Det kræver øvelse og tålmodighed, men langt de fleste kan lære det

Af Susanne

Optikerne hos Louis Nielsen Østerbro oplever, at nogle brillebrugere er skeptiske over for kontaktlinser. Men næsten alle kan bruge kontaktlinser, og langt de fleste, der giver det et skud, bliver glade for den frihed, de giver.

Optikere hos Louis Nielsen Østerbro hører ofte undskyldninger fra kunderne om, hvorfor kontaktlinser ikke er noget for dem. Mange af dem handler om myter og misforståelser. Faktisk kan langt de fleste mennesker bruge kontaktlinser, fortæller chefoptiker Haider Alzahawe, som er medejer af Louis Nielsen Østerbro. “Det kræver øvelse og tålmodighed at lære at sætte linserne i øjet. Men langt de fleste kunder, som giver kontaktlinserne et skud, lærer det og bliver rigtig glade for at bruge kontaktlinser. Enten til daglig brug eller som et alternativ til briller,” siger chefoptikeren. 

Også til dig over 40 år

Ifølge Haider Alzahawe tror nogle kunder, at fordi de altid har brugt briller, måske har bygningsfejl og har rundet de 40-50 år, så er kontaktlinser ikke noget for dem. Men sådan behøver det ikke at være. “Der har længe været en myte om, at hvis man har bygningsfejl eller bruger flerstyrkeglas, så kan man ikke få kontaktlinser. Det passer slet ikke. Hos os kan du få gode kontaktlinser, der er tilpasset begge dele,” siger Haider Alzahawe.

Frihed til at dyrke sport

Især brillebrugere, som er aktive på jobbet eller i fritiden, kan have glæde af at kunne skifte mellem briller og kontaktlinser. “Det giver en langt større frihed, når du skal bevæge dig, at du ikke skal bekymre dig om brillerne. Vi kan sagtens tilpasse et kontaktlinseabonnement efter behov – for eksempel til et par gange om ugen,” siger Haider Alzahawe og tilføjer med et smil: “Og vi hjælper dig i butikken, til du er tryg ved at tage linserne af og på. Det kan godt tage et par forsøg, men vi har god tålmodighed.”

Sundhedstjek følger med

Hos Louis Nielsen Østerbro har flere og flere kunder fået øjnene op for kontaktlinserne. Der følger nemlig nogle fordele med abonnementet på kontaktlinser:

“Vi tilbyder en årlig gratis kontrol af kontaktlinserne sammen med en synstest. Hvert andet år eller efter behov tilbyder vi også et gratis sundhedstjek. Her tager vi et foto af øjets nethinde, måler trykket i øjet og kigger efter, at alt er, som det skal være, eller om der er tegn på øjensygdomme,” siger Haider Alzahawe. Derudover får kontaktlinsekunderne gode rabatter på briller og solbriller, så der er penge at spare, hvis man bruger begge dele. 

“Den årlige kontrol, sundhedstjekket og rabatterne følger med, uanset om du har abonnement til alle ugens dage eller kun til nogle dage om ugen,” understreger chefoptikeren.

Danmarks billigste endagslinser

Lige nu er der ekstra god grund til at kigge ind til Louis Nielsen Østerbro for at få en snak om kontaktlinser. Du får nemlig en rigtig god pris på endagslinser. For eksempel kan du få et deltidsabonnement med linser til 10 dage om måneden fra 46 kr. pr. måned. “Det er Danmarks billigste endagslinser – og kvaliteten er rigtig god. Mange oplever, at muligheden for at vælge kontaktlinser nogle dage giver dem stor frihed til en lille pris,” siger Haider Alzahawe.

Nye stel på hylderne

Ønsker du at bruge fordelene ved kontaktlinseabonnementet til at opnå gode rabatter på briller, er der masser af nyheder på hylderne i butikken. Det fortæller butikschef Ronni Rasmussen: “Vi får nye stel hver måned, og der er netop kommet mange spændende nyheder. For eksempel fra vores Tech-Specs-kollektion, som er moderne, lette og holdbare,” siger han og fortsætter:

“Vi har også fået mange nye stel fra det svenske mærke Valerie. Det er romantiske og tidløse briller i feminint design, og de er meget populære blandt kunderne.” 

Uanset, om du er til kontaktlinser eller nye briller, er det vigtigt at få rådgivning hos butikkens eksperter, understreger han: “Vi er uddannet i at finde den eller de løsninger, der passer til dit liv, stil og ønsker. Så kig ind i butikken på Østerbrogade og få en snak med os,” lyder opfordringen fra Ronni Rasmussen.

Værd at vide

  • De fleste mennesker kan godt bruge kontaktlinser, selvom de har bygningfejl og bruger briller med flerstyrkeglas. Spørg i butikken, hvis du er i tvivl.
  • Louis Nielsen har et bredt udvalg af kontaktlinser i høj kvalitet – både endagslinser, døgnlinser og månedslinser. Blandt andet Danmarks billigste endagslinser – uanset om du bruger dem hver dag eller kun nogle dage om måneden.
  • Der følger altid regelmæssige synstest, sundhedstjek, gratis linsevæske og rabat på briller med i abonnementet hos Louis Nielsen

Louis Nielsen Østerbrogade 35 · Tlf. 96 32 52 39 · www.louisnielsen.dk

Related Articles