Et flot smil og sunde tænder

Af Susanne

Tandklinikken Østerbro på Nordre Frihavnsgade 27 tilbyder tandbehandlinger og er specialister i tandretningsbehandlingen
Invisalign og på implantatbehandling. 

Tandklinikken Østerbro har siden 1933 sørget for østerbroernes tænder. Klinikken er i dag drevet  af tandlæge Mathias Rud Jacobsen. Udover ham er der 2 andre tandlæger, 2 tandplejere og 4 klinikassistenter. Klinikken kan derfor udover de gængse tandlægelige arbejdsområder specialisere sig i bl.a. implantat-behandling og tandregulering.

Klinikken har bestræbt sig på, uden at gå på kompromis med hygiejnen, at gøre både venteværelse og klinikrum så hyggelige og hjemlige som muligt.

Mathias Rud Jacobsen fortæller, at klinikken gør en ære i at kunne tilbyde det nyeste udstyr og de mest moderne behandlingsformer, så som digital aftrykstagning til både kroner og implantatbehandling samt tandregulering med usynlige skinner. 

Tandretning med Invisalign

Hvis man overvejer at få rettet sine tænder enten på grund af skævheder, forkert kæbestilling, gener, når man bider sammen eller noget helt tredje, så kan Tandklinikken Østerbro hjælpe takket være den næsten usynlige
skinne Invisalign. 

”Invisalign er en ny og moderne behandling, der regulerer tænderne med en gennemsigtig skinne. Tandretning bliver meget mere diskret og behagelig  end med konventionelle ”togskinnebøjler”.

Skinnen sidder ikke fast, og skal tages af ved fx spisning, eller hvis man skal til et arrangement, hvor man ikke har lyst til at have den på. Det er individuelt, hvor længe behandlingen med Invisalign står på, men man skal jævnligt gå til kontrol og få udleveret en ny skinne, som så gradvist retter tænderne ind på den ønskede plads.

”Behandlingen har vist sig at være meget effektiv samtidig med, at den hverken er smertefuld eller ubehagelig. Vi kan ved hjælp af Invisalign sørge for, at man får det smil, man altid har ønsket sig,” siger Mathias Rud Jacobsen. 

Implantat er tæt på den naturlige tand

Tandimplantat er en anden moderne og effektiv behandlingsform, som Tandklinikken Østerbro tilbyder sine patienter. Et tandimplantat kan erstatte en eller flere mistede tænder, og det er ikke muligt at se forskel på ens egne naturlige tænder og tanden (kronen) på et implantat. 

”Implantatet sikrer, at ens tænder har samme funktionsevne og udseende, som man kender det fra naturlige tænder. Det er kort fortalt en tandrod af titanium, der indsættes i kæbeknoglen under lokalbedøvelse og i løbet af nogle måneder gror fast til knoglen. Der er forskellige slags implantater, og vi bruger kun de bedste schweiziske implantater,” siger Mathias Rud Jacobsen. 

Efter helingsperioden påsættes der et mellemstykke, der skal forbinde implantatet med den nye tandkrone, og efter en ca 2 ugers opheling kan der tages aftryk til den endelig tandkrone.

Det kan være en enkelt tand, en bro eller trykknapper, der kan fungere som en slags fundament til en protese. Alt afhængig af behovet og den konkrete situation.

Arbejder for Tandsundhed uden grænser

Mathais Rud Jacobsen er aktiv i ”TUG”, Tandsundhed uden Grænser, som er en dansk humanitær organisation, der arbejder for at forbedre tandsundheden  i verdens fattigste lande.

De frivillige bliver løbende udsendt for at hjælpe med tandarbejdet i projektlandene, og Mathias har blandt andet været i Irak, Palæstina og Afrika for organisationen.  

HUS Forbi

Tandklinikken Østerbro samarbejder  med hjemløseorganisationen ”Hus Forbi”, hvor klinikken hjælper de hjemløse til et velfungerende tandsæt finansieret gennem forskellige offentlige tilskud. 


Tandklinikken Østerbro · Nordre Frihavnsgade 27, 2 sal · 2100 Kbh. Ø
Tlf. 35 38 51 86 · www.tandbro.dk

Related Articles