Vitus Guld, der køber, sælger og investerer guld og sølv, er landets førende i guldbranchen. De opkøber guld og sølv til landets højeste priser og takket være deres gode priser, diskretion, professionalisme og gode service, har de branchens bedste renommé. Det kan man nu også opleve på Strøget i København, da Vitus Guld for nylig åbnede en ny afdeling på Nygade 7.
Vitus Guld er en dansk virksomhed, der køber og sælger ædelmetallerne guld og sølv og sælger dem som investeringsobjekter primært i form af guld- og sølvbarer. De har rygende travlt for tiden, da der i øjeblikket er historisk høje guldpriser. Faktisk karakteriserer ejer og direktør Chris Klingenberg den nuværende tilstand som usete tider for branchen. Vitus Guld har afdelinger i Odense, Aarhus, Hvidovre, Lyngby og nu også på Strøget i København. Virksomheden har nemlig den 15. december åbnet en ny afdeling på Strøget, Nygade 7, 1. sal, tv. Her kan man i en historisk bygning få en gratis vurdering af sit guld og sølv og købe guld og sølv til den højeste guld- og sølvpris. At de har åbnet den nye afdeling på Strøget cementerer, at de er Danmarks førende guldhandler, understreger Chris Klingenberg.
”Vi har forrygende travlt i vores afdeling i Lyngby, og det skal vores afdeling med den centrale beliggenhed i hjertet af København være med til at afhjælpe. Indtil videre er vi blevet taget vældigt godt imod på Strøget, og rigtig mange kunder har allerede booket en tid hos vores nye afdeling,” siger han.
Stor gennemsigtighed
Generelt set er Vitus Gulds kunder meget tilfredse med virksomheden, og de har et fantastisk renomme i guldbranchen. De har en karakter på 4,9 ud af 5 på Trustpilot blandt mere end 7.347 anmeldelser. Det er der mange årsager til, men en af de vigtigste er ifølge ejer Chris Klingenberg, at de har en ekstrem gennemsigtighed i alt, hvad de laver.
”Vi tester kundernes guld eller sølv med en x-ray-scanner, som er et røntgenapparat, der måler alt helt præcist og finder ud af, hvad indholdet og karaten er med det samme. Det vil sige, at vi måler, hvor mange procent guld og sølv, der er i genstanden, samt hvor meget legeringsmateriale smykkerne består af. Det er typisk kobber eller zink, der er tilsat for at give smykkerne noget hårdhed. Vi afvejer herefter guldet og sølvet på vores laboratorievægt og afgiver tilbud, som afregnes ud fra den aktuelle sølv- og guldpris på vores hjemmeside,” siger han og tilføjer, at den præcise analyse af guldet og sølvet med det samme fjerner enhver tvivl i forhold til lødighed og sikrer, at kunderne får den helt rigtige pris for deres guld eller sølv.
Tryghed er en anden årsag til det gode renomme. Uanset hvilken afdeling man besøger, har Vitus Guld eksperter, der på bedste vis kan vurdere priserne. De arbejder med live kurser, så kunderne altid får en fair og aktuel pris, der følger verdensmarkedet både i forhold til køb og salg: ”Vi er meget diskrete og professionelle, og der er stor sikkerhed, når man handler med os. Uanset om du som kunde kommer med en lille ring eller sælger guld for 20 millioner kroner, får du samme ordentlige behandling hos os,” pointerer Chris Klingenberg.
Mange gode grunde til investering i guld
Der er mange gode grunde til, hvorfor man bør investere i guld, og den politiske usikkerhed, som der pt. hersker i verden, har, om ikke andet, gjort noget godt for guldprisen. Mange centralbanker køber meget guld ind i øjeblikket for at frigøre sig fra den amerikanske dollar, hvilket er med til at understøtte de høje guldpriser. ”Guld er noget, du har fysisk, og du er ikke afhængig af andre. De mange tendenser, der hersker for tiden, gør, at guld er en slags sikker havn. Jo mere usikkerhed, der er i verden, jo mere efterspørgsel er der på guld, da prisen på guld historisk set ikke har været specielt påvirket af forskellige former for kriser. Så der er mange overbevisende argumenter for at købe guld,” konkluderer Chris Klingenberg.
Vitus Guld · Strøget · Nygade 7 · 1. sal, tv. · 1164 København K · Tlf. 89 80 12 34 · www.vitusguld.dk