Vielskerserier.dk · anbefalinger til juleferien

Af Susanne

Bad Bitch · DR

Hvem er du egentlig? Det er det spørgsmål Nikki stiller sig selv i Bad Bitch. Hun er fanget mellem
to verdener med arbejde, fester og flirt på den ene side og forældrenes gudsfrygtende klassiske borgerskab på den anden side. Serien taler ind i tidsånden som en af de få danskproduceret serier med et afro-dansk fokus. De to verdener støder voldsomt sammen på både dramatisk og morsom vis, og med kun fire afsnit på ca. 25 minutter, så er der ingen grund til ikke at give serien et skud.
Serien kan ses på DR.dk


Echo 3 · Apple TV+

Da forskeren Amber bliver kidnappet af en colombiansk revolutionsgruppe lancerer hendes og bror en redningsaktion. Godt for dem at de er medlemmer af militær specialstyrke, for de for brug for al deres erfaring hvis de skal lykkes. Serien hviler i sig selv og viser realistisk militær aktion. Det, sammen med en virkelig flot billedside og en lydside der sparker røv, gør at der er nok at komme efter. Det er samtidig en meget personlig historie hvor du får tid til at dykke ned i karakterernes fortid og traumer, alt sammen med en hemmelig krig som bagtæppe.
Serien kan ses på Apple TV+.


The English · Prime Video

The English er en af de bedste serier i år, så er det sagt. Emily Blunt og Chaske Spencer spiller fænomenalt sammen som Cornelia Locke og Eli Whipp. Sat i 1890’ernes USA er Cornelia ude på en hævnmission og Eli vil gøre krav på et stykke jord han har fået for sin tjeneste i hæren. Det er bare svært for en kvinde og en indfødt amerikaner at få medvind i 1890’ernes USA. The English har en blændende flot billedside og et karaktergalleri du ikke kommer til at glemme lige foreløbig. Serien kan ses på Prime Video.

Related Articles