Skab nyt liv med KUNSTIGE planter

Af Susanne

Elsker du også at friske hjemmet op med en smuk buket på spisebordet, spirende løg i vindueskarmen og store grønne planter i stuen? Så glem ikke badeværelset! For selv om det ikke er et rum, man opholder sig i flere timer i træk, må det gerne være både hyggeligt og indbydende.

Ofte glemmer vi badeværelset, når boligen indrettes med blomster og planter. Men det er afgjort også et af de sværeste rum, da netop bade-værelset har et indeklima, der ikke byder på de bedste vækst-betingelser for langt de fleste planter og blomster. Men det behøver jo ikke stoppe dig! Og med kunstige planter og blomster er der rig mulighed for at bringe både hygge og liv ind på badeværelset.

Badeværelset er perfekt til kunstige planter og blomster
Tager du et kig på dit badeværelse, så er det typisk håndklæder, shampoo, tandbørster og andre toiletsager, der springer i øjnene. Praktisk og nødvendigt – ja. Men ikke særligt inspire-rende eller hyggeligt. Ved hjælp af kunstige blomster og planter kan du bryde denne lettere forudsigelighed og kedelige udsigt – og skabe nyt liv på badeværelset. Vælg dem, du bedst kan lide, dem der matcher håndklæder-ne, eller skift ud alt efter sæson og humør. Og lad dem så bare stå og pynte – uden at skulle bekymre dig om at vande eller gøde.

Skab det perfekte match af nips og blomster
Nøjagtig lige som resten af hjemmet må badeværelset også gerne være et rart sted at opholde sig. Her kan du bruge forskelligt tilbehør for at skabe dit helt eget udtryk og den stil, der passer til dig og resten af hjemmet. Det kan være lige fra små nips, fine sæbeskåle, kunstværker – og naturligvis blomster og planter som en smuk prik over i’et. Kort sagt alt det, der skal til for at skabe et hyggeligt rum at være i. Der findes i dag et væld af forskellige planter og blomster. Og der er langt fra fortidens blanke plastic look til de løsninger du kan købe i dag, hvor det ofte næsten ikke er til at se, at der er tale om kunstige planter.

I grupper, på hylder eller i loftet?
Og der er mange måder at indrette badeværelset med kunstigt grønt. En måde er at skabe små områder med planter eller blomster. En anden er at hænge to til tre planter op i svævende krukker i et hjørne af badeværelset eller indrette med særlige hylder til de planter og blomster, du synes allerbedst om. Det er bare at prøve sig lidt frem og se, hvad der giver bedst mening i netop dit badeværelse. Og det er kun fantasien der sætter grænser!

GODE RÅD
Når du skal vælge, hvilke kunstige blomster og planter du vil have på dit badeværelse, er der en række ting, det er værd at have med i overvejel-serne:

● FØRST OG FREMMEST skal du overveje, hvor meget blomsterne og planterne skal fylde på dit badeværelse. Vil du gerne have store eller små planter? Og skal der være mange små eller få store?

● DERNÆST SKAL DU OVERVEJE, hvor planterne vil give det bedst mulige udtryk i badeværelset? Er der nogle gode oplagte steder? Eller er der nogle steder, de vil være i vejen?

● SIDST MEN IKKE MINDST,
hvis du har, nogle yndlingsplanter eller – blomster, så skal du vælge dem, da de vil give mest glæde i længden.


Brøndsholm · Marielundvej 18 · 2730 Herlev · Tlf. 70 20 36 35 · www.brondsholm.dk

Related Articles