Ronni fra Louis Nielsen fylder 40 år:
”Jeg er så stolt af mine kolleger på Østerbro”

Af Susanne

Medejer og butikschef Ronni Rasmussen har siden 2018 drevet og udviklet Louis Nielsen på Østerbrogade sammen med medejer og chefoptiker Haider Alzahawe. Nu fylder han 40 år og er stolt af, hvad butikken har opnået.

Da Louis Nielsen Østerbro i 2022 blev udråbt som vinderen af prisen Årets Butik til Louis Nielsens årlige medarbejderseminar for alle butikker, var det et stolt ejerteam som tog imod prisen sammen med kollegerne. Ronni Rasmussen og Haider Alzahawe havde på det tidspunkt været ejere af butikken i fire år, og de var både overraskede og meget stolte over at blive kåret som den bedste butik foran de knap 80 andre butikker i landet. 

Det betød rigtig meget for os at få den pris og anerkendelse for det stykke arbejde, vi gør. Haider og jeg ser det dog ikke som vores pris, men som en pris til vores dygtige kolleger. De knokler hver dag for at give kunderne den bedste service og rådgivning, så det er 100 procent deres fortjeneste, fortæller Ronni Rasmussen. 

Stolt af kollegerne

Ronni Rasmussen fyldte den 2. april 40 år, og han fejrer det med kunderne og kollegerne i butikken i slutningen
af april med gode tilbud i butikken. Fødselsdagen er for ham en god anledning til at stoppe op og kigge på, hvad han har udrettet: 

Vi har en meget velfungerende butik på Østerbrogade og en flot ny butik i Søborg, som Haider og jeg åbnede sidste år. Vi driver butikkerne med en tro på, at du godt kan vækste og få succes og samtidig have glade og tilfredse medarbejdere, som får plads til at vokse i deres roller. Dén tilgang har vi tænkt os at fortsætte, siger han. 

Ronni Rasmussen er født og opvokset i Hammel i Østjylland og uddannede sig i 2007 til Retail Manager på TEKO i Herning, som i dag er en del af Via University College. Hurtigt derefter gik turen til København, hvor han slog sig ned og arbejdede i modebranchen som distriktschef og butikschef i flere år.

Passer på kundernes syn

I 2018 blev han en del af optikerkæden Louis Nielsen, da han købte sig ind som medejer af butikken på Østerbrogade sammen med chefoptiker Haider Alzahawe. Skiftet til Louis Nielsen var et ønske om mere mening i jobbet. Vi gør hver dag en reel forskel for vores kunder, når vi hjælper dem til at se bedre og passer på deres syn. Det giver mig rigtig meget energi, fortæller Ronni Rasmussen.

Butikken har løbende investeret i udstyr til at lave undersøgelser af kundernes øjne, og nu tilbydes alle kunder et sundhedstjek sammen med synstesten. Undersøgelserne i sundhedstjekket – måling af trykket i øjnene og et billede af nethinden – tager få minutter og er helt smertefrit, understreger han. 

Vi finder af og til tegn på øjensygdomme som grøn stær og andre gængse øjensygdomme i det sundhedstjek,
vi tilbyder kunderne. I de tilfælde kan vi konsultere vores unikke netværk af danske øjenlæger og finde ud
af, hvordan vi bedst følger op på kunden eller hjælper kunden videre til praktiserende øjenlæge eller hospital, fortæller chefoptiker Haider Alzahawe.

Giver tilbage 

Ud over at hjælpe borgerne på Østebro med at passe på synet, er butikken også involveret i projekter, som
har til formål at give tilbage til samfundet:

Gennem Louis Nielsens landsdækkende projekt Syns-hjælpen i samarbejde med Dansk Folkehjælp giver vi gratis briller til udsatte danskere, som ikke selv har råd. Vi laver også lokale initiativer i butikken som for eksempel en donation til Øjenforeningen for nylig, som én af vores dygtige butikselever stod for, fortæller Ronni Rasmussen. 

Nyt brand i butikken

Efter alle sine år i modebranchen har han ikke sluppet passionen for mærkevarer og flot design. Heldigvis kan Ronni Rasmussen dyrke den interesse, når der hver måned kommer nye stel i butikken. I april lancerede Louis Nielsen en stelkollektion i samarbejde med Adidas Sport og Adidas Originals. Det er en virkelig flot kollektion fra begge brands. Adidas Originals har for eksempel både stel til kvinder og mænd i meget moderne stil med stel af god kvalitet, fortæller Ronni Rasmussen. 

Han understreger, at det altid er vigtigt at få faglig rådgivning, når du skal vælge din næste brille. Både hvad angår stel og valg af brilleglas er det vigtigt, at du træffer valg, som passer til din stil og sin livsstil. Det står vi altid klar til at hjælpe dig med i butikken, siger han. 

Ronni Rasmussen 

  • Født 2. april 1983 
  • Uddannet Retail Manager og har arbejdet i modebranchen i 10 år, inden han kom til Louis Nielsen i 2018.
  • Butikschef og ejer af Louis Nielsen på Østerbrogade, som han har sammen med chefoptiker Haider Alzahawe. De to ejer også Louis Nielsen Søborg
  • Bor i Dragør sammen med sin kone Julie og børnene Alma på 6 år og Karl på 2 år

Louis Nielsen · Østerbrogade 35 · Tlf. 96 32 52 39 · www.louisnielsen.dk

Related Articles