Et kolonihavehus er superhyggeligt. Her kan man nyde udelivet på den bedste vis. Det ustabile danske sommervejr medfører dog ofte, at vi er nødt til at holde os indendørs. Selv om det primitive liv i kolonihavehuset er en del af charmen, er det trods alt rart, at der er en vis komfort i huset. Samtidig bruger vi mere og mere tid i vores kolonihavehuse – ofte flere måneder – og kravene til husene har ændret sig markant. Vi vil blandt andet gerne have en effektiv isolering, et rigtigt badeværelse eller et ordentligt afløb. Måske ønsker vi også mere lys og flere vinduer i kolonihavehuset, ekstra plads eller bare en generel opdatering af huset, så det bliver mere moderne og indbydende.
Altid individuelt tilpasset
Combi Gruppen kan med deres moderne og hyggelige kolonihavehuse være med til at få dagligdagen i kolonihaven til at fungere – uanset om det skal bruges nogle få måneder om sommeren, eller det skal bruges som delvis helårsbeboelse. De bygger nye huse, som altid bliver individuelt tilpasset til præcis den drøm, man har om et nyt, stemningsfuldt og velindrettet kolonihavehus. ”Vi tænker det hele med i vores løsninger, så man ikke står med et eller andet problem eller en uventet ekstra omkostning til sidst. Vi er klar med reel og grundig rådgivning samt en række kreative, praktiske løsninger. Det kan for eksempel være, at man har behov for en regnvandsfaskine, forberedelse til kloak eller en effektiv isolering, der også virker, når det bliver koldere,” fortæller Steen Felsgård.
Flere slags løsninger
Combi Gruppen leverer nøglefærdige kolonihavehuse, så man slet ikke behøver at gøre noget selv, bortset fra at fortælle dem, hvordan ens hus skal se ud. Men de er også meget fleksible, hvis man ønsker at lave noget eller hele arbejdet selv. ”Vores Medbyg løsning er for dem, der gerne vil være med til at bygge huset, eller har en god ven, som ønsker at hjælpe til,” forklarer Steen Felsgård.
Den Herfølgebaserede virksomhed bruger udelukkende kvalitetsmaterialer til sine byggerier. Alle døre og vinduer er for eksempel fra den velrenommerede danske producent KBK Døre & Vinduer. Generelt benytter Combi Gruppen solide, vejrbestandige materialer, som ofte har en 10 års garanti. Så kontakt Combi Gruppen, hvis du ønsker et individuelt tilpasset kolonihavehus med den traditionelle kolonihavestil, samtidig med, at alle de vigtige nye muligheder i form af lækker indretning, god isolering, moderne faciliteter som badeværelse, køkken og afløb er en del af løsningen.