Koldby Optik har åbnet BØRNEBRILLEBUTIK på Østerbrogade

Af Susanne

Optikerparret Peter og Maria Koldby har skabt et nyt og spændende rum til børnene. 

Når børn skal have briller, skal det være en rar, rolig og hyggelig oplevelse. Både for børnene og de voksne. Derfor åbner vi nu Østerbros eneste børnebrillebutik. Lige ved siden af vores nuværende butik” fortæller Peter Koldby. 

KOLDBY OPTIK er efterhånden blevet en institution på Østerbro. Det hele startede for 18 år siden, hvor Peter & Maria åbnede en optikerbutik med ét klart formål: at skabe og at være en konstant relevant butik med højt personligt serviceniveau og med en faglig kvalitetsmæssig stolthed for optikerfaget.

At passe på borgernes øjne er et spørgsmål om tillid & seriøsitet. Begge dele har Koldby Optik opbygget siden 2005 i et meget konkurrencepræget brillemarked. Selvom der i dag er masser af optikbutikker på Østerbro, er Koldby Optik den eneste selvstændige optiker med fokus på én butik. Alle andre er kædebutikker.

Koldby Optik Kids

Idéen med at lave en børnebrillebutik er ikke ny, men pladsen har bare aldrig været til det, i den lille butik på Østerbrogade. Men efter at Peter Koldby i 2022 fik muligheden for at overtage tøjbutikken Moss Copenhagens lokale ved siden af, flyttede ”voksenbutikken” Koldby Optik ind og hermed var det oplagt at åbne børnebrillebutikken Koldby Optik Kids i det gamle lokale. Med vores dedikerede børnebrillebutik Koldby Optik Kids har vi nu mulighed for yderligere at gøre en forskel for Østerbros mindste. Vi har udvalgt et lækkert overskueligt sortiment af børnebriller i de bedste kvaliteter med plads til en dagligdag med aktiviteter, leg og sjov” fortæller Peter Koldby mens han viser et flot udvalg af kvalitetsbriller fra blandt andet det danske brillemærke Lindberg.

Hvordan laver man en aftale

Butikken er åben efter aftale som bookes online på hjemmesiden koldbyoptik.dk Når man booker en aftale, har man børnebrillebutikken alene sammen med en optiker. Så man ikke bliver forstyrret af andre. Det giver tid og ro til at prøve brillesortimentet.

Koldby Optik er godkendt Carl Zeiss vision expert

I voksenbutikken Koldby Optik går man ikke på kompromis med brilleglassene. Det samme gælder for børnene. Brille-glas er en kompliceret størrelse og derfor anbefaler Koldby Optik brilleglas fra Carl Zeiss Vision. Den tyske mærkevarefabrikant laver markedets tyndeste og kosmetisk flotteste brilleglas og deres optiske præcision sikrer brugerne et optimalt syn. Som godkendt Carl Zeiss Vision Expert kan alle ansatte i butikken grundigt rådgive om det optimale valg af brilleglas.

Et stærkt team af optikere

Koldby Optik har 4 rutinerede og erfarne optikere i butikken. Ud over Peter & Maria, kan man også møde Marina & Linda. Sammen udgør de et stærkt team, som vedligeholder og opdaterer deres faglige viden gennem optikerfagets kurser.

Koldby Optik vil være din foretrukne optiker

Med Koldby Optik og Koldby Optik Kids har Peter & Maria skabt noget unikt på Østerbro. Optikerparret har boet på Østerbro i snart 25 år og elsker bydelen. Den stærke lokale forankring kan mærkes helt ind i kulturen i butikken. 

Så snakken kan hurtigt gå om lokale forhold, gode råd om lokale butikker og fodboldklubberne F.C. København, BK Skjold og B93. Alt det, passer sammen med en butik som de gerne vil skabe: en butik med uformel og lokal stemning. Et sted man føler sig velkommen og set. Derfor bør Koldby Optik være hele Østerbros foretrukne optiker.

Voksenbutikken Koldby Optik er også vokset

Koldby Optik er noget helt specielt. Derfor opleves butikkens udvalg af briller også som spændende, lækkert og med kvalitet for øje. Mange af butikkens mærker er ”rene” brillemærker, hvilket er et sikkert tegn på kvalitet. Udvalget er stort og overskueligt.


Koldby Optik & Koldby Optik Kids · Østerbrogade 108 · 2100 København Ø · Tlf.  25 78 70 85 · www.koldbyoptik.dk

Related Articles