremhæves i boligindretningen eller de kan gemmes væk og indbygges. Og som noget helt nyt kan vi også tilbyde elektriske radiatorer og håndklædetørrere,” påpeger Trine Clausen. 

Elektriske radiatorer 

I nogle boliger og lokationer er det ikke muligt at installere vandbaserede radiatorer. Derfor kan Hudevad Radiator Design nu levere elektriske radiatorer med avanceret teknologi og slankt design, som vil tilbyde problemfri integration i alle husets rum. Det giver pålidelig varme og komfort. 

“Det er løsninger, der gerne kan bruges på eksempelvis et badeværelse, i det lille køkken, i sommerhuset eller lignende steder. Så kan man bevare den særlige designstil, man sætter pris på, og samtidig få en energivenlig løsning, som sparer på ens varmeforbrug,” siger Trine Clausen. 

Hudevad Radiator Designs elektriske radiatorer fordeler varmen jævnt, hvilket sikrer en behagelig atmosfære i ethvert rum, og med brugervenlig betjening og energieffektive funktioner kan man nemt skræddersy sine varmepræferencer.   

Håndklædetørrer sparer plads

Det samme gælder for håndklædetørrere fra Hudevad Radiator Design, som kan bruges stort set overalt i boligen. Ofte kan en håndklædetørrer give en flot og pladsbesparende løsning til ens badeværelse, køkken eller bryggers, når man skal tørre håndklæder, viskestykker, frakker m.v. Håndklædetørrere kommer i forskellige størrelser, stilarter og finish. 

Når man bruger en håndklædetørrer til at tørre sine håndklæder, kan man forlænge tiden mellem vask og derved spare vandforbrug og strøm. Når ens håndklæde tørres hurtigere end ved blot at hænge dem på en krog, reduceres antallet af bakterier, og det gør dem meget mere hygiejniske at bruge. Håndklædetørrere fra Hudevad Radiator Design fås både i en vandbaseret og en elektrisk udgave. 

Hjælper med at finde de rette løsninger

Lige meget hvilken rådgivning, man søger om radiatorer, deres funktionalitet og indretning, kan Hudevad Radiator Design rådgive om alle overvejelser og led i processen. De har, siden de begyndte at producere radiatorer i 1938, beskæftiget sig med at rådgive arkitekter, ingeniører og håndværkere om produkter til de forskellige byggerier. 

“Den rådgivning giver vi også til private, så man altid kan få den optimale løsning i forhold til ens behov. Det vil sige, at hvis man eksempelvis har en bolig, hvor der skal bruges nye radiatorer, så hjælper vi meget gerne med at finde de rigtige størrelser, former og typer, som det er optimalt at installere alt efter ønske og behov. Uanset om det er i en vandbaseret eller elektrisk udgave, kan vi hjælpe på alle niveauer,” siger Trine Clausen.   


Hudevad Radiator Design · Ambolten 37 · 6000 Kolding · Tlf. 75 42 02 55 · www.hudevad.dk

Related Articles