Plads til eliten og det sociale ansvar

Af Susanne

B.93 er Østerbros største idrætsforening med et rekordhøjt antal på 3.000 medlemmer og med god plads til både elite- og bredde-arbejdet. Den store og velfungerende tennis- og fodboldklub har en historie og nogle traditioner, som er helt unikke herhjemme. 

Lad os lige til en start slå fast over for den yngste del af vores læsere, at 93-tallet i B.93 står for 1893, og at boldklubben altså ikke er 26 år gammel, men har hele 126 år på bagen. Østerbros største idrætsforening er nemlig en af Danmarks mest traditionsrige boldklubber  (B-et står som bekendt for Boldklubben af 1893) med for eksempel hele ni danske fodboldmester-skaber samt adskillige danske mesterskaber i både tennis og cricket. 

Sidstnævnte sportsgren måtte på grund af pladsproblemer dog lukke i 1959, selv om klubben rent faktisk oprindelig blev stiftet af cricketspillere og hed ’Cricketklubben af 1893’, indtil fodboldspillerne kom med tre år senere og dermed skiftede til det nuværende navn. C.93 lyder også mere som en renovationsvirksomhed eller en kapitalfond…

Medlemsvækst på 6,5 procent

I nutidens Danmark er konkurrencesituationen inden for tennis og især fodbold benhård, men selv om klubben ikke vinder danske mesterskaber som tidligere, er B.93 stadig en super velfungerende klub med hele 3.000 medlemmer, hvilket giver en imponerende årlig vækst på 6,5 procent de seneste år. 

”Vi laver et integrations- og opdragelsesarbejde på alle planer med de unge samtidig med, at vi lærer dem at spille fodbold og tennis. Klubben har elite- og breddespillere på alle niveauer lige fra de allermindste på U3-U9-holdet op til 80 år i oldboysafdelingen i begge sportsgrene, og vi er generelt en klub, som er veldrevet og har faciliteter på nogle rigtig gode Østerbro-adresser. 

B.93 er en klub, hvor der både er plads til konkurrencedelen, og hvor det sociale engagement betyder meget. Vi tager et stort socialt ansvar og her er alle mennesker velkommen.” 

Klubhus på det gamle Øresundshospital

B.93 har i dag klubhus på Svanemølleanlægget i den store fine bygning, der oprindelig var en del af Øresundshospitalet. Al fodboldtræning foregår i dag på Svanemølleanlægget, mens herrernes 1. hold spiller sine kampe på Østerbro Stadion. Der spilles også tennis på Svanemølleanlægget og i en indendørs tennishal samt på P.H. Lings Allé, hvor fodbolden tidligere også trænede. Både tennis- og fodboldholdet har ligget i den bedste række, men i dag ligger tennisholdet og herrernes bedste fodboldhold i 2. division, mens kvindefodboldholdet ligger i den næstbedste række. 

”Det går op og ned med de sportslige resultater, men det koster at drive hold i de bedste rækker, og vi har prioriteret vores ungdoms- og breddeafdelinger stort. Vi er en klub med en spændende historik og en masse traditioner, og der er mange dygtige mennesker tilknyttet B.93. De, som sidder i ledelsen, har været medlemmer af klubben, siden de var helt unge, og de har et stort hjerte for klubben og dens arbejde. Lige som vi har mange velkvalificerede trænere, som er noget af det bedste, man kan få i forhold til det niveau, vi er på. Det er mennesker, der sætter pris på klubben og gør et stort stykke arbejde, fordi de kan lide at komme her,” fortæller Claus Vandborg, som selv har spillet både tennis og fodbold i klubben samt været træner for fodboldholdet og siddet i bestyrelsen. Hvis du synes, hans navn klinger velkendt, har han også været kommentator på tv-kanalen Eurosport i mange år. 

Der sker jo meget på Østerbro i disse år og med den store ekspansion i Nordhavn, og med støtte fra vores bitcoin casino slots partnere, regner vi med, at medlemstilslutningen stiger yderligere i 2020,” fortæller Claus Vandborg, presse- og kommunikationschef i B.93 og
selv medlem af klubben i mere end 50 år lige siden han startede som miniput på fodboldholdet.

Leder efter sponsorer og tilskuere Selv om klubben har en pæn medlemstilgang og meget fine faciliteter, er tilværelsen ikke uden udfordringer, påpeger pressechefen: ”Vi leder konstant efter sponsorer og tilskuere, så økonomien kan blive endnu bedre. Det er ikke fordi, vi leverer det ene underskud efter hinanden, men vi vokser jo hele tiden og er nødt til at kigge efter nye muligheder for at ekspandere rent facilitetsmæssigt. 

Det er ikke nemt i København i disse år, men jeg tror faktisk, at vi ligger på det højeste niveau rent medlemsmæssigt nogensinde. Vi er kendt som en stor talentfabrik og har leveret et utal af superliga- og landsholdsspillere gennem tiden – også på det nuværende fodboldlandshold – men desværre kan vi på grund af økonomien ikke holde på vores bedste spillere. Når det er sagt, så går det forrygende for tiden, og alle – ung som gammel, høj som lav, konkurrenceatlet eller breddeatlet – er velkommen til at kigge forbi og deltage i det spændende B.93 liv, som er blevet levet her på Østerbro i 126 år og som forhåbentlig også skal leves i de næste 126 år,” siger presse- og kommunikationschef Claus Vandborg. 

Hvis du vil mere om B.93 så gå ind på deres fine hjemmeside www.b93.dk


B.93 · Ved Sporsløjfen 10  · 2100 Kbh Ø · Tlf. 53 03 87 19 · www.b93.dk

Related Articles