Serier til december og juleferien

Af Susanne

Redaktørens anbefalinger · Serier til december og juleferien


Evil · Paramount +
Vores hovedperson, Kristen Bouchard, er en skeptisk klinisk psykolog, som slutter sig til en præst under uddannelse, og sammen får de til opgave at opklare og redegøre for mirakler, dæmoner og mystiske hændelser for kirken. Vores to helte får hjælp af en pragmatisk tekniker, der gerne bringer sagerne ud af de højere videnskabelige og religiøse luftlag og ned på jorden. Videnskab, tro, kærlighed og livets fristelser udforskes i denne lidt mørke og underholdende gyserserie. Absolut en serie til hele (den voksne) familie. Sæson 2 er allerede undervejs.


Yellowjackets · Paramount +
Yellowjackets er historien om et pigefodboldhold, der i 1996 styrter ned med et fly i den amerikanske vildmark og overlever. Eller det vil sige: Nogle af dem overlever. Der går 19 måneder, inden de bliver fundet. Men hvordan overlevede de, og hvad skete der? Serien foregår både i 1996 før styrtet og i nutiden, mens vi lærer hovedpersonerne at kende. Et pigefod-boldhold, flystyrt og vildmarken er ingredienser, der ikke er til at stå for, og jeg bliver da også underholdt fra første afsnit. De overlevende piger har hemmeligheder og bærer alle rundt på alt for store traumer, der påvirker deres parforhold, børn og omgivel ser i det hele taget. Masser af 90er-nostalgi i flashbacks med mode, popkrøller, 90er-musik og den helt rigtige kameralinse. Jeg venter i spænding på de resterende afsnit af Yellowjackets.


Dexter “New Blood” · Paramount +
Michael C. Hall er endelig tilbage som seriemorderen Dexter Morgan. Dexter er rykket til et iskoldt landskab nordpå i en lille landsby omgivet af skove, sne og kulde. Umiddelbart fantastiske omgivelser for en mand som Dexter, selvom han til at starte med er lidt rusten. Der er nemlig gået 10 år, siden vi senest så ham forsvinde fra Miami, og det er lang tid i hans “branche”. Dexter, der nu hedder Jim, gemmer sig bag sit lidt nørdede, uskyldige ydre, kærester lidt med den lokale politichef og er ansat i den lokale landsbys våbenbutik. Der er nogenlunde ro på Dexter og harmoni i tilværelsen, indtil en smart og usympatisk fyr træder ind i butikken og vækker hans indre dæmoner. Så har vi balladen, og naturligvis får vi den velkendte Dexter tilbage. Kan ikke vente til næste mandag. Og næste mandag.

Related Articles