Vintertræning · 6 øvelser til hele kroppen

Af Susanne

Jeg hedder Christina Kaufi Vang, og jeg er din personlige træner. Jeg har sammensat et effektivt TRX-trænings- program med 6 af mine yndlingsøvelser, hvor du kommer igennem styrke, kondition, fleksibilitet og stabilitet i alle øvelser. Programmet finder du også på Instagram, hvor jeg uddyber øvelserne og teknikken. 

Programmet 4 runder * 6 øvelser *1 minut per øvelse (1 minuts pause per runde) 

1 TRX JUMP SQUATS

Træner: Baller, for- og baglår. Sådan gør du: Bryst mod ophænget og fødder i hoftebredde. Bøj i knæene, og kom ned i en halv squat, hvorefter du sætter af og hopper opad. Land med bøjede ben, og gør klar til at sætte af igen. Spænd godt op i maven og hold dig stabil. Overkroppen skal være oprejst og spændt under hele øvelsen.

2 TRX SQUAT X CROSSING LUNGES

Træner: Baller, for- og baglår. Sådan gør du: Bryst mod ophænget. Fødder i hoftebredde. 

Del 1: Pres din vægt og ryg bagud, og sæt dig ned på en ”stol” og kom langsomt op igen. 

Del 2: Løft det ene ben bagud og placer knæ på ydersiden af forreste fod, og skub nu med bagerste fod, så du ender oppe i din udgangsposition. Gentag: Squat, Crossing Lunges venstre, Squat og Crossing Lunges højre.

3  TRX CHEST PRESS

Træner: Bryst, og bagside arm, samt stabiliserer skulderleddet og øvre ryg. Sådan gør du: Ryg mod ophænget og start med armene strakte med hænderne lige ud fra brystet. Med lige håndled, bøjer du albuerne, og sænk kroppen ned. Sørg for at rotere tommelfingre lidt frem, for at undgå at dine skuldre løftes op omkring ørene. Pres dig tilbage til udgangspunktet

4 TRX BICEPS CURL

Træner: Forside af overarme, ryg og skulderstabilitet. Sådan gør du: Bryst mod ophænget, strakte arme og underhåndsgreb, hvor du står på dine hæle og læner dig bagud. Træk albuerne ind til siderne, så du får omkring
90 grader i albuerne. Øg sværhedsgraden ved at køre en arms curl.

5 TRX TRICEPS PRESS

Træner: Bagside af overarme og styrker skulderstabilitet. Sådan gør du: Ryg mod ophænget, armene strakte med hænderne lige ud fra brystet i overhåndsgreb. Bøj underarmene ind til en 90-graders vinkel og pres eksplosivt tilbage igen til startposition.

6 TRX ROW

Træner: Øvre ryg, arme og skuldre. Sådan gør du: Bryst mod ophænget. Tag fat i håndtagene og læn dig bagud og hold en stærk og spændt krop. Pust ud, mens du trækker dig frem, så du bøjer armene med albuerne pegende bagud. Træk vejret ind, og kom tilbage ud til
helt strakte arme igen.

Rigtig god fornøjelse

Kærlig hilsen Christina Kaufi

Related Articles