Forrygende start for fornyet Louis Nielsen-butik

Af Susanne

Det har været et par hæsblæsende uger i Louis Nielsen ved Trianglen. Efter en stor renovering er butikken nu åben igen, og ejerne Ronni Rasmussen og Haider Alzahawe har sammen med kollegerne taget imod mange nye og ’gamle’ kunder. De har samtidig en ny brillekollektion på hylderne. 

Vi forventede en vis grad af nyhedens interesse, men er blevet blæst helt bagover af den store interesse, kunderne har vist den nye butik. Vi er meget taknemmelige for alle dem, der har besøgt os de seneste uger. Sådan siger butikschef i Louis Nielsen på Østerbrogade Ronni Rasmussen, efter han og makkeren Haider Alzahawe den 14. september genåbnede butikken efter en stor renovering. De to har investeret i en ombygning og helt nyt design i lokalerne ved Trianglen. Det har givet mere luft mellem reolerne og bedre lys i butikken, fortæller Ronni Rasmussen:

Kunderne har i dén grad bemærket, at den nye butik er meget lysere og har fået et lækkert, nyt design i nordisk look. Brillestellene fra vores egne kollektioner og en række designerbrands bliver flot præsenteret på nye, oplyste hylder, og det gør det lettere at se detaljerne og få overblik over vores flere end 1000 stel, siger han. 

Flere får undersøgt synet

Ombygningen bunder i en stor tilgang af kunder siden 2018, hvor Ronni og Haider overtog ejerskabet og driften af butikken. Fra 2018 til 2022 steg antallet af årlige synstest i butikken med 40%. Folk er blevet mere bevidste om, at det er vigtigt at få undersøgt synet jævnligt. I vores synstest med sundhedstjek kan vi måle trykket i øjet, og vi kan tage et billede af øjets nethinde. Det kan afsløre forandringer, som kan være tegn på øjensygdomme, siger chefoptiker Haider Alzahawe og fortsætter:

Hvis noget bør undersøges nærmere, kan vi konsultere vores eget netværk af danske øjenlæger og ved behov hjælpe kunden videre til udredning og behandling. Han understreger, at butikkens optikere sjældent opdager tegn på alvorlige øjensygdomme. Som regel kan vi betrygge kunden med, at alt ser normalt ud, men at der måske skal et par nye briller eller nye kontaktlinser til at gøre synet skarpt, siger han. 

Få faglig rådgivning

Ronni Rasmussen understreger, at det altid er vigtigt at få faglig rådgivning, når du skal vælge din næste brille: Både hvad angår stel og valg af brilleglas er det vigtigt, at du træffer valg, som passer til din stil og sin livsstil. Det står vi altid klar til at hjælpe dig med i butikken, siger han. 

Værd at vide:

Louis Nielsen på Østerbrogade 35 ejes af Ronni Rasmussen og Haider Alzahawe.
De to har netop investeret i en stor ombygning af butikken.
&More er en ny, Limited Edition kollektion i Louis Nielsen. Brillerne står til 1495 kr. og indgår i det populære 2for1-tilbud i butikken.

Ny kollektion på hylderne

Samtidig med åbningen af den nye butik kunne kunderne også vælge stel fra en helt ny kollektion
hos Louis Nielsen. Kollektionen hedder &More og er kædens første eksklusive ’Limited Edition’ kollektion.

– Navnet &More skal understrege, at du her får lidt mere af alt det, mange kunder i øjeblikket kigger efter, når de vælger briller og solbriller: mere design, mere farve og flere gennemarbejdede detaljer, siger Ronni Rasmussen og tilføjer:

– Vi har allerede oplevet stor interesse for den nye kollektion, men kan skal også være hurtig, hvis man forelsker sig i et stel. Limited Edition betyder nemlig, at der kun laves få af hver, siger han.

Til gengæld er der mange muligheder for at skabe sit helt eget udtryk:

– Stellene kan fås som både briller og solbriller med eller uden styrke, og de kan laves med forskellige farvede og tonede glas, fortæller Ronni Rasmussen.  


Louis Nielsen Østerbrogade 35 · Tlf. 96 32 52 39 · www.louisnielsen.dk

Related Articles