Tryg hudbehandling om sommeren 

Af Susanne

Det er en udbredt misforståelse, at kosmetiske behandlinger bør undgås helt om sommeren. Hos hudklinikken Cutis Clinic udføres en lang række både kosmetiske og medicinske behandlinger sikkert året rundt – også i sommermånederne.

Det er sommer, og der er flere solskinstimer om dagen. Dermed udsættes vores hud for mere sollys, og mange tror fejlagtigt, at vi ikke bør få kosmetiske behandlinger om sommeren. Det vigtigste er dog ikke nødvendigvis årstiden, men derimod korrekt patientudvælgelse, realistisk rådgivning og professionel vejledning omkring solbeskyttelse og efterbehandling, siger speciallæge i dermatologi, Emil Mørk Henningsen fra Cutis Clinic.

“De fleste moderne hudbehandlinger kan udføres sikkert om sommeren, når behandlingen tilpasses hudtype, soleksponering og patientens livsstil,” forklarer han.

Behandlinger som ofte egner sig godt til sommerperioden

Behandling af mimiske rynker og spændingslinjer med botulinum toxin påvirkes ikke væsentligt af sollys, og er derfor en populær sommerbehandling. ”Mange vælger botulinum toxin-behandling før ferier eller sommerarrangementer for at opnå et friskere og mere afslappet udtryk og reducere de ansigtsrynker, som typisk opstår, når man opholder sig i solen og kniber øjnene sammen,” siger Emil Mørk Henningsen.

Fillerbehandling i form af hyaluronsyre-fillers kan typisk udføres sikkert året rundt, når behandlingen laves korrekt. Fillers anvendes blandt andet til rynker omkring munden, markering af læber, kindben, kæbelinje og reduktion af linjer og volumentab generelt.

Fugtbevarende behandling og skinboosters

Sommeren kan være hård ved huden på grund af UV-stråling, varme, saltvand og aircondition. Fugtbevarende behandlinger og skinboosters kan hjælpe med at forbedre hudens spændstighed og glød.

”En anden behandling, der kan fungere om sommeren, er Sofwave®, som er en nyere ultralydsbehand-ling, der stimulerer hudens kollagenproduktion og kan give en gradvis opstramning af huden i blandt andet ansigtet og på hals. Behandlingen er særligt interessant om sommeren, fordi huden ikke gøres lysfølsom på samme måde som ved mere aggressive laserbehandlinger. Mange patienter kan derfor vende hurtigt tilbage til arbejde og sociale aktiviteter,” pointerer Emil Mørk Henningsen.

Genius RF microneedling

Lutronic Genius® kombinerer microneedling med radiofrekvens og anvendes blandt andet, til hudopstramning, grove porer, ujævn hudstruktur og fine linjer. Da energien primært afgives dybere i huden fremfor på hudoverfladen, kan behandlingen i mange tilfælde udføres mere sikkert om sommeren end traditionelle aggressive resurfacing-lasere. Der vil dog fortsat være behov for god solbeskyttelse, og individuel vurdering.

Mange patienter døjer med diffus rødme, rosacea, akne eller synlige blodkar i ansigtet. Moderne vaskulære lasere med indbygget kølesystem kan ofte anvendes sikkert om sommeren, med korrekt solbeskyttelse og individuelt tilpassede parametre.

”Laserhårfjerning er også en behandling, som ofte kan udføres sikkert om sommeren, når huden ikke er kraftigt solbrun på behandlingstidspunktet. Moderne lasere kan effektivt reducere hårvækst på blandt andet ben, armhuler, bikinilinje, ryg og ansigt. Det er dog vigtigt at undgå intens sol før og efter behandlingen, da nybrunet hud kan øge risikoen for irritation og pigmentforandringer. Hos Cutis Clinic vurderes hudtype og soleksponering individuelt, så behandlingen kan tilpasses sikkert – også i sommerperioden,” fortæller Emil Mørk Henningsen.

Medicinske behandlinger af hudsygdomme

Hos Cutis Clinic behandles også medicinske hudlidelser som rosacea, akne, solskader, eksem, pigmentforandringer og godartede hudforandringer. Mange medicinske behandlinger kan fortsætte uændret henover sommeren, mens andre kræver ekstra fokus på solbeskyttelse.

Nogle behandlinger kræver mere omtanke i sommerperioden, især hvis man planlægger intensiv sol, strandferie eller længere ophold sydpå. Det gælder blandt andet dybe kemiske peelinger, kraftige laserresurfacing-behandlinger og fulde ablative CO2-lasere. Disse behandlinger kan fortsat udføres sikkert hos udvalgte patienter, men tidspunktet og efterforløbet skal planlægges nøje.

Solbeskyttelse er afgørende
Uanset behandlingstype er god solbeskyttelse essentiel efter mange hudbehandlinger.

“Det handler ikke om at undgå sommeren – men om at beskytte huden tilstrækkeligt,” forklarer Emil Mørk Henningsen. Typisk anbefales SPF 30–50 dagligt, at undgå direkte, intens sol de første dage efter behandling, solhat og fysisk beskyttelse ved længere ophold udendørs samt tilpasset hudpleje efter behandling.

”Hos Cutis Clinic vurderes hver patient individuelt. Hudtype, solvaner, rejseplaner og behandlingstype, har stor betydning for, hvad der er optimalt og sikkert netop nu. Målet er ikke blot flotte resultater, men også høj sikkerhed og naturlige, harmoniske forbedringer. Den bedste kosmetiske behandling er ofte den, der respekterer hudens biologi og passer til årstiden. Ikke nødvendigvis den mest aggressive. Sund hud handler ikke kun om æstetik, men også om hudens funktion, kvalitet og langsigtede sundhed,” slutter Emil Mørk Henningsen.


Cutis Clinic · Bilbaogade 1A · 2105 Nordhavn ·  Tlf. 70 20 70 66 · www.curtisclinic.dk

Related Articles