Vielskerserier.dk er stedet, hvor du finder anmeldelser, anbefalinger og guides til de serier, du skal kaste dig over på streamingtjenesterne. Få stifter af vielskerserier.dk Kim Sørensens top 3 anbefalinger her.
Hacks · HBO Max
Definitionen på slangordet ”hack” er en person, der ikke er specielt god til det, han eller hun laver. Og i serien Hacks er det netop det, der er problemet med de to hovedpersoner. Deborah Vance er en efterhånden noget bedaget komiker, fra i Las Vegas, som desperat prøver at finde en måde at give karrieren et noget tiltrængt kunstigt åndedræt. Da hun møder Ava, en yngre comedy-skribent, der er røget ud i kulden efter at have skrevet noget dumt på twitter, vælger de to at prøve at få vendt deres held. I den ene hovedrolle finder vi Jean Smart, der har været med i en række serier som Fargo, Legion, Mare of Easttown og mange flere. Hun spiller over for den noget mere uprøvede Hannah Einbinder, der alligevel har formået at blive nomineret for sin rolle i Hacks.
Reacher · Prime Video
Tom Cruise spillede Lee Childs effektive Jack Reacher i filmen, og nu har Alan Michael Ritchson (Blue Mountain State, Titans) overtaget rollen i serien Reacher. Jack Reacher bliver i serien kastet ud i en sag om vold og sammensværgelse i den landlige del af Georgia i USA. Med sig har Ritchson blandt andet den danske skuespiller Maria Sten.
The Gilded Age · HBO Max
Industrialiseringen var i fuld fart, og USA fik et massivt forspring på den globale økonomiske scene i slutningen af 1800-tallet. Alligevel var der mange vaner fra den gamle verden, der hang stædigt ved. I serien The Gilded Age er det ikke nok for Bertha Russell bare at have penge. Hun er fast besluttet på at bryde ind i de bedre borgerskab, uanset hvad det kræver. Serien The Gilded Age er skabt af Julian Fellowes, der også har stået bag Downton Abbey. Det lover godt for dem, der er sultne efter velfunge-rende drama i en tidsalder, der – på visse punkter – er anderledes end vores egen.