Citronfromage

Af Susanne

Opskrift til 8 personer
●  3 blade husblas
●  104 gram sukker
●  69 gram past. æggeblomme
●  2 dl piskefløde
●  107 gram past. æggehvide
●  3,5 gram fint revet citronskal
●  1,6 dl citronsaft
●  Piskefløde til flødeskum: ca. 3-4 dl fløde
Vi bruger udelukkende økologiske produkter, men gør man ikke det, så anbefaler vi, at citronerne i det mindste er det.

Fremgangsmåde:

  • Husblassen lægges i blød i rigeligt koldt vand i ca 10-15 min.
  • Imens piskes æggeblommer og sukker til en luftig masse – pisk gerne længe.
  • Fløden piskes til blødt skum.
  • Hviderne piskes stive. Det er vigtigt, at bruge en ren skål og et rent piskeris.
  • Når husblassen er blødt op, kommes den i en gryde sammen med lidt af citronsaften. Det skal kun lige smelte
    – tag så gryden fra varmen og hæld resten af citronsaften i. Herved køles massen ned, og man undgår, at der kommer tråde i fromagen.
  • Citronsaften med husblas hældes i en tynd stråle ned i æggemassen, mens der piskes.
  • De stiftpiskede hvider vendes ned i æggemassen med en dejskraber.
  • Til sidst vendes flødeskummet ned i.
  • Der smages gerne til, da citroner ikke altid giver lige meget smag.
  • Hældes til sidst i portionsglas eller en stor skål.
  • Sæt film hen over og sæt på køl.
  • Inden servering – min. 6 timer senere – kommes flødeskum på.
  • Skal det gøres ekstra festligt, kan der kommes syltet citronskal eller hakket mørk chokolade på.

Se også vejl. på rorvigdessert.dk, hvor Camillas udførligt guider dig igennem opskriften.

Related Articles