Vi ser jo ikke alle sammen ens på tingene

Af Susanne

Hos optikkæden Thieles butik på Østerbrogade mødes man af en masse valgmuligheder, da chefoptiker Kristina og hendes kolleger Mette Louise, Brian og Sebahat omfavner deres kunders mangfoldighed i forhold til synskorrektionsløsninger. 

Thiele har mere end 200 år på bagen, og de har gennem tiden set rigtig mange kunder i øjnene og ikke mindst lært af det. Hvis man spørger de fire dedikerede fagfolk i butikken, placeret for enden af hovedstadens smukke søer, er det netop Thieles store udvalg af synskorrektionsløsninger, der er butikkens force.  

Mere end bare et modefænomen

Thiele har igennem mere end 200 år opbygget et ry
som optikkæden med det største udvalg af designer- og mærkevarebriller fra verdens store modehuse. ”Den trænede fashionista starter altid hos os, når de er på jagt efter de store mærker, vel vidende at mange af mærkerne kun føres netop her. Den trænede optikkunde ved, at det er Thiele, der har de sidste nye stel fra Chanel, Saint Laurent, Gucci, Tom Ford, Prada, Armani, Boss, Ray-Ban, Filtenborg eller det væld af andre topmærker, der føres her,” siger Kristina. Kunderne kommer dog langtfra kun, fordi steludvalget er landets klart største. Optikerkæden Thiele er nemlig meget mere end blot bannerfører for mode- og designdelen af optikbranchen i Danmark.

200 års erfaring i at være først med det sidste nye 

Thiele var først på markedet med kontaktlinser i 1938, og i 2012 blev kæden den første, der kunne tilbyde sine kunder behandling på egen øjenlaser-klinik. Thiele har historisk set været først med mange tiltag på den danske optikscene, men fokus har altid ligget på kvaliteten. Tiltaget med øjenlaser og øjenkirurgi er en del af Thiele, der for alvor har taget fart. ”Øjenkirurgien foregår ikke i selve butikken på Østerbrogade, men på
en højt specialiseret klinik, der også er en del af kæden. Butikken rådgiver gerne sine kunder om behandlingsformen og sender interesserede videre til forundersøgelser på klinikken. Selve laserklinikken ligger i mondæne rammer ved Tuborg Havn og er ganske simpelt en af verdens bedste på området,” fortæller Kristina. 

Den individuelle løsning

Nogle mennesker læser meget, andre bruger mange timer bag rattet eller arbejder mange timer udendørs, og andre igen ser dårligt, når det bliver mørkt. Synet er den vigtigste sans i alle menneskers liv, men det er utroligt forskelligt, hvordan vi bruger den. Netop hensynet til mangfoldigheden af opgaver og indtryk, landets øjne udsættes for, er Thieles primære
eksistensberettigelse. 

Det handler om at få det til at se nemt ud

Indkøberne hos optikerkæden kæmper løbende for at kunne tilbyde Thieles kunder de bedste produkter, der findes på markedet. Personalet hos Thiele på Østerbrogade er dog bevidste om, at de bedste produkter ikke gør det alene. Den succesfulde optikløsning består af lige dele; produkt, komfort, tryghed, service og rådgivning. ”Det skal være nemt at være optikkunde og vores kunder skal kunne hvile i visheden om, at de har den bedste løsning, der findes på markedet til deres personlige synsbehov,” slutter Kristina. 

Hos Thiele har vi løsninger til den enkelte, og det er nøglen til
at kunne opnå branchens højeste kvalitet på brugervenlige synsløsninger. Det er ikke kun vores kunder, der ikke er ens, vores optikere er det heller ikke. Vi sparrer internt i vores team rigtig meget med hinanden, og det bliver vi alle sammen lidt bedre af, understreger Kristina.


THIELE · Østerbrogade 64 · Tlf. 35 38 09 65 · www.thiele.dk

Related Articles