Marie Franks olivenoliekage

Af Susanne

En himmelsk kombination for alle, der elsker olivenolie og kage udviklet af den dygtige dessertkok Marie Havnø Frank. Nem at variere – husk at bruge en ekstra jomfru olivenolie af god kvalitet. Bliv inspireret af Maries smukke instagram @mariehfrank

Fra Oliviers & Co

  • 200 ml FLORAL ekstra jomfru olivenolie eller olivenolie med citron

Fra markedet

  • 240 g sukker
  • 2 æg
  • 150 ml mælk (kærnemælk er dejlig, ellers brug hvad du har)
  • 4 spsk appelsinsaft
  • Fintrevet skal af 1 appelsin
  • 220 g hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt

Sådan gør du

Forvarm ovnen på 175 C  (eller 160 C varmluft). Smør en 23 cm kageform eller springform, og beklæd bunden med en cirkel bagepapir.

Sigt hvedemel, natron, bagepulver og salt sammen i en skål.

Pisk sukker, æg, olivenolie, appelsinsaft og -skal sammen, og rør de tørre ingredienser i, til dejen kun lige er ensartet.

Hæld dejen i kageformen, og bag ved 175 C (eller 160 varmluft) i 35-45 minutter til kagen er færdigbagt. Prik med et lille træspyd – kommer det rent ud uden dej, er kagen færdig.

Afkøl 10 minutter i formen, inden kagen forsigtigt tages eller vendes ud og køler færdig på en rist.

Drys kagen med lidt sigtet flormelis inden servering.

Bon appétit!

Related Articles