Relationen er grundstenen i vores bank

Af Susanne

Skjern Bank i Carlsberg Byen er en bank, der tror på de gamle dyder i forhold til kontakten og dialogen med kunderne. Det er nogle værdier, som ikke bare skal stå på et stykke papir, men som de udlever i hverdagen. 

Det handler blandt andet om, at man altid kan få fat på os, når man kontakter banken. Vi giver os altid tid til at holde møder, og her er der ikke nogen, der sidder og kigger på uret, når der er møde med kunder. Vi har en ægte interesse i kunden. Vi er ikke en fabrik, der putter kunderne i kasser og spytter standardprodukter ud. Det, som er grundstenen for at drive bank for os, er relationen. Det vil sige, at man får god rådgivning, og at man føler sig velkommen,” siger afdelingsdirektør Martin Løfqvist, Skjern Bank i Carlsberg Byen. 

Han fortsætter: “Vi holder fast i de gamle dyder, men samtidig er vi også en moderne bank, hvor vi som en selvfølgelighed taler med folk øjenhøjde og holder af en uformel og afslappet dialog med kunderne. Vores vigtigste opgave er at være kundens økonomiske sparringspartner, så fremtidige drømme og planer kan indfries.”

Derfor gør de sig umage med at sætte sig ordentlig ind i kundernes situation for at kunne danne sig et godt helhedsbillede af økonomien. På den måde kan de i Skjern Bank måske se nogle muligheder, andre ikke kan få øje på. “Det kræver, at man har tid og overskud og samtidig er nysgerrig på det. Og det er lige præcis det, vi  er. Samt har kompetencerne til det,” siger Martin Løfqvist. 

Vurderer ud fra et helhedsperspektiv

Banken på Ny Carlsberg Vej har også en del formuerådgivere. Uanset formue kan vi alle gøre noget, der kan optimere vores økonomi, men det får man ofte ikke gjort, da mange tror, det kræver en stor formue, og at man er med i et Private Banking koncept. Hele ideen med at være bankrådgiver handler i min verden om, at vi netop kan hejse os op i helikopteren og vurdere hele kundens økonomi. F.eks. kan valg af ejendomsfinansiering jo reelt ikke træffes, uden vi også ved, hvilke planer og drømme kunden har. Der er mange faktorer, som påvirker, hvad der giver bedst mening for kunden, og hvordan vi sammen finder de bedste løsninger til at optimere kundens økonomi.” påpeger Martin Løfqvist. 

Det er derfor, de hos Skjern Bank bruger meget tid på at tale om det, der er vigtigt for kunden rundt om kundernes økonomi. For det er faktisk det, der bestemmer økonomien. Nogle ønsker måske at istandsætte noget eller arbejde mindre, andre overvejer at flytte eller gå tidligere på pension, hvilket måske ikke direkte har noget med kundens nuværende økonomi at gøre, men har det på sigt, og derfor er super vigtig information, fortæller Martin Løfqvist. “Det vigtigste for os er, at vi er nysgerrige i hele processen på, hvad det er, man går og pusler med. Hvad snakker man om derhjemme, hvor vil man hen, og hvad ønsker man? Så kan vi få en dialog om, hvordan man bedst kommer derhen, og hvordan man skaber de bedste muligheder for at komme derhen. Det er det, vi kan, og der, hvor vi kan give kunderne noget ekstra,” siger han og tilføjer, at de altid forsøger at tale lige ud af posen og komme hurtigt retur med et klart svar. 

Gerne mødes fysisk med kunder

En anden gammel dyd, Skjern Bank holder ved, er, at de stadig gerne rent fysisk vil mødes med deres kunder. Det foregår hovedsageligt i lokalerne i Carlsberg Byen, men også gerne hjemme hos kunderne, hvis det giver mening. Specielt i starten af kundeforholdet er det vigtigt at mødes, mener Martin Løfqvist. “Især ved de store beslutninger er det vigtigt, at man sidder over for hinanden. Det er blandt andet derfor, at vi har forsøgt at gøre vores lokaler dejligt varme og indbydende at komme ind i. Nærmest lidt hjemligt. Det skal være med til, at man som kunde føler sig velkommen og får lyst til at åbne sig for at fortælle om de forhold, der har betydning for én. Det skulle gerne være med til at åbne dialogen,” slutter han.


Skjern Bank · Ny Carlsberg Vej 140 · 1799 København · Tlf. 96 82 16 80 · www.skjernbank.dk

Related Articles