Mor og baby er velkommen hos ZENZ

Af Susanne

Hos den certificerede grønne  frisørsalon ZENZ på Frederiksberg afholder de særskilte mor og baby-dage, hvor der afsættes tid og plads til, at man i sunde omgivelser uden skadelige dampe kan have sin baby med.

ZENZ er på mange måder en anderledes frisør – forstået på den gode måde. Siden de åbnede den første salon i 1999, er de gået forrest på områderne miljø, sundhed og godt håndværk. Med satsningen på en økologisk frisørsalon med sundere hårprodukter, satte de gang i en udvikling, der har haft enorm betydning herhjemme og efterhånden også internationalt. Med sin sunde og økologiske tilgang på frisør- og kosmetikområdet, må ZENZ betegnes som en ægte first mover, der rykkede først på en ny tendens. 

Frisørsalonen på Godthåbsvej 101A på Frederiksberg er naturligvis ingen undtagelse i forhold til det grønne og sunde koncept med produkter, der hverken forstyrrer eller giver allergi. Derudover kan de også tilbyde særlige mor og baby-dage, hvor der er sat ekstra god tid og hjælpere af i salonen til at hjælpe mødrene med børnene, hvis det er nødvendigt. Samtidig sætter salonen et puslebord op, så man kan pusle og hygge om babyerne.

 ”Det er et meget populært koncept, hvor vi får besøg af både enkelte mødre med deres børn eller hele mødregrupper. På den måde kan man både hygge sig sammen og få ordnet sit hår. Vi kan mærke på børnene, at når mor slapper af i salonen, så gør den lille det også. Det plejer at være en super hyggelig og god oplevelse for alle,” siger Julie Nøhr Damberg, partner og leder af Frederiksberg-salonen. 

Frisørbesøg er et kærkomment pusterum 
Hun fortæller, at når man som kvinde har født, har man et stort behov for at blive ’normal’ igen. En graviditet vender op og ned på mange ting, og ens hår er måske ikke lige det, der er mest i fokus. ”Når man har født, og der er gået et par måneder, vil man gerne være sig selv igen. En af de måder, man kan gøre det på, er ved at forkæle sig selv og få ordnet sit hår – på en god, tryg og hyggelig måde. Det kan man hos os. Der er bl.a. ikke nogen kemiske dampe, hvilket medvirker til, at vi får besøg af mange med små børn,” siger Julie Nøhr Damberg. 

Få barnevognen med ind
ZENZ er generelt meget åben over for børn, som man altid kan tage med til deres saloner uanset hvilken dag, man vælger. Derfor er man altid velkommen til at ringe og fortælle, at man tager sit barn med og spørge om man få hjælp til at få barnevognen med ind, eller om der kan afsæt-tes ekstra tid til klipningen. På de specielt udvalgte babydage er det ofte kun kunder med babyer, der kom-mer, og så behøver man ikke spekulere over, om kunden ved siden af bliver irriteret over, at ens barn græder. 

”Vi har masser af plads i vores salon på Frederiksberg. Selve salonen er stor, så der sagtens stå barnevogne indenfor. Vi har også et forrum, hvor der er lidt køligere, hvis barnet skal sove, og hvis man helst vil have barnet udenfor, har vi store vinduer helt ned til gulvet, så du kan holde øje med barnevognen fra frisørstolen. Da coronapandemien hærger, har vi ikke nogle magasiner liggende fremme, men man kan stadig få sig en dejlig kop økologisk kaffe, te, kakao eller saft. Et besøg hos os kan være et lille lækkert pusterum fra en mærkelig hverdag for tiden. Her er næsten alt, som det plejer. Man skal som kunde kun have maske på, hvis man selv ønsker det. Alle ansatte har dog af hensyn til kunderne visir eller maske på hele dagen,” påpeger Julie Nøhr Damberg. 

Grønt koncept
Selv om man er gravid og ammer eller har allergi, kan man trygt komme i en ZENZ-salon. De undgår al potentielt skadelig kemi. Deres sensitive Pure-serie er specielt hen-vendt til børnefamilier og til babypleje. ZENZ’ overordnede mål og mission er sundhed, bæredygtighed og naturlig skønhed. De har et håb om at forandre beautyindustrien til en industri, der er mere bæredygtig og sund. 

”Det er fantastisk at være en del af en virksomhed, hvor vi ikke bare får lov at forkæle vores kunder og lave lækkert hår, men gør det med rigtig god samvittighed. Vi var blandt de første frisørsaloner med et grønt koncept, hvor fokus lå på sundhed, bæredygtighed og økologi, og det har vist sig at være noget, rigtig mange efterspørger. Ring eller kom forbi salonen, vi er klar til alt lige fra en studsning til den store makeover,” slutter Julie Nøhr Damberg. 

ZENZ har saloner i hele København.
Find din lokale salon på www.zenz.dk


Frisør ZENZ · Godthåbsvej 101A · 2000 Frederiksberg
Tlf. 38 87 38 40 · www.zenz.dk

Related Articles