Graceful Space

Af Susanne

Klinik for Hudpleje og Medicinsk Lysbehandling. Et helt nyt behandlings koncept der ændrer måden vi ældes på.

På Østerbrogade – ikke langt fra Svanemøllen Station og komponistbyen – har Graceful Space slået dørene op og kaster nyt lys over både bydelen og dens borgere. Bogstaveligt talt. Formålet er at tilbyde det ypperste inden for moderne hudpleje. Og en af metoderne er højteknologisk medicinsk lysbehandling.

Bag den relativt nyåbnede klinik for hudpleje og medicinsk lysbehandling står Jesper Øland Petersen og André Henrik Hjelm. To erfarne herrer, som har skabt et nyt behandlingskoncept, som både giver smukkere hud og fornyet energi til deres kunder, der tæller folk i alle aldre lige fra teenagere til ældre medborgere på Østerbro og i resten af København. Sammen har de skabt en klinik som tilbyder det allernyeste inden for behandling og pleje af hudlidelser som f.eks. akne, roseacea, atopisk eksem, perioral dermatitis m.m. Og altid med lys som en fast bestanddel af behandlingen. Ud over deres engagement i Graceful Space underviser André på kosmetolog- og kosmetikskoler over hele landet, og Jesper er kæbekirurg, ph.d. Begge er de dybt fascineret af huden som kroppens største organ, der er så enorm vigtig for vi menneskers velvære og fremtoning.

”Vi har længe gået med planer om at åbne en moderne og evidensbaseret hudplejeklinik, og da disse spændende lokaler dukkede op slog vi til med det samme. I løbet af blot nogle måneders ihærdig renovering var vi klar til at byde inden for i vores nye klinik,” fortæller Jesper med et stort smil på læberne. Og med god grund. 

Kom ind og få ro i sjælen

Stikker man næsen indenfor på klinikken på Østerbrogade 224 møder man en særlig fornemmelse af ro og velvære. En smuk og imødekommende indretning i afdæmpede nuancer inspireret af et sanatorium i Finland – tegnet af arkitekten Alvar Aalto. Graceful Space lever til fulde op til sit navn, og fremstår på samme tid rå og elegant. Blandt andet med gamle glasmontrer til de dokumenterede hudpleje-produkter fra Exuviance. 

” Hos Graceful Space bruger vi naturligvis kun de bedste behandlings- og plejeprodukter der findes på markedet, og her er netop Exuviance baseret på banebrydende forskning og bred evidens. Produkterne giver fantastiske resultater og er nemme at anvende dagligt uden at koste kunden en formue. Og så kan Exuviance bruges af både mænd og kvinder,” forklarer André, 

Han fortsætter: ”Vi bruger og sælger kun produkter der giver vores kunder synlige og mærkbare resultater. Vi lever af vores viden og troværdighed. Vi ønsker at gøre det let for kunderne at optimere behandlingerne, og det kræver kun et begrænset antal plejeprodukter.” 

Jesper stemmer i: ”Kunderne skal gerne have en helheds oplevelse hos os, og derfor sætter vi en stor ære i, altid at tage udgangspunkt i det enkelte menneske og behandle ud fra det. Med vores viden og erfaring ønsker vi at få det bedste resultat frem i alle vi behandler.  

Graceful Space bringer lyset tilbage til Østerbro

Som den første klinik i Danmark tilbyder Graceful Space medicinsk lysbehandling med Omnilux, som er det mest veldokumenterede og højeffektive udstyr, og oprindeligt udviklet af NASA til sårheling i rummet. Derudover har klinikken også investeret i JOOVV til helkrops lysterapi, som ligeledes er amerikansk. Inspirationen til lysbehandling har de to ejere hentet i deres baghave på Østerbro. For det var i København, og på Østerbro, at medicinsk lys i sin tid vandt udbredelse til hele verden. Graceful Space er inspireret af læge Niels R. Finsen som opfandt lysbehandling af uhelbredelige hudsygdomme. En indsats der gjorde Finsen fortjent til at modtage Nobelprisen i 1903 – som den første dansker nogensinde. Det kan derfor synes som et tegn, at klinikken ligger blot en kilometer fra Finsens Medicinske Lysinstitut på Strandboulevarden. 

”Hos Graceful Space vil vi gerne give vores kunder adgang til de bedste behandlingsformer, og her er lysbehandling optimalt. Her i Norden er vi jo mere eller mindre i konstant lysunderskud og det påvirker hele vores krop og system. Lysbehandling kan både anvendes på hele kroppen og på særlige områder. Helt praktisk sker der det, at lyset tilfører kroppen energi og derved booster kollagen produktionen. Huden får en bedre blodcirkulation, kroppens mitokondrier producerer mere energi, og man opnår dermed en sund og spændstig hud, hvor furer og rynker reduceres – uden bivirkninger. Derfor indgår det også som en naturlig del af alle vores ansigtsbehandlinger på klinikken, og lyset har en rigtig god effekt på hudskader, akne, eksem, og lignende,” siger Jesper. For teenagere med uren hud, betyder det f.eks. at de og deres forældre nu kan vælge moderne lysbehandling som et veldokumenteret alternativ til langvarig antibiotika. 

Graceful Space sætter standarden

Behandlingen foregår som nævnt ved hjælp af højteknologisk udstyr, som giver både blåt, rødt og infrarødt LED lys. Ifølge Jesper har de hver især deres fordele, hvor det blå lys dræber bakterier og er særligt velegnet til at behandle akne, der røde lys kan hjælpe med at øge blodcirkulationen og stramme huden op, mens det infrarøde lys kan hjælpe med at styrke immunforsvaret og er særligt godt ved f.eks. sårheling. Det var i øvrigt også det blå lys som Niels R. Finsen brugte til at slå tuberkulose bakterier ihjel. Det er meget fascinerende at netop denne viden har skabt basis for at Graceful Space nu kan videreføre traditionen. 

Vi ønsker at udvide kendskabet til hvad lysbehandling kan i dag, og det er vores mål at sætte standarden. Derfor har vi som den første klinik i Danmark netop investeret i en særlig Omnilux lampe, som er blandt de førende på verdensmarkedet. Det giver os mulighed for som de første at tilbyde højeffektiv Omnilux behandling med blåt, rødt og infrarødt lys, ligesom vi også fortsat vil tilbyde både walk-in lysterapi og de mere traditionelle former for skønhedsbehandlinger, slutter Jesper.


Graceful space · Østerbrogade 224 · København Ø · Tlf. 31 33 73 93 · www.gracefulspace.dk

Related Articles