En radiator må godt være lækker

Af Susanne

En radiator er en nødvendighed, medmindre man har gulvvarme i sin bolig. Derfor kan man lige så godt få det bedste ud af sin varmekilde og få en radiator, der både er effektiv, funktionel, kan genanvendes og har et smukt dansk design. En sådan radiator er løsningerne fra danske Hudevad Radiator Design.

D e arbejder ud fra devisen om at gøre de nødvendige radiatorer så smukke som muligt samtidig med, at de har givet dem nogle ekstra features, så de er superfunktionelle i boligen. ”Det kan for eksempel være montering af lækre træknopper med magneter, så den kan bruges som håndklædetørre på badeværelset eller at radiatoren er forklædt som en bænk i entréen. På den måde har radiatoren et ekstra formål udover at levere varme. Vores radiatorer er faktisk så flotte, at mange vælger at lade dem være et fremtrædende element i indretningen. De har nogle designelementer, som mange standardradiatorer ikke har – som f.eks. de specielle Hudevadkanter, de stramme linjer og riste, der er nedfældet i radiatoren med en vinkling, som gør, at man ikke kan kigge ned i radiatoren. Der er designelementer, der har været en del af Hudevad i mere end 85 år,” fortæller Trine Clausen, marketingansvarlig i Hudevad Radiator Design.

Ligetil at udskifte de gamle med nye
I mange ældre ejendomme i København sidder der stadig mange støbejernsradiatorer, der optager masser af plads. Hvis man vil skifte dem ud med en af Hudevads stilrene, minimalistiske og elegante radiatorer, er det ganske simpelt, da de fleste er konstrueret således, at de gamle rørdimensioner passer til Hudevads. Det er derfor ligetil at afmontere de gamle og påmontere de nye, og på den måde få mere plads og et både moderne og tidløst design.

”Hvis man overvejer at renovere sin gamle lejlighed, er der ofte brug for en fleksibel varmeløsning, da dimensionerne i boligen kan være specielle. Vi har radiatorer, der er horisontale, vertikale, har en meget lav højde, er utrolig slanke, kan bruges som en bænk, er i gammel retrostil med flere sektioner eller hvad man måtte ønske sig. De fleste af vores radiatorer kan tilpasses, så de kan opfylde kundens ønske, uanset om man går efter en radiator, der skal have en fremtrædende plads og fremhæves i boligindretningen eller skal gemmes væk og indbygges,” påpeger Trine Clausen.

Bæredygtige radiatorer
I dag er vi alle sammen nødt til at tænke i grønne og klimavenlige løsninger, og de fleste af Hudevads radiatorer er derfor 100 procent genanvendelige. ”Der gennemføres jævnligt projekter, hvor gamle Hudevad radiatorer bliver renoveret eller hvor de gamle radiatorer bliver kasseret, smeltet om og på den måde genbruges til nye radiatorer. De er jo alle sammen fremstillet i jern eller stål, som kan genbruges fuldstændig. Samtidig er vi begyndt at pakke alt ind i pap i stedet for plastik, som kan forurene meget. Derfor kommer en Hudevad Radiator i en papkasse. I modsætning til meget plastik, kan pap afleveres til genanvendelse, og vi arbejder i øjeblikket på en løsning hvor man kan returnere pappet til os på en smart måde, så det kan indgå i nye Hudevad papkasser. Generelt tilføjer vi løbende nye punkter til vores grønne regnskab og arbejder løbende med nye projekter og tiltag, der kan gøre vores varme endnu mere grøn,” fortæller Trine Clausen.

Grundsten blev lagt i 1938
Hudevad Radiatorfabrik så dagens lys i 1936 i den lille fynske by Hudevad, men blev grundlagt som en beslagssmedje tilbage i 1897. Hudevad Plan radiator blev produceret for første gang i 1938 og har været en af byggestenene for alle fremtidige radiatorer fra virksomheden. Den robuste følelse og det umiskendelige Hudevad-look har ikke ændret sig meget gennem årene og er et tegn på det stolte og dedikerede håndværk, der altid har været en del af deres dna. Hudevad var den første producent i verden, der producerede en radiator med en glat forside. ”Vi har derfor gennem tiden inspireret mange andre producenter. Arkitekter og designinteresserede har altid værdsat Hudevads smukke, effektive og fleksible radiatorer. Her smelter godt og gennemtænkt design sammen med funktionelle varmeløsninger.

Som noget nyt sælger Hudevad nu også deres radiatorer direkte til private forbrugere, så ønsker man sig en energieffektiv, æstetisk smuk og genanvendelig radiator i højeste kvalitet, kan man kontakt Hudevad Radiator Design på tlf. 75 42 02 55 eller bestille direkte på www.hudevad.dk


Hudevad Radiator Design Ambolten 37 · 6000 Kolding · Tlf. 75 42 02 55 · www.hudevad.dk

Related Articles