Pas på dine øjne på samme måde, som du passer på resten af din krop, lyder rådet fra de to indehavere af Louis Nielsen på Østerbro Ronni Rasmussen og Haider Alzahawe. De opfordrer til, at du får undersøgt sit syn jævnligt og at du finder den optimale løsning til dine øjne i dine sportslige udfoldelser.
Spiser du sundt? Dyrker du motion? Og går du til tandlægen en gang imellem? Så er du godt i gang med at passe på din krop. Men hvad med øjnene? Får du også dem undersøgt med jævne mellemrum? De fleste brille- eller kontaktlinsebrugere vil nok svare ja. Men mange andre er ikke opmærksomme på, at få deres syn undersøgt. Og det kan godt bekymre hos Louis Nielsen på Østerbro.
For faktisk bør jævnlige synstests være en del af sundhedsrutinen for alle, forklarer Haider Alzahawe, der er chefoptiker i Louis Nielsen på Østerbrogade:
– Når vi, som optikere, undersøger kundernes syn, er det ikke blot for at finde eventuelle synsnedsættelser. Vi foretager også et sundhedstjek, hvor vi med det samme kan se, om kunden har symptomer på øjensygdomme, som skal undersøges nærmere, siger han og fortsætter:
– Man kan ikke altid mærke øjensygdomme, som ofte kommer snigende. Derfor er jævnlige synstest hvert andet år en god måde at passe på sin krop, så vi kan opdage symptomer og forebygge sygdomme. Forebyggelse er langt bedre end behandling, fortæller den rutinerede chefoptiker.
Frihed til at dyrke sport
Med sunde og skarpe øjne er det også lettere at dyrke motion og ad den vej sikre kroppens sundhed og velvære. Ofte møder chefoptiker Haider Alzahawe og butikschef Ronni Rasmussen kunder, som dyrker sport eller motion, hvor brillerne kan være en gene eller sidde lidt for udsat. Men det har de to indehavere en god løsning på.
– Hvis du dyrker kontaktsport som fodbold eller håndbold, kan det være upraktisk eller ligefrem farligt med dine hverdagsbriller. I de tilfælde kan kontaktlinser i træning og kamp være en rigtig god løsning, siger Haider Alzahawe.
Kontaktlinseabonnement med gratis briller
Her kan Louis Nielsens fritidsabonnement på kontaktlinser, ifølge ham, være det helt rigtige, fordi man får ti sæt linser til hver måned og endda gratis briller fra 795 kr. med i abonnementet.
– For langt de fleste brille- og kontaktlinsebrugere hænger hverdagen ikke sammen med kun briller eller kun linser. At have begge muligheder giver simpelthen mere frihed. Og du kan sagtens komme i gang med kontaktlinser, selvom du i mange år kun har brugt briller, understreger Haider Alzahawe. Chefoptikeren tilføjer, at kollegerne i butikken og han altid hjælper kunderne godt i gang.
– Vi sørger for at rådgive og guide vores kunder, så bliver trygge ved at bruge kontaktlinser, også selvom det er første gang eller lang tid siden sidst, fortæller han.
Lækre designerbrands på hylderne
At passe på kundernes syn er et stort fokus for de to indehavere af Louis Nielsen på Østerbro. De er samtidig optaget af at finde de helt rigtige briller, som passer til dig og din stil:
– Vores eksklusive samarbejder med brands som DAY Birger et Mikkelsen, Valerie, HUGO og Marc Jacobs gør, at vi kan tilbyde vores kunder nogle unikke og virkeligt lækre kollektioner, som kun fås hos Louis Nielsen, fortæller butikschef Ronni Rasmussen. For ham er det især vigtigt, at priserne på brillerne og solbrillerne er fornuftige, mens kvaliteten af både stel og glas ligger i den høje ende:
– Man får virkelig noget for pengene i vores designerkollektioner. Og der er noget for enhver smag. Blandt de forskellige mærker kan man både finde klassiske stel og nogle mere unikke og eksperimenterende, som det er tilfældet med kollektionen fra vores finske brand, Ivana Helsinki, siger han. Han fremhæver også den nye kollektion fra DAY Birger et Mikkelsen, som er lavet i eksklusivt samarbejde med Louis Nielsen.
– Den har kraftige farver og klassiske nyfortolkninger, og den er virkelig populær hos kunderne, fortæller han.
Få rådgivning i butikken
Uanset, om du er på jagt efter det rigtige stel til efteråret eller en løsning med kontaktlinser, når du dyrker sport, kan du få kompetent rådgivning hos Haider, Ronni og kollegerne i butikken på Østerbrogade 35.
– Vi passer på dit syn og dine øjne, og finder vi i synstesten, at du har brug for briller eller kontaktlinser, sørger vi for, at du får netop det, der passer til dig og dine behov, fortæller Ronni Rasmussen.
Louis Nielsen Østerbrogade 35 · Tlf. 96 32 52 39 · www.louisnielsen.dk